Målet er at holde en både både lærerig, musikalsk og sjov grundlovsfest, hvor Grundloven kommer helt ned i børnehøjde. Dagen står i fællesskabets og musikkens tegn, og der er is til alle. Det oplyser skolen i en mail.
Man starter med et fællesmøde, hvorefter eleverne går ud i kreative værksteder, hvor de i hold fra 0.-8. årgang arbejder med at skabe deres egen grundlovsrap. Her skal eleverne trække ord, digte rim og sætte beat på deres budskaber om demokrati og fællesskab. Et fælles omkvæd binder de forskellige vers sammen, og dagen afsluttes med en stor præsentation i hallen.