Alarm i kommunen: Næste år er absolut sidste chance

Budgetforliget blev indgået med alle partier, men der venter nogle vanskelige år i fremtiden for en ny kommunalbestyrelse, som bliver nødt til at tage nogle upopulære beslutninger. Det mener en økonomiekspert, som peger på, at der skal spares rigtig mange penge – og det kan man ikke undgå går udover kernevelfærd som skoler, dagtilbud og ældre.

– Når man kører med så markante underskud, får man snart udfordringer.

Sådan lyder det fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i Økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Han har gennemgået det budgetforlig, som kommunalbestyrelsen tirsdag indgik, og her er der flere ting, som springer i øjnene på ham. Det kunne han allerede se, da han så dokumentet med forligsteksten.

– Allerede der kunne jeg se, at de ville få problemer, fordi der er jo stor glæde over, at man har undgået at spare nogle penge, og man har friholdt alle velfærdsområderne. Man har også tilført mere til det specialiserede område, men det har nok været nødvendigt, fortæller Per Nikolaj Bukh.

I 2026 hænger økonomien dog sammen, og balancen rammer nul. Hvilket den lovmæssigt skal. Det bliver dog med et kassetræk på 19,2 millioner kroner, der er med til at få det til at gå op.

Sådan kan kommunen ikke blive ved i de kommende år.

Professoren stiller i den forbindelse flere ting op.

– Per borger har kommunen 5.000 kroner i likviditet - altså de penge, der er i kassen - og det er sådan set fint nok. Man kan sagtens klare sig med 3.000-4.000 kroner, men man skal helst ikke længere ned, for så ligger man blandt kommunerne, der ikke har så meget likviditet. Og så kigger jeg altid på gælden i kommunen. Likviditeten fortæller jo egentlig bare, hvad man har af penge, man kan bruge, helt grundlæggende. Men i gæld per indbygger ligger Bornholm med 20.000 kroner, og der er man omtrent nummer 20 på listen, der er mest gældsat, fortæller han og fortsætter:

– Så det er ikke, fordi man ikke har nogen gæld. Og når man ser budgettet, som selvfølgelig balancerer på et nul, som det skal for at være lovligt, anviser man jo også finansieringen, og her tager man 20 millioner kroner opad kassen.

Man kan ikke låne ubegrænset

Og med en likviditet i 2025 på omtrent 200 millioner kroner er det egentlig ikke så meget, man hiver op, tilføjer han. Men underskud i overslagsårene på henholdsvis 58, 78 og 115 millioner kroner slår likviditeten ikke til meget længere.

– Så det går i den forkerte retning over de kommende år, og så kan man så sige, at man låner flere penge. Optager mere i lån, end du afdrager, så bidrager det jo med noget, og så trækker man resten i kassen. Men forestiller man sig, at man ikke vil gældsætte kommunen yderligere, skubber man jo bare byrden over på kommende valgperiode og generationer - og man kan i øvrigt heller ikke låne ubegrænset. Så kan man jo i virkeligheden se her, at når du begynder at lægge de her tal sammen, som man ikke balancerer med, løber man tør for penge allerede i valgperioden - og det må man heller ikke. Så der er noget, man er nødt til at genoprette, og min faglige vurdering er, at det mest fornuftige havde været at addressere det i år. Næste år er absolut sidste chance, siger han.

Sådan siger han også, fordi at likviditeten egentlig kan være mindre, end tallene antyder.

– Men når du skal spare, virker det heller ikke fra dag et. Nogle gange skal du fyre medarbejdere, som har tre eller flere måneders opsigelse. Der er en temmelig lang bremselængde på, når man strammer op på en økonomi. Og derfor, når man kører med det markante underskud på finansieringen, får man simpelthen snart udfordringer.

Det bliver derfor, efter budgetforliget fra tirsdag, den kommende kommunalbestyrelse, der står overfor nogle meget svære beslutninger. For der skal der spares rigtig mange penge, og det, kan man ikke undgå, går udover kernevelfærd.

– De tre største budgetposter er altid skoler, dagtilbud og ældre. Når man kommer ned til kultur- og fritidsområdet, er det så lidt, at det ikke batter noget. Og det specialiserede område bruger man mere og mere, og det er vanskeligt at spare på, da det er lovbundet på mange områder, fortæller professoren.

Fire punkter

Han sætter dog også fire teoretiske - og reelle - alternativer op for, hvad man ellers kan gøre eller håbe på.

– Punkt et er, at man kan håbe på en udligningsreform, der tilgodeser Bornholm meget. Men det kommer der ikke i denne årrække - i hvert fald ikke, der er effektiv indenfor årrækken. Nummer to er, at ministeriet forbarmer sig over Bornholm og tilgodeser med et særtilskud. Men det er også en usikker ting at satse på, for på et eller andet tidspunkt - når ministeriet ser, at man ikke gør noget for at spare, kan man ikke regne med, at de vil blive med at finansierer det, siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:

– Så kan man satse på, at man får lov til at låne sig ud af det. Men det er jo heller ikke en gangbar vej, fordi i løbet af ganske få år vokser den her gæld sig så markant, at der ikke er nogen udsigt til at betale den tilbage, fordi man kan kun betale den tilbage, hvis man får en positiv drift igen. Så det vil være meget bekymrende, hvis man gør det i ret stort omfang. Sidste mulighed er, at man sætter skatten op. Men det er heller ikke politisk populært, og egentlig også en dyr vej at gå, da en kommune ikke bare kan sætte skatten op, uden at der er et andet sted, der har sat det ned, groft sagt. Ellers tager det mange år, før man beholder mange af pengene selv.

Lukning af skoler og plejehjem

Derfor kommer han også med det noget, som økonomer kalder serviceinfrastrukturelle budgetforbedringer.

– Det er et andet ord for at lukke skoler og plejehjem. Fordi det er simpelthen selve serviceinfrastrukturen, altså den mængde skoler og institutioner man har, man er nødt til at tilpasse, for at forbedre budgettet. Og det er rigtig upopulært. Derfor kan jeg også godt forstå, at man ikke gør det før et valg. Men det bliver nogle vanskelige år fremover for de bornholmske politikere. Det bør de jo nok også tale om under valget, selvom alle også er endt med at være med i budgettet, siger Per Nikolaj Bukh.

– Hvis nu et eller to partier siger, at vi vil lukke en masse skoler og spare, og så de andre partier lader være med at sige det, så er det jo dem, der har sagt det, der taber bagefter i valget, tilføjer han.

– Men man skal hele vejen rundt, fordi ubalancen er så stor i de kommende år.