I alt 117 gange er det sket, og udlandsbornholmeren besluttede på den baggrund, da han var hjemme på ferie, at udlove en dusør på 10.000 svenske kroner for oplysninger, som fører til, at svensk politi fanger personen eller personerne bag, så stenkastene stopper.
Dét vil Holger Brandt Kofoed også gerne bidrage til, så han lægger 20.000 svenske kroner oveni den dusør, hvormed det samlede beløb for afgørende oplysninger altså nu er på i alt 30.000 svenske kroner.
– Jeg synes, det er meget fint, at Magnus Kjøller vil give de 10.000 svenske kroner, siger han.
– Men jeg vil gerne give det dobbelte, altså 20.000 svenske kroner for oplysninger, der fører til en anholdelse. Jeg er jo bornholmer med stort B og regner med at skulle køre på den strækning i Sverige mange gange, og jeg synes, det er noget forbandet svineri med de stenkast. Det er åbenbart svært at løse sagen.