Unge har brug for mere end frihed – de har brug for at høre til

Om mistrivsel, ansvar og værdien af at høre til i noget større.

Vi taler ofte om unges mistrivsel som et resultat af karakterpres, sociale medier og klimabekymringer. Og ja, det spiller en rolle.

Men midt i alle de forklaringer overser vi ofte noget mere grundlæggende:

Mange unge savner at høre til. De savner ansvar, der betyder noget. Jeg møder det selv i mit virke som instruktør for Bornholms brandkadetter.

Her ser jeg unge, der vokser, fordi de får ansvar, bliver regnet med og oplever at gøre en forskel. De bliver ikke bedt om at være perfekte. De bliver bedt om at være deltagende. Det moderne individ – meningssøgende og alene

Fællesskaber

Antropolog og ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen (CeFU, 2020) har peget på, hvordan unge i dag bærer det fulde ansvar for deres eget livsprojekt – men uden sikre rammer.

De bliver overladt til sig selv i en kultur, hvor alting er muligt, men meget lidt er forpligtende: “De unge bærer hele byrden for at forme deres eget liv, men fællesskaberne, hvor de kunne få støtte, er blevet svagere.” Samtidig viser en undersøgelse fra Børnerådet og VIVE ("Børne- og ungemiljøer 2023"), at der er en tydelig sammenhæng mellem unges trivsel og deres tilknytning til meningsfulde fællesskaber – i skolen, i fritiden og lokalt.

Ansvar

Ikke for meget ansvar – men for lidt, der betyder noget

Det er ikke, fordi de unge får for meget ansvar. De får bare for lidt ansvar, der opleves som virkeligt og vigtigt. De har ansvar for at vælge rigtigt, for at optimere, for at være attraktive – men sjældent ansvar for andre - for noget fælles.

Den østrigske psykiater Viktor Frankl skrev allerede i 1946: “Mennesket har ikke brug for et liv uden stress, men et liv med mening.” Moderne trivselsteori bekræfter det samme - for eksempel i positiv psykologi (Seligman m.fl.): Ansvar og betydning er centrale faktorer for psykologisk velvære.

Ikke blot tryghed

Det, der beskytter mod mistrivsel, er ikke tryghed alene – det er at blive regnet med.

Vi har brug for det nationale og det nære. En del af den mistrivsel, som vi ser i dag, handler måske også om, at mange unge ikke oplever sig som en del af noget fælles. Vi taler for sjældent om det nationale fællesskab, men vi har brug for det. Ikke for at låse folk fast i identiteter, men for at give retning og rødder.

Det er ikke farligt at holde af sit land. Det er ikke gammeldags at værne om dansk kultur. Det er tryghedsskabende. Mange unge har aldrig fået at vide, at det faktisk er i orden at føle stolthed over vores historie, vores demokrati og vores sprog.

Det skal være legitimt!

Vi skylder de unge at gøre det legitimt at holde af det, man kommer fra – og tage ansvar for det. Det er ikke snæversynet. Det er samlende.

Her får unge lov til at betyde noget Hvis vi vil unges trivsel, skal vi ikke nødvendigvis kun etablere flere tilbud. Vi skal skabe fællesskaber, der forpligter. Hvor man ikke bare kan møde op – men hvor man bliver savnet, hvis man ikke gør.

Det behøver ikke være stort. Det kan være et fritidsjob, at være spejderleder, at være frivillig i sin lokale byforening, at tage ansvar for sine mindre søskende - eller at være instruktør i foreningslivet.

Brandkadetter

Et andet godt eksempel er brandkadetordningen.

Her oplever jeg unge, der lærer førstehjælp, træner sammen, rykker ud som hold og oplever ansvar. De bliver målt på handling, ikke facade. Og de bliver stolte – ikke fordi nogen roser dem, men fordi de gør en indsats, der betyder noget for samfundet og fællesskabet. Det virker. Ikke fordi det er smart. Men fordi det er riså gtigt.

Trivsel kræver ikke, at vi pakker modgang væk. Det kræver, at vi giver unge mulighed for at mærke betydning, ansvar og fællesskab i praksis. Og det – ikke bare frihed – er noget af det mest menneskelige, der findes.

Vi skylder de unge at gøre det legitimt at holde af det, man kommer fra – og tage ansvar for det. Det er ikke snæversynet. Det er samlende.