– Indtil i går var det bare halvanden meter højt ukrudt, men vi synes, det er et område med potentiale, og fordi meget af oplevelsen her foregår i et roligt tempo, hvor man kan fordybe sig, så synes vi der manglede et sted, hvor man kan brænde lidt krudt af, forklarer de to.
Foran café-området er haven helt ommøbleret. I stedet for den klassiske prydhave er haven dækket med rødt stenmel som skifter farve, når vandet rammer det.
Kæmpestore sten markerer en form for stisystem som underbygges af små høje med stensætninger og mere end 1.500 planter, der indtil videre ser ganske uanselige ud.
– Det her er en lidt anden måde at tænke have, og for os ser det jo ud af ret meget, men det er en præmis ved denne her type have, at man skal have tålmodighed, så den kan plante sig selv videre og brede sig naturligt, fortæller Mikkel Winther Petersen.
Rundt omkring i den lille park finder man hele 21 sandblokke, hvor størstedelen er ved at blive formet til skulpturer af de forskellige kunstnere.