Passagerforening: Transitaftale er positivt nyt

Passagerforening: Transitaftale er positivt nyt
Ann Hartl har registreret fremskridt i det dansk-svenske grænsesamarbejde på det seneste. Hun opfatter erklæringen om transitkorridorer til Bornholm og Kastrup Lufthavn som en stadfæstelse af den forbedrede dialog over Øresund og Østersøen: Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
NYHED | ABONNENT | 19. APR 2022 • 18:04
Jakob Nørmark
Journalist
NYHED | ABONNENT
19. APR 2022 • 18:04

– Grundlæggende er det jo meget positivt – bortset fra den ikke er juridisk bindende.

Sådan siger formanden for Bornholms Passagerforening, Ann Hartl, om den dansk-svenske erklæring, som Udenrigsministeriet offentliggjorde tirsdag eftermiddag.

Hun hæfter sig ved, at myndighederne i Danmark og Sverige er blevet bedre til at involvere hinanden og tage hensyn til de borgere, der er afhængige af at krydse grænsen. At de to lande har nedfældet ønskerne om tættere dialog og beskyttelse af transitkorridorer på papir, ser Bornholms Passagerforening som et positivt tegn.

– Jeg synes, at man på det seneste har set en ageren, der er i overensstemmelse med erklæringen, siger Ann Hartl.

Svensk forståelse

Hun synes, at det voldsomste slag mod den fri bevægelighed i øresundsregionen var den svenske regerings beslutning om at lukke for indrejse fra Danmark lige op til julen 2020. I løbet af et par dage fik personer med bornholmsk adresse og enkelte professioner lov til at passere igennem Skåne, mens alle andre danskere måtte flyve eller sejle via Køge. Ann Hartl anerkender, at det lykkedes at overbevise svenskerne om, at en begrænset transit udgjorde et stort problem for mange.

– Vi har efterfølgende set en forståelse for, at en trafikkorridor ikke kun kan gælde for folk på Bornholm, men nødvendigvis også må gælde for resten af landet.

Skåne, Sjælland og Bornholm som én region

I den ideelle verden vendte de nordiske lande tilbage til den tilstand, der fandtes ikke bare før coronakrisen, men før landene indførte grænsekontrol som konsekvens af de mange syriske flygtninge, der ville til Skandinavien i 2015 og årene derefter.

– I 2015 blev man jo bombet ret langt tilbage. Selvom den kaldes midlertidig, er kontrollen jo blevet temmelig permanent, siger Ann Hartl om grænsekontrollen, der i praksis har begrænset friheden, der i 1950erne blev opnået gennem den nordiske pasunion.

Hun husker med glæde tilbage på en tid, hvor det var uhørt at møde toldere eller politi, når man rejste mellem Danmark og Sverige. De seneste år har rejsende vænnet sig til at medbringe billed-ID, men det var i årtier ikke et krav. Hvis den periodevise grænsekontrol skal bestå, burde den i den ideelle verden tilrettelægges, så øresundsregionen ikke blev skåret midt over, mener passagerforeningsformanden.

– Jeg havde helst set, at man opfattede hele Skåne, Sjælland og Bornholm som én region og flyttede grænsen i Sverige længere nordpå. Jeg ved godt, at det er urealistisk, men det ville være det optimale, siger Ann Hartl.