De tektoniske plader bevæger sig voldsomt i Østersøen i denne tid. Topmødeaflysningen, Nordstream 1 og 2-sprængningerne og den øgede sikkerhedstrussel fra øst er krusninger på overfladen, mens havbundens fremtid nu er på vej op i luften.
Frem til mandag kunne Bornholm se frem til fire havmølleparker i de kommende år: Statens energiø på 3 GW, CIP's to parker på tilsammen 3 GW og den folkeejede Bornholms Havvind med 0,1 GW. Statens energiø står til at sende strøm ud på det europæiske marked og vil ud af sin pris på op mod 100 milliarder kroner ende med at give et underskud på cirka 10 milliarder – lidt under en halv Øresundsbro har professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh ved Aalborg Universitet tidligere vurderet.
Det skyldes netop åben dør-ordningen, hvor private kan opføre havmølleparker på dansk havbund uden betaling. CIP's private planer om 3 GW ekstra møller er dermed ifølge professoren en 10 milliarder dyr streg i regning for statens grønne energiproduktion.
Men det tyder altså på, at der arbejdes på at viske stregen ud. Det er måske godt for Danmark og måske også for Bornholm på den lange bane. Men med det nære lys tændt ser det alvorligt ud. Statens energiø skaber formentlig ikke nævneværdigt mange arbejdspladser eller nye muligheder, når først den er bygget, mens de ekstra 3 GW fra CIP vil skabe en overflod af varmeenergi, fordi de enorme mængder af strøm skal omdannes til brint og i den proces tabes 40 procent af strømmen på varme. Den kan bruges til nye erhverv på Bornholm. Den energifest er rykket et langt skridt ud i fremtiden eller helt aflyst, hvis ikke CIP og dermed også Bornholms Havvind får lov at opføre deres planlagte havmøller på gratis dansk havbund.