DI Bornholm: Ingen ulemper ved en tunnel

Michael Almeborg, formand for Dansk Industri Bornholm, bakker op om en forundersøgelse.

Michael Almeborg, DI Bornholm, repræsenterer de store erhvervsvirksomheder på Bornholm. Og han stiller sig som udgangspunkt positivt overfor en tunnel.

– Jeg kan ikke få øje på nogen ulemper ved en tunnel. Når den først er banket i jorden, og det virker, så er der drift og vedligehold. Jeg tror, det vil give os en sikrere forbindelse til det øvrige Danmark. Vi vil have meget bedre tilgængelighed til resten af Danmark, siger han.

Ville en tunnel have en positiv effekt på indbyggertallet?

– Ikke umiddelbart. De, der vil flytte til Bornholm, de er flyttet til Bornholm. Der kommer ikke flere, fordi det bliver nemmere at komme herover, det tror jeg ikke. Jeg tror ikke, du ser nogle industrivirksomheder rykke til Bornholm på grund af en tunnel, siger Michael Almeborg.

Godstaksterne udgjorde tidligere en markant konkurrenceforvridning for bornholmske virksomheder. Situationen blev imidlertid væsentligt bedre, da man i 2014 indgik en aftale med regeringen, der nedbragte godstaksterne med 80 procent.

– Jeg tænker, at den kompensation, man fik på godstransport, gav lidt ro på den diskussion. Transporten af gods vejer ikke så tungt længere.

– Omkring en tunnel eller ej, der bliver man nødt til at få svesken på disken. Hvilke fordele og ulemper er der? Skal vi have færger de næste 100 år kontra en tunnel - hvad er energiomkostningerne ved det? Det er vigtigt, at vi får truffet en beslutning på et oplyst grundlag, lyder det fra formanden for Dansk Industri på Bornholm.

Ville der være en positiv effekt i en tunnel?

– Det er dælme et godt spørgsmål. Jeg ville ønske, det havde en positiv effekt. Men jeg tror desværre ikke, billedet ændrer sig meget, siger Michael Almeborg.

Ville du selv bruge den?

– Selvfølgelig ville jeg det.

Tunnelsyn

Det er i år 20 år siden, man for alvor begyndte at tale om en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Sydsverige. Det er 30 år siden kanaltunnelen mellem Frankrig og England åbnede, og siden da er mange tunneler kommet til i blandt andet i Norge og på Færøerne.

Men hvad er fordelene, og hvad er ulemperne? Vil bornholmerne have en tunnel? Og er det overhovedet realistisk?

Tidende har talt med meningsdannere, eksperter og tunneltilhængere.

Læs, hvad de siger i denne uge i Tidendes Tunneltema.

Vesløv: Det ville være fantastisk

Det ville være fantastisk med en tunnel, siger Peter Vesløv fra Beck Pack Systems i Rønne. Beck Pack er en af Bornholms suverænt største produktionsvirksomheder med en stor eksport ud til hele verden.

Men forbeholdene følger hurtigt efter. For er det realistisk?

– Det er jo ikke nok, at Peter Juel-Jensen går ind for en tunnel. Det kræver opbakning fra hele regeringen, siger den administrerende direktør, der desuden påpeger, at det bornholmske erhvervsliv til en vis grad opnåede trafikal ligestilling, da godstaksterne faldt i 2014.

– Jeg vil tro, vi sparer 600-700.000 kroner om året på transport efter, at aftalen om godstakster faldt på plads, siger han.

Peter Vesløv mener også, at det er begrænset, hvor stor en forskel en tunnel ville gøre for pendlere. En tunnel ville formentlig kun forkorte transporttiden til København med en time til halvanden, siger han.

– Og man kan jo arbejde hjemmefra i dag, pointerer han.

Ville du benytte den, hvis der var en tunnel?

– Selvfølgelig ville jeg det.

Bakker du op om en forundersøgelse?

– Ja det gør jeg. De bedste beslutninger træffes på et oplyst grundlag.

BAGGRUND

Tunnelfakta:

Afstanden mellem Bornholm og Sydsverige er 31 km over hav. En tunnel ville blive cirka 50 km. Køretid i tunnel fra Bornholm til Hagestad (COWIs bud på en svensk op/nedkørsel) cirka 30 minutter. Køretid fra Hagestad til København i dag (120 km): cirka 1,5 time. Med motorvej cirka fem kvarter.

Priserne for de tre vejtunneltyper ligger ml 60 og 66 mia. DKK. En togtunnel vil ifølge COWI være billigere.

COWI foreslår, at man starter med at udarbejde en strategisk analyse som vil koste 2-4 mio. DKK. Den skulle i så fald danne grundlag for beslutningen om, hvorvidt man skal gå videre til en fysisk forundersøgelse, og derefter videre til et evt byggeri.

Bornholmslinjen:

Hurtigfærgerne mellem Ystad og Rønne (Bornholm) er defineret som samfundsbegrundet sejlads. Derfor får ruten en årlig statsstøtte på 375 mio DKK.

Antallet af personbiler på ruten var i 2023 opgjort til 520.000.

Den gennemsnitlige pris for at få en personbil over var i 2023 424,16 DKK (hvilket er meget tæt på det beløb, som ligger i aftalen med Transportministeriet, nemlig 426,75).

Der til kommer et stort antal rejsende med Kombardo-busser og tog. Et anseligt antal personbiler rejser i sommerperioden med godsfærgen fra Køge til Rønne og vice versa. Denne rute er også statsstøttet.

Billetpriserne varierer hen over året. Dyrest om sommeren. Ned til 99 DKK om vinteren.

Fly:

Der flyver cirka 200.000 passagerer mellem Rønne og København om året. Billetpriserne er stigende og ruten er truet af afgifter og forhøjede priser.

Indbyggertal:

I 1958 boede der 48.727 mennesker på Bornholm. I dag er indbyggertallet 39.330. Heraf er 20.000 i den arbejdsdygtige alder (faldende). Indbyggertallet er pt dalende, men ikke voldsomt. Ifølge de seneste prognoser fra Bornholms Regionskommune vil indbyggertallet i 2036 ligge mellem 38.840 og 40.300. Altså en minimal stigning/status quo.