Yoko fik 10.000 til en rejse

Yoko fik 10.000 til en rejse
Filialdirektør Nikolaj Nexø Grønnegaard overrakte Sydbank Fondens rejselegat på 10.000 kroner til Yoko Froholdt. Eget foto
NOTITS | 29. JUN • 14:36
NOTITS | 29. JUN • 14:36

HTX-studenten Yoko Froholdt går ikke kun på sommerferie med en studentereksamen. Hun tager også Sydbank Fondens rejselegat på 10.000 kroner med sig, skriver direktøren i den lokale Sydbank-filial, Nikolaj Nexø Grønnegaard, til Tidende. Et legat, der blev overrakt af direktøren selv til årets dimission på Campus Bornholm.

– Yoko vil efter endt studie ud og arbejde i Europa som frivillig med fokus på værdier som Klima, ligestilling og anti-diskrimination. Yoko prioriterer at få ophold i Spanien og er derfor i gang med at lære sig spansk for bedre at kunne indgå i det lokale fællesskab, fortæller Nikolaj Nexø Grønnegaard.

Kriterierne for at få tildelt legatet er, at eleven efter endt uddannelse på campus har planer om at rejse ud i verden for at videreuddanne sig. Derudover skal eleven have et godt fagligt standpunkt, et godt forhold til kammeraterne samt have udvist engagement i studieforløbet. Det er skolen, der udpeger, hvem der skal have legatet, fortæller Nikolaj Nexø Grønnegaard.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT