Stor undersøgelse: Bornholms erhvervsliv dumper kommunen

Stor undersøgelse: Bornholms erhvervsliv dumper kommunen
– Det er en kæmpeopgave på grund af Bornholms økonomi, for kommunen har en relativ dyr administration. Byggesagsområdet får også dumpekarakter, og det er noget, man er nødt til at kigge meget seriøst på, siger kommunalekspert og chefredaktør på NB-Medier, Arne Ullum. Foto: NB-Økonomi
POLITIK | Torsdag 4. september 2025 • 05:30
POLITIK | Torsdag 4. september 2025 • 05:30

Et minimalt hop op på listen sidste år er afløst af en tur til bunds, når det kommer til erhvervsvenlighed.

Landet har 98 kommuner. 91 har deltaget i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsvenlighed i kommunerne. Bornholm er placeret som nummer 91. Altså nummer sjok.

Ifølge kommunalekspert og chefredaktør på NB-Medier, Arne Ullum, er det ekstraproblematisk, at Bornholm skraber bunden.

– Ofte ligger yderkommuner relativt godt i de her undersøgelser. De er nødt til at stramme sig an, hvis de skal med på vognen, siger han.

Morsø Kommune, der også er særdeles økonomisk trængt, ligger eksempelvis nummer 13, men uanset, hvad Bornholm gør, får vi vanskeligt ved at indhente ø-kommunen i Limfjorden. Det er der ifølge Arne Ullum en meget simpel forklaring på.

– Det er en kæmpeopgave på grund af Bornholms økonomi, for kommunen har en relativ dyr administration. Byggesagsområdet får også dumpekarakter, og det er noget, man er nødt til at kigge meget seriøst på, siger Ullum.

Mere end to måneder

Den gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid er steget fra 153,6 dage i 2023 til 223,7 dage i 2024, så Bornholm nu ligger nummer 89 på den liste i den nye undersøgelse. Regionskommunen er dermed den kommune landet, hvor det tager tredjelængst tid at få behandlet sin byggesag, på trods af, at timeprisen for sagsbehandling siden 2023 er sat op fra 930 kroner til 970 ifølge undersøgelsen fra Dansk Industri.

Når Bornholm fortsætter med at skrabe bunden i undersøgelsen, skaber det en endog særdeles ond cirkel. Men det er ikke det værste.

– DI-undersøgelsen vil give noget opmærksomhed. Men det største problem er, at de virksomheder, der har svaret i undersøgelsen, kan bringe budskabet videre. Hvis det er det her budskab, der kommer ud, når en bornholmsk virksomhedsejer møder en erhvervsmand/kvinde fra en virksomhed et andet sted i landet, så er det rigtig skidt, siger Arne Ullum.

Han giver et andet eksempel på, hvad der kan give potentielle investorer på Bornholm februarkolde fødder.

– Når det tager fem år at få en miljøgodkendelse, er der god grund til at tro, at der er virksomheder, der opgiver og finder et andet sted i landet, siger han.

Politisk palaver

Arne Ullum mener dog, der kan spille en faktor ind virksomhedernes besvarelser, som ikke alene har at gøre med de konkrete forhold i kommunen.

– Jeg tror også, der er en usikkerhed i denne her analyse, som man ikke helt kan se bort fra. Hvis du er erhvervsleder og kigger på alle de konflikter, der har været i kommunalbestyrelsen på Bornholm, så er det simpelthen ikke noget, erhvervsfolk kan lide at se. Så spørgsmålet er, hvor meget der er realiteter, og hvor meget der er en negativ opfattelse af kommunalbestyrelsen, siger han.

Der er kommunalvalg i november. Når valgflæsket er spist, og stemmerne er talt op, bør det helt store whiteboard køres ind i byrådssalen.

– Opgaven for den nye kommunalbestyrelse er meget enkel. Få lavet et bredt samarbejde om hele øens udvikling, få kigget på, hvad man hurtigt kan starte med, og få vendt det her, siger Arne Ullum.

Kig på skolen

Rom blev ikke bygget på én dag, og det gør skabelsen af erhvervsvenlighed på Bornholm heller ikke, men…

– Man kan godt ændre mange ting i løbet af en valgperiode, siger Ullum.

Han foreslår de bornholmske politikere at vende blikket i en retning, hvor det faktisk går meget godt. For der kan muligvis hentes inspiration til andre områder i regionskommunen.

–Tag folkeskolerne på Bornholm. Her er er Bornholm landets syvende bedste kommune ved de seneste afgangsprøver, når man korrigerer for den socioøkonomiske faktor, siger han.

Bornholm var nummer 31 på den liste i 2024, og faktisk får de bornholmske folkeskolelever nu 0,2 højere karaktergennemsnit, end man kunne forvente.

Det er ikke gratis at reducere byggesagsbehandlingstiden, men det kan lade sig gøre i løbet af en kort årrække, uden kommunalbudgettet skal udsættes for en revolution.

– Det er det nemmeste at gribe fat i. Man kommer måske ikke op i toppen af listen, men når man har så lang en sagsbehandlingstid, er man nødt til at kigge på, hvad man gør galt her. Så er det måske den lavest hængende frugt, siger Arne Ullum.

Mange nye resultater

Borgmester Jacob Trøst anerkender Bornholms Regionskommunes udfordringer. Men han mener samtidig også, at undersøgelsens metode rammer skævt i forhold til Bornholm.

– Vi ligger eksempelvis nummer 85 i mobilitet, men i mobilitet kan det være, at nogen tænker på færger og fly, som vi ikke har nogen indflydelse på i kommunen. Der står i undersøgelsen, at vi ligger nummer ét i antallet af køreplanstimer pr. indbygger, og nummer seks i udgifter til veje, og alligevel ender vi som nummer 85. Den er svær at kæde sammen, siger han.

Trøst mener samtidig, at undersøgelsen ikke får resultaterne af de nyeste tiltag med.

– I forhold til byggesagsbehandlingstiden har vi netop meldt ud, at vi har vendt kurven. Men det tager tid, inden det er slået igennem, og det vil også først slå igennem i undersøgelsen næste år, siger borgmesteren.

Medierne er negative

Jacob Trøst synes samtidig, der ofte bliver fokuseret for meget på de negative nyheder.

– SMV-Danmark har lige offentliggjort en undersøgelse, og der er vi blevet nummer 57. De har nogle andre kriterier end DI, men vi har en god dialog med DI, som kigger på, hvad vi kan arbejde med, og hvad vi kan gøre bedre, siger han.

Derudover retter borgmesteren skytset mod medierne, som han også mener, er med til at male det hele lidt for sort.

– Jeg kan godt have et indtryk af at nogle områder i kommunen er der det, jeg kalder gammel strøm i ledningerne. Det er svært at aflive en fortælling, når først den figurerer, og det er ofte de dårlige historier, der kommer frem i medierne. Det er vigtigt, at vi også får de gode historier frem, men det giver ikke lige så mange læsere som de dårlige. Vi har tusindvis af opgaver, der lykkes i kommunen dagligt, men dem hører vi ikke om, siger Jacob Trøst.

Bornholms erhvervsvenlighed

Sådan placerer regionskommunen sig samlet set i undersøgelsen.

2010 93 ud af 95 kommuner

2011 84 ud af 96 kommuner

2012 89 ud af 96 kommuner

2013 47 ud af 96 kommuner

2014 87 ud af 96 kommuner

2015 87 ud af 96 kommuner

2016 89 ud af 96 kommuner

2017 68 ud af 96 kommuner

2018 64 ud af 93 kommuner

2019 55 ud af 93 kommuner

2020 87 ud af 93 kommuner

2021 93 ud af 93 kommuner

2022 89 ud af 93 kommuner

2023 92 ud af 92 kommuner

2024 89 ud af 91 kommuner

2025 91 ud af 91 kommuner

Om undersøgelsen

Dansk Industris undersøgelse baserer sig på besvarelser fra landets private virksomheder. På Bornholm deltog 53 af virksomhederne, der repræsenterer 1.876 arbejdspladser i kommunen. Det svarer til 17 procent af den samlede, private beskæftigelse. Data til de statiske indikatorer er hentet fra Danmarks Statistik, flere ministerier, KL og andre myndigheder. De statiske i undersøgelser er hentet fra kalenderåret før de enkelte år. Syv kommuner deltager ikke, da de ikke kan levere besvarelser nok til at danne et statistisk validt grundlag.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT