– Vi har jo rimelig meget plads heroppe, så der er stort set altid plads til en ekstra. Det er ikke i sommerferien, vi må afvise nogen. Men nogle gange til jul for eksempel, der har jeg måttet prøve, at jeg ikke havde mere plads at gøre med, siger hun.
Frida Sevel må selv drømme sig til sommerferie, men det passer hende fint at skulle arbejde igennem på denne tid af året.
– Det er helt okay. Jeg kan jo godt lide mit arbejde. Og jeg har jo masser af timer ude i solen, når jeg er ude at lufte hunde og så videre. Så solen går jeg ikke glip af, men selvfølgelig er der nogle andre ting, man kan gå glip af, når man ikke har mulighed for at holde ferie med andre på den måde.