Henning voksede op på røgeri i Helligpeder

Endnu en fortælling om et af navnene på monumentet over omkomne bornholmske fiskere og søfarende fra 1949

Skulpturen på Rønne havn har en udkiksmand, der altid sættes, når det er tåge , mørkt eller andre farlige situationer som for eksempel drivende miner. Måske spejder han også efter slægtninge til de omkomne, så deres liv og død under 2. verdenskrig kan fortælles til nutidens bornholmere.

En slægtning til Henning Jørgen Olsen er klar til at fortælle. Det er nevøen Jørgen Pihl Olsen.

Røgeri og fiskeri

Henning Jørgen Olsen var fra Aarsdale. Hans bedsteforældre havde et røgeri i Helligpeder, men etablerede sig i Aarsdale, Gaden 29 i 1888.

Da bedstemoderen blev enke, drev hun røgeriet fra 1898 til 1914. Henning Olsens forældre, Otto og Augusta Olsen, overtog dette røgeri i 1914 og drev det til 1938, hvor Otto Olsen blev bestyrer af Sydhavnens Røgeri i Rønne.

Henning var den ivrigste til at komme med sin far ud på fiskesalgsruten som hørte til røgeriet. Han elskede at komme på besøg på alle gårdene i oplandet, når de på gårdene skulle have mange røgede sild eller de skulle have sild til nedsaltning. Oprindeligt blev der på ruten kørt med hestevogn, senere blev der kørt med en Ford med lad.

Når børnene blev store nok skulle de hjælpe til med at rense sild. Også når de var store nok skulle de kløve brænde til rygningen. Det blev til store stakke. Børnene skulle også sømme kasser til de røgede sild. De to af drengene, der blev bagerlærlinge i Aarsdale, blev sendt ned på havnen for at få oplysninger om dagens fangst. Ud fra disse oplysninger kunne bageren slå et passende brød op.

Sideløbende med driften af røgeriet havde Otto Olsen anpart i en række kvaser, der sejlede levende fisk til Tyskland. Det var SE 15 Vrist, SE 13 Mindet og SE 194 Mento.

Søskendeflokken

Otto og Augustra Olsen fik seks børn med to år mellem hvert barn.

Børneflokken kom til at bestå af Karl (1914-1991), Henning (1916-1942), Christian (1918-2014), Mary (1920-?), Svend (1922-?) og Any (1924-1981).

Hennings bror, Christian, der blev 96 år, gav udtryk for, at børneflokken havde en god barndom på røgeriet. Det smertede ham, at faderen solgte røgeriet i 1938.

Søskendeflokkens senere erhverv var knyttet til røgeri og søfart. Dog kan det ses, at to af drengene er blevet uddannet til bagere i bageriet i Aarsdale, men begge forlod håndværket for at få tilknytning til søfart.

Karl blev fisker med egen kutter. Senere var han leder af redningsvæsenet i Rønne, og når vejret krævede det, organiserede han strandvagterne, der blev sat ind på redningsruterne. (Redningsruterne er senere blevet til vandreruter.) Christian kom i udenrigsfart, blev fiskeskipper med egen kutter og medlem af redningsvæsenet i Rønne. Mary var medhjælper i røgeriet og i fiskesalg. Svend kom i udenrigsfart. Han var med en fiskerkutter fra østkysten, da russerne 10. maj 1945 beordrede alle bornholmske skibe til at deportere tyskerne til Kolberg og returnere med russere.

Any var medhjælper i røgeriet og i fiskesalg.

Henning

Henning kom ud at sejle som ganske ung, sandsynligvis lige efter konfirmationen i 1930. Han kom tidligt i udenrigsfart.

Henning var født 20 april. Det irriterede ham, at hans fødselsdag faldt samtidig med Hitlers fødselsdag. Han berettede derhjemme i Aarsdale, at når de anløb tyske havne, var de forsigtige med at udtale sig på en måde, der kunne opfattes som negativ omtale af Hitler.

Da faderen solgte røgeriet i Aarsdale, sluttede derved hans barndom. Han valgte at tage hyre på udenrigsfarten.

Da Danmark blev besat, var han i Hongkong med A.P. Mølles skib "Peter Mærsk". Enten skulle danske skibe i udeflåden tage til Danmark og blive en del af den tyske besættelse, eller de måtte tilslutte sig andre rederier. "Peter Mærsk" blev en del af et rederi i Newcastle. Den engelske handelsflåde sejlede i konvojer, men "Peter Mærsk" kom ikke med i en konvoj. Vest for Azorerne midt ude i Atlanterhavet, blev "Peter Mærsk" 7. december 1942 beskudt af den tyske ubåd U185.

Første torpedo angreb klokken 3.30. Næste angreb kom 4.30, men ramte ikke. Først efter tredje og fjerde torpedo klokken 4.52 og klokken 5.51 sank skibet. Alle besætningsmedlemmer, heraf 30 danske, omkom.

Hennings død og eftermæle

Slægtninge mener, at familien fik underretning om tabet af Henning meget sent, muligvis først efter 1945. Hans navn indgår i søfartsmonumentet, der blev etableret i 1949, men fødselsdatoen, der er hugget i sten, er forkert. Kirkebogen for Ibsker Sogn fortæller, at han var født 20.april 1916, men søfartsmonumentet fortæller, at det var den 18. april 1916.

To fra søskendeflokken har senere fået børn, der er opkaldt efter den mistede bror. To af drengene fik navnene Henning og Jørgen, en pige fik navnet Henny.

I St. Nicholas Cathedral i Newcastle upon Tyne findes mindeplader for de danske søfolk og en mindebog, der på engelsk beskriver de, der døde for Danmark og for friheden.

"In memory og danish seamen of all ranks who gave their lives in teh service of their country in the years 1939-1945. When you read their names remember that they died for Denmark, they died for freedom so that we, like them, might live as free danes." Står der således på stenen.

To fra søskendeflokken har senere fået børn, der er opkaldt efter den mistede bror. To af drengene fik navnene Henning og Jørgen, en pige fik navnet Henny.