Hold vejret: En tunnel fra Bornholm koster mere end Femern

COWI, rådgivende ingeniørfirma med ekspertise i tunnelbyggeri, har regnet på, hvad det vil koste at lave en landevej til Sverige. Den billigste variant er dyr.

60 milliarder for en boret og sprængt tunnel på 50 kilometer, bestående af to rør og tværtunneller.

Det er ifølge COWIs estimat minimumsprisen for en boret vejtunnel med to kørespor i hver retning mellem Sverige og Bornholm. Og det er, hvis man anvender et øjebliksbillede, lidt mere end det igangværende tunnelbyggeri til Femern.

Beregningen er uden nødspor, men med nødfortov i begge sider. Forudsætningerne er baseret på tidligere vurderinger fra COWI tilbage i 2013.

Det skriver projektleder, ingeniør Christian Boye fra COWI, der står bag estimatet.

"Der er således forudsat en tunnel på cirka 50 kilometer med støbte tunneller og ramper i begge ender af den borede tunnel. Eventuel ventilationsskakt er ikke prissat. Der er i prissætningen afsat beløb til landanlæg på begge sider, uden at vi har vurderet nogen form for vejgeometri overhovedet", lyder det i COWIs prissætning, og det understreges, at anlægsudgifterne er vurderet på et meget usikkert grundlag. Han oplyser endvidere, at de anvendte priser baserer sig på priser anvendt på andre faste forbindelser.

Prisen – der i fagtermer betegnes som "et fysikoverslag inklusive arbejdsplads" – giver med andre et fingerpeg om størrelsesordenen på anlægsomkostningerne. Men med en naturlig usikkerhed i forhold til en række faktorer, herunder blandt andet de præcise forhold i undergrunden og prisudvikling.

Tunnelsyn

Det er i år 20 år siden, man for alvor begyndte at tale om en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Sydsverige. Det er 30 år siden kanaltunnelen mellem Frankrig og England åbnede, og siden da er mange tunneler kommet til i blandt andet i Norge og på Færøerne.

Men hvad er fordelene, og hvad er ulemperne? Vil bornholmerne have en tunnel? Og er det overhovedet realistisk?

Tidende har talt med meningsdannere, eksperter og tunneltilhængere.

Læs, hvad de siger i den kommende uge i Tidendes Tunneltema.

50 procent oveni

COWI har prissat tre varianter på strækningen mellem Sverige og Bornholm.

Oveni i selve anlægsprisen er tillagt et såkaldt korrektionstillæg. Det er indført af staten for at forhindre, at store anlægsprojekter kommer i problemer, fordi budgetterne overskrides markant, siger Christian Boye, der fortæller, at BaneDanmark, Vejdirektoratet og andre store infrastrukturejere anvender de nye principper i deres budgettering.

– Alt andet lige får det beslutningstagere til at tænke sig om en ekstra gang, før de siger ja til et stort anlægsprojekt. På den anden side giver det også en større sikkerhed for at budgetterne ikke overskrides, som man blandt andet har set det med sygehuse og universiteter, påpeger COWI-ingeniøren.

Udover den billigste model til 60 mia. kroner (90 mia. inkl. korrektionstillæg) har man prissat en boret tunnel på 50 kilometer med tværtunneller til 66 mia (99 mia inkl. tillæg), samt en 40 kilometer boret tunnel med vej i to plan, samt ti kilometer sprængt tunnel til en estimeret pris på 64 mia (96 mia. inkl. tillæg).

– Det er bedste bud. Vi kender ikke undergrunden, og det er en megalang tunnel. Det er langt at køre 50 kilometer i tunnel i bil. Det kan være, der findes andre løsninger til en anden pris. Man kan overveje en baneløsning med biltog, som man har under kanalen, som alternativ. Den kunne bygges med mindre rør og dermed blive billigere, siger Christian Boye.

Togtunneler vil dog oftest skulle anlægges med en anden maksimal gradient, hvilket kan have betydning for længden af tunnelen, tilføjer han.

I henhold til principperne for ny anlægsbudgettering har COWI desuden lagt et korrektionstillæg 1 på 50 procent oveni prisen. Korrektionstillægget er ifølge Christian Boye en sikkerhedsforanstaltning fra statens side efter mange år med voldsomme overskridelser på store anlæg. De 60 milliarder er altså COWIs bedste bud på en tunnelforbindelse til Bornholm, baseret på dagens priser og de erfaringer man for indeværende har med tunnelprojekter.

Prisen er sat for højt

Anlægsprojekter i den størrelse tager cirka ti år at bygge. Forud for det skal lægges fem år til planlægning, vurderer Christian Boye.

– Der er nogle store landanlæg, der skal bygges. Så man skal regne med en lang tidshorisont, siger han.

Den nye pris var oppe at vende, da Tunnelforeningen holdt bestyrelsesmøde den 15. maj. Her mener man, at prisen er sat alt for højt. Det udtaler foreningens kasserer Peter Harteg, der er en af de mest udholdende fortalere for en tunnel til Bornholm. Han har været med siden foreningens stiftelse i 2006, og har sammen med Anne Margrethe Roesen brugt mange ressourcer på at researche effekten af andre tunnel- og broprojekter i Skandinavien. Peter Harteg, der er cand. mag. i human informatik, har blandt andet påvist, hvordan broforbindelser har bremset tilbagegang i øsamfund som Langeland og Øland.

– Jeg tror, at COWI dækker sig ind. De vil ikke stå bagefter og lægge navn til, at der er underskud på deres projekt. Derfor lægger de en kæmpemargen ind. De kan under alle omstændigheder ikke lægge en realistisk pris ind, før undergrunden er undersøgt, siger Peter Harteg.

Dertil kommer, siger Peter Harteg, at prisen for en tunnel skal opvejes mod den vækst der kommer ind, når forbindelsen kommer i drift.

– I dag har man mange flere erfaringer at trække på fra tunnelbyggerier andre steder, og fra Øresundsforbindelsen. Det giver et kæmpe trafikspring. Der kan meget vel være tale om en tredobling, siger han.

Hans gæt er, at en tunnelforbindelse til Sverige i bedste fald vil koste det halve af COWIs estimat.

– Hvis renten er lav, best case, 30 milliarder, siger Peter Harteg.

Den teori tilbagevises imidlertid af Christian Boye.

– Vi har de senere år udviklet nogle prismodeller, som vi også har brugt på Kattegat-forbindelsen. Det er det bedste grundlag, vi har. Vi har ikke lagt unødigt på, siger han.

Peter Harteg fra Tunnelforening Bornholm mener, at 60 milliarder for en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Sverige er højt sat. Foto: Anette Vestergaard

Ingen politisk opbakning

Peter Harteg hævder ikke at være i besiddelse af ekspertviden om tunnelbyggeri. Hans største ønske har i alle årene været at få en grundig undersøgelse af sagen, så man kan træffe en beslutning på et oplyst grundlag. Ønsket om en forundersøgelse har imidlertid været et stridspunkt for de bornholmske politikere gennem alle årene. Det er ikke på noget tidspunkt lykkedes for kommunalbestyrelsen at samle flertal for en forundersøgelse. Måske er man blevet skræmt af beløbets størrelse, måske har man betragtet en fast forbindelse til Sverige som urealistisk eller måske endda uønsket.

Da Tunnelforening Bornholm havde sagen oppe i 2013, var beløb som 25 millioner for en forundersøgelse og 15-20 mia. for en tunnelforbindelse i cirkulation. Kommunalbestyrelsen udviste ikke interesse for en forundersøgelse.

En spørgeundersøgelse op til valget i 2019, der viste, at tre ud af fire bornholmere var tilhængere af en tunnel, ændrede ike på kommunalbestyrelsens lyst til at tage emnet op.

Claus Larsen-Jensen (S) og Jens Rathmann Hansen (V) ønskede en forundersøgelse, men blandt partierne var kun Kristendemokraterne officiel fortaler for en tunnel.

– Der bør gennemføres et forprojekt for at få fastlagt hvilken linjeføring, der er mulig. Gerne en principbeslutning på statens program for investeringer i infrastruktur, sagde Bjarne Hartung Kirkegaard (KD) dengang.

Muligvis blev de andre medlemmer af kommunalbestyrelsen skræmte ved tanken om en forundersøgelse til 25 millioner.

Dengang talte man om et tunnelprojekt på baggrund af et skitseoplæg. Prisen på anlæg og forundersøgelse blev ikke beregnet på daværende tidspunkt, siger COWI nu.

– De 25 millioner stammer fra vores dialog med bornholmtunnelforeningen i 2013, og dette beløb omfattede også skønnede udgifter til fysiske forundersøgelser i form af seismiske analyser og geotekniske boringer fra skib, skriver Christian Boye i en mail.

Kommunalpolitikerne på Bornholm er på intet tidspunkt gået seriøst ind i sagen om en tunnel til Sverige, og en ny rundspørge til kommunalpolitikerne viser, at dette ikke har ændret sig.

Start med en strategisk analyse

I dag, 11 år senere, anbefaler COWIs tunnelchef, at man lægger yderligere et trin ind i forarbejdet.

– Jeg vil nok anbefale, at der først udføres en strategisk analyse, baseret på et skrivebordsstudie. Efterfølgende kan der udføres fysiske forundersøgelser for at etablere et bedre geologisk og geoteknisk grundlag for de videre arbejder, siger Christian Boye, der vurderer, at COWI formentlig vil kunne udarbejde en sådan indledende analyse for mellem to og fire millioner kroner, alt efter hvad aftalen skulle indeholde.

Man ved allerede nu, at den bornholmske undergrund kun delvist lægger op til en nem tunnelforbindelse. Under Bornholm er der klippe. Derfor vil en tunnel en del af vejen kunne sprænges i grundfjeldet. Sprængt tunnel er billigst.

Resten af vejen, cirka 40 kilometer, skal der bores.

– Når man kommer længere over mod Sverige, ligger grundfjeldet meget dybt. Derfor tror vi ikke, man kan lave en sprængt tunnel til de priser man får på Færøerne og i Norge. Der skal en boret tunnel til for at komme igennem jordlagene, og det kræver en betonforing, der gør det dyrt, siger Christian Boye.

Uanset hvilken model man ville vælge, er det med stor sandsynlighed teknisk muligt at bygge en fast forbindelse, der vil reducere afstanden mellem Bornholm og resten af verden.

– Der ikke er noget der tilsiger, at man ikke skulle kunne gøre det. Men der skal nogle flere undersøgelser til, før man nærmer sig det sted, hvor man kan afgøre, hvad der er fornuftigt, siger Christian Boye.