20 ton plastik

20 ton plastik
DELUXE | Mandag 14. juli 2025 • 19:00
Af:
Klaus Holsting
DELUXE | Mandag 14. juli 2025 • 19:00

Dem, der tager skraldet

En portrætserie af fotograf Klaus Holsting

 

Jan Erik Hansen

54 år, servicemedarbejder i Bofa i Vestermarie

Alt hvad der bliver brugt af pap, papir og plastik på Bornholm bliver presset til mindre baller i Vestermarie, inden det bliver sendt over med lastbil. Ofte er det Jan, der trykker på knappen i den store maskine, der ugentligt ekspederer mindst 20 ton af bornholmernes plastikaffald videre til genudnyttelse. Men inden da har der været en sortering – det hele bliver kigget igennem af Jan og hans kolleger.

– Det er vores opgave at sørge for at der ikke ligger andre ting i plastikaffaldet. Det er jo ikke alle der er lige gode til at sortere endnu, siger Jan og fortæller at de med jævne mellemrum finder feks halve flæskestege i mellem fødevareplastikken. Hvis den har ligget der i en uges tid, er det da ikke særlig lækkert.

– Vi finder mange ting. En gang fandt vi en halv gris, en anden gang en papkasse med levende kattekillinger, fortæller Jan, der også kan berette om poser fulde af lortebleer, der er smidt i plastik-affaldsbeholderen.

– Engang ringede en dame grådkvalt og fortalte, at hun havde gemt alle sine guldsmykker, armbånd, halskæder, brocher i en gammel affaldscontainer bag sit hus. Men nu var den blevet tømt ved en fejl, kunne Bofa hjælpe?

Folkene på pladsen i Vestermarie, gik i gang og fandt de fleste af smykkerne, men desværre ikke dem alle.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT