Tre unge studerende på vej fra udlandet - de mangler et hjem

Der er udvekslingsstudenter på vej til Bornholm. Men de mangler et sted at bo.

De kommer fra store dele af verden. Hvis der altså er tag over hovedet til dem. For lige nu savner AFS Interkultur værtsfamilier til det næste hold udvekslingsstuderende, der gerne vil til Bornholm fra september.

– Det kan være vanskeligt at finde værtsfamilier til de kommende udvekslingsstudenter. Mange synes, det lyder spændende, men der er ikke så mange, der har mod til at hoppe ud i det. Det kræver, at man har lyst til at åbne sit hjem op for et ungt menneske fra et andet land. Man giver kost og logi, men det vigtigste er, at man har lyst til at have et andet menneske ind i sit hjem. Så er det meningen, at udvekslingsstudenten skal blive en del af familien, siger Dorthe Radil, der er værtskoordinator ved AFS Interkultur Bornholm.

Alder er ikke det vigtigste

Der er ikke store krav, hvis man gerne vil være værtsfamilie. Hjerterum er det vigtigste. Alderen har dog også betydning.

– Det skal gerne være sådan, at man selv kunne have børn i den alder, som udvekslingsstudenten har. Det kan være alt fra par i 30erne, men hvis man er omkring de 60, kan man også godt. Det er også fint, hvis der er børn i husstanden – om det er ældre, yngre eller jævnaldrende, er fuldstændig lige meget. Vi har haft værtsfamilier, hvor børnene var flyttet hjemmefra, og familier hvor der kom en nyfødt til undervejs, forklarer hun.

Én ting er dog vigtigt, når man tager imod et ungt menneske fra et andet land.

– Man skal ikke behandle vedkommende som om, det er en gæst, men som et familiemedlem. De må gerne hjælpe til med daglige pligter, men de skal også være en del af familien. Det betyder, at de også skal med til familiefødselsdage, på besøg hos venner eller på ture. De behøver selvfølgelig ikke være med til alting, men de skal være med der, hvor man selv har eller vil have sine egne børn med, siger hun.

For egen regning

Der er ikke betaling for at tage imod en udvekslingsstuderende, så man kommer til at investere lidt i den kulturelle kolorit, det er at få et ungt menneske fra et andet land ind i sit liv.

– Man skal betale kost og logi, men udvekslingsstudenten har selv lommepenge med. Og hvis de vælger at købe frokost ude i stedet for at tage madpakke med, kan de også stå for det. Tøj og sådan noget står de selv for. Nogle værtsfamilier betaler et dansk telefonabonnement, mens andre mener, at de unge skal gøre det - det er helt op til værtsfamilien. Men hvis man eksempelvis tager i biografen og selv betaler for sine egne børn, vil udvekslingsstudenten måske føle sig lidt udenfor, hvis han eller hun selv skal betale for ting, som de andre børn får gratis, forklarer Dorthe Radil.

Europa, Asien og Amerika

Det er unge mennesker fra store dele af verden, der kan få en bid af Bornholm.

– De er mellem 15 og 18 år gamle. I år er de fleste fra Europa, men der er også nogle gange nogle fra Asien, Sydamerika og Nordamerika. Størstedelen er dog som regel fra Europa, siger Dorthe Radil.

Den udvekslingsstuderende kan faktisk ikke selv bestemme, hvor vedkommende vil ende henne. Altså ud over landet. Men de kan give ønsker til den form for Danmark, de helst vil opleve.

– Det er tilfældigheder, der gør, hvor de ender. En sjælden gang imellem er der nogen, der ønsker en speciel del af Danmark, fordi de har en særlig relation der – men ellers ønsker de bare Danmark. Men selvfølgelig sørger vi for at finde et match med nogen, vi kan se, der egner sig til at bo på Bornholm. Det nytter ikke noget at finde nogen, der kommer her for primært at ville shoppe, siger Dorthe Radil med et grin.

Mangler tre

Lige nu er det tre værtsfamilier, som AFS Interkultur Bornholm er på jagt efter.

– Hvis man melder sig som værtsfamilie, kommer vi ud og interviewer dem og tager en god snak. Så får vi fundet ud af, om de har realistiske forventninger til det, og om de er egnede. Man kan også melde sig som velkomstfamilie i seks uger. Så er man midlertidig familie, hvor vedkommende kan bo, til vi finder en fast værtsfamilie. De udvekslingsstuderende kan vælge at være her i tre, fem eller ti måneder. Hvis man tænker, at man kan klare tre måneder, men vi har et ungt menneske, der skal være her i ti måneder, kan man godt det. Så finder vi en familie til resten af opholdet, siger Dorthe Radil.

Det er dog ikke planen, at de unge skal bo i flere dele af landet under deres ophold.

– Hvis de kommer på Bornholm, prøver vi at holde dem på Bornholm, så de kan holde fast i de venner, skole og fritidsaktiviteter, de har fået.

Altid hjælp

Skulle forholdet gå helt i skuddermudder, står Dorthe Radil klar til at ordne situationen.

– Hvis der bliver problemer, kan man altid få hjælp her – i værste tilfælde må vi finde en anden værtsfamilie – så finder vi ud af, hvad vi skal gøre. Vi matcher ud fra familien og de papirer, vi har fået fra udvekslingsstudenten, men det kan naturligvis godt være lidt svært, forklarer hun.

Alle de unge kommer til september, og så rejser de løbende hjem i forhold til, hvor lang tid deres ophold er. I og med at der kun er to måneder til september, kunne Dorthe Radil godt tænke sig snart at få nogle aftaler på plads.

– Hvis man først henvender sig i starten af august, kan man stadigvæk nå det, men så er det også ved at være sidste udkald, forklarer hun.

Under bornholmeropholdet er der en klar plan for, hvad de unge skal fylde dagligdagen med.

– De skal gå i skole. De fleste kommer til at gå på Campus, men nogle kommer også til at gå i folkeskole. Så skal de ellers prøve at leve et almindeligt teenageliv på Bornholm, siger Dorthe Radil.

Det er frivilligt arbejde for hende.

– Jeg har selv været værtssøster to gange, da jeg boede hjemme hos mine forældre. Så har jeg været ude at rejse i Ghana med AFS, og så har jeg været værtsfamilie for tre her, siger Dorthe Radil.