Kulturelle oplevelser: Regn, rytmer og ren velgørenhed

SYNSPUNKT | DEBAT | Søndag 13. juli 2025 • 18:00
Af:
Danny Christensen
Allinge
SYNSPUNKT | DEBAT | Søndag 13. juli 2025 • 18:00

Et enestående arrangement i Allinge – nu bør vi løfte det endnu højere og give endnu flere børn og unge den hjælp, de fortjener, mener Danny Christensen.

“Velgjorenhed”.

Det er navnet på en humanitær velgørenhedsorganisation, hvor medstifter Jesper Pihl er en af drivkræfterne, sammen med blandt andet Ida Corr og Nicolai Achton.

Forleden fredag, i regn og slud, samledes omkring 100 mennesker på Slægtsgården i Allinge til det, der skulle vise sig at blive en forrygende eftermiddag med banko, lotteri, disco, dans, sang og musik med blandt andet Lærke Emilie, Clara Sofie og Ida Corr.

Det er tre skønne sangerinder stærkt bakket op af nogle fantastiske DJs, og en dansende skare af tilhængere, både børn og voksne.

Der blev på denne ene dag indsamlet 35.000 kroner og på under en uge indsamlet i alt 100.000 kroner til SIND Bornholm, til psykisk sårbare børn og unge her på øen; et helt fantastisk humanitært projekt, der virkelig er værd at støtte.

Næste år

Næste år vil jeg agitere voldsomt for dette enestående arrangement. Måske endda det kunne flyttes hen i Domen på folkemødepladsen, der jo kan rumme 225 mennesker?

Vi skal have både Gæsten og Børn på Nordlandet og flere andre inviteret med. Et helt suverænt tiltag, der blev sat i søen sidste år, hvor det sørme også regnede. Ret fantastisk at opdage et så fint initiativ blive til i et tæt samarbejde, med et af Allinges skønne pensionater, nemlig Slægtsgården hos familien Arvidsen.

Hatten af for det og lad den så gå rundt endnu en gang i sommeren 2026. Jeg kommer i hvert fald og tager mange flere gæster og sponsorer med. Børn og SIND ligger mig stærkt på sinde.



FÅ ABONNEMENT