I den ideelle verden vendte de nordiske lande tilbage til den tilstand, der fandtes ikke bare før coronakrisen, men før landene indførte grænsekontrol som konsekvens af de mange syriske flygtninge, der ville til Skandinavien i 2015 og årene derefter.
– I 2015 blev man jo bombet ret langt tilbage. Selvom den kaldes midlertidig, er kontrollen jo blevet temmelig permanent, siger Ann Hartl om grænsekontrollen, der i praksis har begrænset friheden, der i 1950erne blev opnået gennem den nordiske pasunion.
Hun husker med glæde tilbage på en tid, hvor det var uhørt at møde toldere eller politi, når man rejste mellem Danmark og Sverige. De seneste år har rejsende vænnet sig til at medbringe billed-ID, men det var i årtier ikke et krav. Hvis den periodevise grænsekontrol skal bestå, burde den i den ideelle verden tilrettelægges, så øresundsregionen ikke blev skåret midt over, mener passagerforeningsformanden.
– Jeg havde helst set, at man opfattede hele Skåne, Sjælland og Bornholm som én region og flyttede grænsen i Sverige længere nordpå. Jeg ved godt, at det er urealistisk, men det ville være det optimale, siger Ann Hartl.