De får snart besked: 'Vi er meget tæt på at have tegnet de sidste streger'

Treparten er snart klar med en skitse for, hvordan Bornholm skal se ud i fremtiden. Lodsejere vil snart blive orienteret, om deres jord er med i planerne.

Der er dømt tegnestue hos styregruppen, der skal sørge for mere natur på Bornholm.

Den grønne trepart på Bornholm er nemlig snart færdige med udkastet til, hvordan Bornholm i fremtiden skal rumme endnu mere natur.

– Vi er meget tæt på at have tegnet de sidste streger. Så skal vi lige have sendt det rundt på mail i gruppen og have det godkendt. Så kommer vi ud med det her i september, siger borgmester Jacob Trøst (K), der også er formand i styregruppen.

Borgmesteren kan ikke løfte sløret for, hvor stregerne er sat, men han lægger ikke skjul på, at der er tale om et stort areal.

– Det er et ret stort areal. Vi snakker om flere tusinde hektar, men jeg kan ikke sige præcis hvor stort, siger Trøst.

Der er i alt 23 lokale treparter fordelt rundt i Danmark, der alle har til opgave at udarbejde omlægningsplaner, så visionerne for den nationale grønne trepart kan blive en realitet.

Det er 'et bruttoareal'

Borgmesteren kan altså endnu ikke gøre lodsejerne klogere på, hvor stregerne er sat, men han kan give et pejlemærke. Styregruppen har nemlig allerede meldt ud, at deres øjne hviler på det, der kaldes "Den Grønne Bølge". Et område, der strækker sig fra Bornholms spids, ned gennem Almindingen og hele vejen til Dueodde.

Forklaringen fra styregruppen lyder blandt andet, at det er her, der er penge at hente. Treparten på Bornholm kan nemlig ikke stikke hænderne ned i pengekassen, der er blevet afsat til de lokale treparter rundt i Danmark. Det skyldes, at Bornholm i første omgang er fritaget fra at skulle reducere mængden af kvælstof, der løber ud i havet.

I stedet kan styregruppen søge om fondsmidler blandt andet hos Novo Nordisk, der har stillet 10 milliarder kroner til rådighed for de lokale treparter, der vil fokusere på større sammenhængende naturområder eller det, som de også kalder "et signaturprojekt".

Her har styregruppen altså hevet Den Grønne Bølge frem igen, som egentlig har ligget på kommunens bord i flere år, men som aldrig er blevet til virkelighed. Nu kan dele af bølgen altså få nyt liv gennem det såkaldte "signaturprojekt". Og det er de områder, som stregerne kredser sig om på styregruppens indtil videre hemmelige kort.

– Man kan kalde det et bruttoareal. Det er en skitse, hvor vi siger, at alt inden for det område, der kigger vi på, hvis der er nogen, der frivilligt vil byde ind og gerne vil lave noget med deres jord, lyder det fra Trøst.

En forhandling med lodsejer

Borgmesteren understreger, at trepartens arbejde udelukkende er baseret på frivillighed. De streger, som styregruppen har tegnet, kan altså kun blive til virkelighed, hvis de konkrette lodsejere, hvis jord indgår i planerne, er med på ideen.

– Lodsejeren kan til enhver tid byde noget ind og sige, at de er interesseret, men det er ikke bindene. Men så skal man jo forhandle sig frem til og blive enige om, hvad det skal koste. Der kan lodsejeren til enhver tid sige, at de ikke synes, det er rimeligt, og så trække sig igen. Det hele er frivilligt, så der er ikke noget, der binder før der er en underskrift, og man er blevet enige om vilkårene.

Indkaldes til borgermøde

For at blive klogere på, hvad lodsejerne mener om styregruppens arbejde, vil gruppen invitere til et borgermøde, hvor skitsen også vil blive præsenteret. Jacob Trøst forventer, at borgermødet vil finde sted i oktober efter efterårsferien.

– Så har vi tid til at få det visualiseret, så vi kan præsentere det på en ordentlig måde. På mødet kan både lodsejere og bogere komme og stille spørgsmål.

Inden mødet vil de lodsejere, hvis arealer indgår i styregruppens planer, være blevet underrettet, siger borgmesteren. De relevante lodsejere vil blive orienteret i løbet af september, og der vil de også få oplyst en dato for borgermødet.

Jord skal være til markedspris

Udover at blive klogere på de konkrette planer på borgermødet, vil lodsejerne også kunne blive klogere på kompensationsmulighederne, hvis de ønsker at bidrage med hektar til projektet.

Netop mulighederne for kompensation har tidligere vakt en del debat, da prisen for mange landmænd er en vigtig faktor for, om de vil være en del af planerne.

– Hvis man skal sælge jord, så skal det selvfølgelig være til markedspris. Men der er også andre muligheder for omlægning, og der har vi talt om at få nogen med, der ved noget om omlægning, der kan fortælle sådan lidt mere praktisk, hvad der sker, siger Jacob Trøst.

Det jord, som lodsejere ønsker at sælge til projektet, vil blandet andet blive opkøbt med de fondsmidler, som treparten har tænkt sig at søge om.

Hvis lodsejeren ikke ønsker at sælge jord, men hellere vil omlægge, så er det muligt at søge puljer til for eksempel at plante skov eller permanent ekstensivering, hvor jorden ikke længere bruges til dyrkning. Det er nogle af de muligheder, som lodsejerne vil blive klogere på til mødet.

– Om der kommer nye puljer ved vi ikke, men det må vi bare følge med i og se, hvad der er. Vi kan selvfølgelig sige, hvad der er på nuværende tidspunkt, når vi har mødet, og hvad vi tror, der kommer.

Borgmesteren nævner også, at der kommer til at gå mange år, før planerne bliver til virkelighed. Det vil altså ikke blive løst på et eller to år, lyder det.

– Det kommer til at løbe over mange år, og det er et langt arbejde. Men det er vigtigt, at vi får sat kantpælene nu med signaturprojektet.

Når de sidste streger er blevet sat og godkendt af styregruppen, så skal kortet sendes forbi Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Efter det skal planerne godkendes af kommunalbestyrelsen. Inden kommunalbestyrelsen kaster sine øjne på kortet, vil lodsejerne være blevet underrettet, siger Jacob Trøst.

Hvad skal de lokale grønne treparter?

Der er nedsat 23 lokale treparter, der skal udarbejde en omlægningsplan inden for kommunegrænsen. Planen skal stå klar ved udgangen af 2025. Kommunernes arealomlægning skal indfri kvælstofindsatsbehovet fra aftalen om Grøn Trepart.

Hvorfor er Bornholm speciel?

Bornholm er på nuværende tidspunkt fritaget fra kvælstofkrav. Det skyldes, at Bornholms kvælstofudledning i Østersøen er vurderet til at være minimal sammenlignet med nabolandene Sverige og Tyskland. Kvælstofkravene vil derfor først træde i kraft på Bornholm, når nabolandene skal levere tilsvarende.

Hvem sidder med i Bornholms lokale grønne trepart?

Kommunalbestyrelsen: Jacob Trøst (formand), Helle Munk Ravnborg (suppleant)

Danmarks Naturfredningsforening: Michael Stoltze og Helle Bay Eriksen

Landbrug og Fødevarer: Lennart Westh og Rasmus Brunke

Naturstyrelsen: Søren Friese