Nexøs hus lever videre – nu på egne ben

Frivillighed, aktier og folkefest markerede en ny begyndelse

– Fordi jeg gad. Svaret er kort, præcist og kommer fra Elinor på seks år. Hun er blevet forvandlet til en sommerfugl og skal fortælle, hvorfor hun lige netop valgte det dyr. Der er ingen grund til en længere snak om det emne. Sådan skulle det bare være. Det er lørdag eftermiddag, og solen skinner over Fritidshuset i Nexø, der er danner rammen om en Fritidshuset-er-reddet-støttefest med popcorn, pølser og altså også seksårige sommerfugle, der skal begynde i 0. klasse efter sommerferien.

Fritidshuset er blevet afkommunaliseret og skal løbe rundt for egne penge samt frivillige hænder. Og de frivillige hænder med tilhørende ejermænd og -kvinder har fået et helt menukort af mulige opgaver at vælge imellem. Smørrebrødsfremstilling, gulvvask, blomstervanding, kartoffelskraldning, maling, snerydning, ”med mere” og mange andre muligheder. Der er frit valg på alle frivillighedshylder.

Betaler for billetten

Birte Skot-Hansen sidder på en bænk, og der har hun det i grunden meget godt. Bænken står tæt på grillen, den er proppet med pølser, de dufter mundvandsfremkaldende, og vinden bærer i den rigtige retning. Birte Skot-Hansen er medlem af Fritidshusets bestyrelse og klar til at give et nap med. Hun er dog ikke helt så let til bens som tidligere, så den står på andre opgaver end snerydning og græsslåning.

– Jeg rådgiver, skriver opslag og er indstillet på at bruge så mange timer på det, som jeg kan, siger hun. Birte Skot-Hansen er temmelig klar i mælet med sin vurdering af Fritidshusets fremtidsudsigter.

– Uden frivillige, er der ikke noget fritidshus, men dem er der heldigvis mange af. Jeg har fulgt opgangen og nedgangen, og det er nogle fantastiske damer, der har reddet Fritidshuset, siger hun. Men skal det overleve, kan det ikke gøres med hænder alene. Der skal penge i kassen, for Fritidshuset skal leve af de midler, der kommer ind fra brugerne. Men Birte Skot-Hansen er overbevist om, at det nok skal gå.

– Selvfølgelig er det spændende, om vi kan klare driften, men nu er der eksempelvis allerede tilmeldt 110 til fællesspisning, og de har betalt 200 kroner pr. spisebillet, så folk bakker op om det, siger hun.

Vandt en pistol

Jakob på syv år bakker også op, når det kommer til finansieringen. Han har valgt at lægge sin investering i fiskedammen.

– Jeg fik en pistol! Sætningen er lige så kort som Elinors sommerfuglesnak, men stemmens begejstring er lige så høj, som Jakob kan hoppe. Med lidt hjælp fra hoppeborgen.

– Jeg er den højeste i min klasse, siger han og holder en pause, mens der lige bliver fintænkt er par sekunder.

– Narhh…Jeg er den næsthøjeste i min klasse, erkender Jakob og vender opmærksomheden mod hoppeborgen, hvor han er den af de tre tilstedeværende, der når længst op i luften. Men det er også lidt unfair, for hans medhoppere ligner ikke nogen, der er tæt på at fylde syv år.

De hedder det samme

Anne-Mette og Lars er glade for, at Fritidshuset har klaret skærene i en ny konstruktion. I første omgang er der dog lidt knas med navnene. Det skal lige helt på plads, hvad der skal stå i avisen, før der kan komme betragtninger om Fritidshuset på bordet. Anne-Mette præsenterer sig kun som Tranberg, mens Lars toner ren Espersen. Han får hurtigt eksponeret, at hun også hedder Espersen, men det vil Anne-Mette ikke have siddende på sig, så hun afslører skånselsløst, at Lars hedder Tranberg til mellemnavn. De er gift og har bragt hvert sit navn ind i forholdet, men begge holder hårdt på hvert sit oprindelige solo-navn, når det skal på tryk. Til sidst accepterer hr. og fru Tranberg Espersen dog at hedde Tranberg Espersen i spalterne. Mens de griner et vi-har-været-gift-længe-og-har-det-godt-sammen-drille-grin.

– Det betyder meget for folk i Nexø, at Fritidshuset er her. Det er et samlingssted for borgerne med fester, sociale arrangementer og også bisættelser, siger Anne-Mette. Der er også en anden ting, hun fremhæver som et gode ved Fritidshusets eksistens.

– Vi får en klub for børn fra 4.-7. klasse her. Det mangler vi i lokalområdet, hvor der ikke er nogen pasning efter 3. klasse, siger hun.

Så skal der købes aktier

Lars stemmer i, når det kommer til ros af Fritidshusets fortræffeligheder.

– Der er madklub om onsdagen, og så bliver der også holdt julearrangement for de ensomme, forklarer han.

– Hvis det var slut, var det rigtig ærgerligt, siger Anne-Mette. I første omgang skal fritidshuset overleve på privatpersoners og erhvervslivets velvilje. Der er alt fra folkeaktier til en pris af 500 kroner til guldsponsorater, hvor beløbet har lidt flere cifre. Lars er klar med den digitale udgave af muldvarpen. Parret med det sammenslåede efternavn skal i hvert fald have mindst én folkeaktie.

Far grundlagde huset

Sådan en aktie kan de købe hos Ulrik Hansen. Han sidder bag et mindst fem meter langt bord og stanger aktier over disken samt noterer navne på folk, der vil give et nap med.

– Jeg er frivillig i Fritidshuset og med i borgerforeningens bestyrelse, fortæller han. Ulrik Hansen er lige flyttet til Nexø efter 10 år i Årsdale, og nåede ikke at spendere lang tid i byen, inden han iklædte sig frivillige foreningsklæder. Men Fritidshuset har dog også en særlig betydning for ham.

– Min far var med til at starte det for cirka 50 år siden. De var 20-25 personer om det, siger han. Cirka 50 år er ikke en helt tilfredsstillende betegnelse for Ulrik Hansen, så han råber på hjælp. Svaret kommer prompte bagfra. Det er 52 år siden, at Ulrik Hansens far tog første skridt til at skabe det hus, der giver nexøboerne temmelig mange sociale strenge at spille på.