TV 2 Vejret varsler skybrud

NOTITS | 9. JUL 2024 • 11:29
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
9. JUL 2024 • 11:29

Kigger man på udsigterne for onsdagsvejret her på Bornholm, får man meget forskellige meldinger, alt efter hvilken vejrtjeneste man besøger.

Ifølge DMI falder der tre millimeter regn i løbet af eftermiddagen. Til sammenligning varsler TV 2 Vejret skybrud med risiko for torden. Her på Bornholm gælder varslet fra klokken 11 til klokken 22, og forventningen er, at uvejret rammer i løbet af eftermiddagen. På det vestlige Bornholm kan der ifølge TV 2 Vejret falde op til 28 millimeter regn i løbet af dagen, mens der på den østlige side kan falde 20.

DMI kalder det et udfordrende vejrdøgn, da der foran en koldfront langs den jyske vestkyst strømmer varm og instabil luft op over landet fra syd. I denne luftmasse forventes det, at der bliver dannet mange regn- og tordenbyger, der kan have skybrudsintensitet. På nuværende tidspunkt er prognoserne dog uenige om nedbørens placering og intensitet, fortæller instituttet.

Den norske vejrtjeneste YR forventer, at der falder 21 millimeter regn onsdag, især i tidsrummet fra klokken 17 til 21.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT