– Jeg har bare kunnet mærke, at fysikken har været god i de linjeløb, hvor jeg har gjort det godt. Jeg har kunnet stole på, at fysikken er god nok til at køre med de bedste, og det giver en selvtillid om, at man kan klare de vilde fysiske præstationer.
– Jeg har prøvet at overføre det og stole på, at det nok skulle gå godt. Det er bare fedt, at jeg overrasker mig selv lidt, siger Niklas Larsen.
I denne sæson kører han for det danske hold BHS-PL Beton Bornholm.
De gode takter gennem årets første seks måneder er dog også blevet bemærket af større hold, som udviser interesse for at tilknytte den 28-årige vestsjællænder.