Alle kender Kjeld – nu har han fået fornem pris

Enhver bornholmer må nødvendigvis kende Kjeld Olsen, stemmen på ”P4 Morgen” – og forleden blev han hædret med intet mindre end ”DR’s sprogpris 2025 for sit levende og varierede sprog med rod i øens dialekt”, forklarer DR. Snart tager han til Tyrkiet for at optræde med ni koncerter.

Datoen fredag den 13. bliver traditionelt associeret med noget negativt, fordi både tallet og dagen i overtroen betragtes som uheldssvanger, men fortæl os lige, hvordan du oplevede fredag den 13. juni på Folkemødet i år?

– Jamen der oplevede jeg jo i virkeligheden at blive, jeg havde nær sagt både snydt, overrasket og forvirret, og det hele på en gang. Jeg måtte faktisk lige trække mig til side en melodis tid, for det skete jo live i radioen, at jeg fik at vide, at jeg var modtager af "DR's sprogpris 2025".

– Jeg skulle lige konsumere det hele, og så opdagede jeg jo også, at de andre i studiet ved havnen på Folkemødet åbenbart godt vidste, hvad der skulle ske. Da jeg fik sundet mig, blev jeg skam meget imponeret over det selskab af andre prismodtagere, jeg kom i, og ikke mindst også over, at det jo var mine to unge kolleger Iben Mortensen og Marie-Louise Rafn, der havde indstillet mig, sådan en gammel mand, til prisen. Det er sgu da meget sejt på en eller anden måde.

Ja, prisen blev første gang overrakt i 1987 til den nok så navnkundige Ole Emil Riisager, og du træder jo på en eller anden måde ind i rækken af DR-koryfæer, men er det noget, der lægger et ekstra pres på dig, eller er det en anerkendelse, der bygger dig op?

– Altså, jeg ved ikke, om jeg ser det som et pres, men det er da rigtigt, at hvis man sidder og tjekker listen og rykker lidt frem i tiden, så er det jo navne, som man selv sidder og ser på tv som eksempelvis Anders Agger og flere andre, og det bliver man da stolt over. Så jeg ser det klart som en anerkendelse, det synes jeg. Jeg oplever det positivt, må jeg sige.

Og hvad betyder det for dig, at det netop er dine kolleger på Bornholm, der rent faktisk bag din ryg har indstillet dig til prisen?

– Jamen, man kan jo let blive en gammel mand på en arbejdsplads. Man har siddet der i mange år, er måske tæt på pensionen, og at der så kommer sådan et par unge kolleger, som jeg synes er sindssygt dygtige, og synes, at de vil indstille mig, det er jeg faktisk mindst lige så stolt over som selve prisen. Man kan jo godt med alderen gå hen og blive irriterende og selvklog, og ”jeg ved nok, hvordan det skal gøres”.

Når man så ser begrundelsen for, at du skulle have prisen, så går den blandt andet på, at du er indbegrebet af godt selskab og binder musiknyheder og interviews sammen med et smittende humør, så lad mig lige høre, hvordan har du det egentlig selv, når du vågner om morgenen?

– Altså, hvis jeg har en morgenvagt, så står jeg op der 20 minutter i fire jo – og så glæder jeg mig faktisk. Der er nogen, der synes, at jeg er en håbløs idiot, men jeg ser det faktisk lidt som et privilegium at få lov at sidde og sige godmorgen til lytterne på Bornholm. Jeg ved godt, det lyder allerhelvedes fortærsket …

– Men der findes jo mennesker på Bornholm, der som det første, når de står op om morgenen, tænder for deres radio og sætter kaffen over.

Og siger godmorgen til Kjeld Olsen?

– Altså, selv om vi er i to verdener, så gælder det da for nogle af de lyttere, at de på en eller anden måde er i menneskers selskab med os inde i studiet. Det er naturligvis vores opgave at oplyse og informere folk, men det er vel også at give folk en god start på dagen.

Og en typisk arbejdsdag for dig begynder 20 minutter i fire?

– Ja, fuldstændig. Så er jeg på arbejdet før klokken 5 og har fri over middag. Klokken 12.24 for at være helt præcis.

Hvornår går man så i seng?

– Jeg går almindeligt fornuftigt i seng. Jeg går ikke ekstremt tidligt i seng. Men hvis jeg fredag aften tager et glas rødvin til aftensmaden, så er det hurtigt godnat og tak for i aften.

Hvordan kom du overhovedet ind i journalistikken og til DR Bornholm?

– Oprindeligt er jeg jo handelsuddannet inden for musikinstrumenter og hårde hvidevarer. Det blev jeg i det hedengangne TV Magasinet Rønne AS, som havde en stribe radio- og tv-forretninger og dertil en musikforretning.

– Jeg har også solgt huse i Rønne Ejendomshandel, og så arbejdede jeg på avisen Bornholmeren som reklamekonsulent, men den lukkede jo i 1994. Så ringede Erik Nielsen, som dengang vel var redaktionschef på DR Bornholm, hvor han senere blev øverste chef, til mig.

– Sagen var, at jeg jo siden jeg var 14 år havde spillet til baller i haller, på hoteller og til diverse fester, og radioen skulle bruge en, der godt turde bruge knapperne i studiet selv, fordi man skulle lave et forsøg med at afvikle hele radioprogrammer uden brug af en tekniker. Det skulle værten selv være, og det kunne jeg jo.

– Jeg lå på Dansktoppen, havde pladekontrakt på et stort pladeselskab, så jeg var en smule – ja, nu må det ikke lyde selvfedt, for det gider jeg ikke – men jeg var en smule verdensberømt på Bornholm. Så de kunne både få en, som ikke var bange for knapperne, og som folk trods alt havde en vis sympati for, og så kom man jo godt fra start.

– Dermed var jeg i gang, og jeg har været der siden. Jeg har også lige inden år 2000 taget en journalistisk efteruddannelse, hvor jeg lavede en afgangsprøve, der handlede om rævebestanden på Bornholm.

Og så var du altså for alvor journalist?

– Ja, men jeg bruger selv titlen vært. Jeg kan godt lide at være vært, haha. Men jeg vil sige, at på et sted som Bornholm: Besidder du lidt almenviden og nysgerrighed, så er du rimelig godt i gang.

Du fik officielt overrakt diplomet den 22. august, og da fik du også et æreshonorar, som det hedder, på 10.000 kroner. Har du nogen idé om, hvad de skal bruges til?

– Det har jeg faktisk ikke, nej. Umiddelbart. Men jeg så faktisk et maleri af den bornholmske maler Svend Huth Meyer forleden, og det har sat lidt gang i mine tanker, om det måske er den vej, jeg skal gå. Men altså, jeg skal nok få pengene brugt.

Har du nogle hobbyer?

– Nu har jeg lige haft weekendvagt, hvilket betyder, at jeg har fri mandag-tirsdag, og så går jeg jo og roder med gamle motorcykler, Harley-Davidson. Dertil kommer min anden store hobby, musikken. Jeg spiller jo faktisk stadig og tager snart til Tyrkiet i tre uger, hvor jeg laver ni jobs for hovedsageligt nordmænd, svenskere og selvfølgelig også danskere. I løbet af sommeren har jeg også været i Sverige at spille.

Fakta

Kjeld Olsen er 66 år.

Han bor i Østermarie, hvor han også stammer fra, og som han år tilbage returnerede til, sammen med sin hustru.

I 1994 blev han ansat som journalist på DR Bornholm.

Han har tre voksne børn og hustruen to.

Han har udgivet flere plader, ligesom han med flere numre har ligget på Dansktoppen – og han optræder stadig.