Oplev en nat ved Hammershus

NOTITS | NATUR | 3. SEP • 16:00
Frida Flinch
Journalist
NOTITS | NATUR | 3. SEP • 16:00

Børn, unge og forældre kan igen i år opleve nattemørket på en lidt anderledes måde.

Naturstyrelsen, Bornholms Middelaldercenter, Bornholms Folkebiblioteker og Naturbornholm står i fællesskab for arrangementet "Nat i Naturen", hvor naturen bliver udforsket, når solen er på vej i seng. Arrangementet finder sted 6. september for foden af Hammershus.

Her vil det både være muligt at lave bålpandekager, snitte i træ med kniv, og så kan man synge med på middelaldersange rundt om bålet. Når nu man er ude efter mørkets frembrud, er der selvfølgelig også mulighed for at lede efter flagermus og natsværmere. Aftenens sidste punkter i programmet er tusmørkefortællinger og højtlæsningen ved bålet.

Arrangementet er åbent for alle, oplyser arrangørerne.

FÅ ABONNEMENT