Herlufs drøm gik i opfyldelse – men han betalte med sit liv

Fortællingen om Herluf Kristian Wilhelm Bidstrup er skrevet af hans niece, Annette Hansen fra Rønne. Historien er fortalt på opfordring af Birgitte Borgen Müller Marcussen, som i Tidende i februar berettede, at der mangler fortællinger om mange af de søfolk og fiskere, der omkom under 2. verdenskrig.

Herluf Kristian Wilhelm Bidstrup blev født den 20. april 1917 i Listed, Ibsker sogn, Øster Herred, Bornholms Amt.

Han var ældste barn af Marie Emilie Hansen (24 år) og Andreas Kristian Bidstrup (23 år), som fire måneder tidligere var blevet gift i Østermarie Kirke. Et nyt skud på den store Bidstrup-slægts stamtræ.

Han fik ved dåben den 28. maj 1917 i Ibsker kirke sit navn. Vidner hertil var hans faster Karen Marie Bidstrup, hans farbror Ludvig Kristian Bidstrup og Hans Peter Larsen, Østerlars.

Herluf blev snart storebror til otte søskende i den hastigt voksende familie.

I en årrække var forældrene fodermesterfolk på forskellige gårde. I perioder med stor arbejdsløshed, i 20'erne måtte hans far slå skærver om vinteren. Men selvom der var smalhans i det lille hjem, gik familien alligevel altid mætte i seng.

Herlufs forældre købte i 1924 hus i Randkløve – det senere ”Bamsehus”, men de måtte udleje huset og flytte hen, hvor der var arbejde at få.

Foto af Herluf som cirka 20-årig.

Store sorger

I årene 1925-1928 ramtes familien af store sorger, idet Herlufs lillesøster på seks år afgik ved døden på Rønne Sygehus efter at være blevet forbrændt, da hun ville tænde et primusapparat.

En lillebror afgik ved døden, to måneder gammel. En lillebror var død ved fødslen.

Ved Folketællingen fra 1930 i Åker sogn er Herluf anført som hjemmeboende hos sin familie i Lille Munkegårdshuset i Limensgade (ved Limensgade Mølle) i Åker. Huset var bolig for fodermesterfolkene på Lille Munkegård. Min mor har fortalt, at huset var i en elendig forfatning. Selvom deres mor sled i det for at forbedre boligen indvendig med rengøring, nyt tapet med mere, kunne det ikke undgås, at børnene blev syge. Én alvorligt som måtte indlægges på Aakirkeby Sygehus. Huset er for længst nedrevet.

Den 12. april 1931 blev Herluf konfirmeret i Aa Kirke af sognepræst H.M. Erichsen.

Som barn led Herluf af en øjensygdom, som var ved at gøre ham blind, men i 1936, hvor han var kommet sig over øjensygdommen, rejste han til Sjælland, hvor han en tid arbejdede hos en mælkehandler. Senere blev han teglværksarbejder.

Herlufs mål – og store drøm – var at stå til søs. Et mål, der nu var inden for rækkevidde for den glade og viljestærke dreng.

Inden han i november 1939 påmønstrede s/s Aase (tilhørende Torm-rederiet) som messedreng, var han hjemme i Østermarie og deltog i sin lillesøster Hildas (min mors) konfirmation den 1. oktober 1939.

Familien blev i den anledning fotograferet. Mor og far med tre døtre og tre sønner plus familiens hund Teddy. Herluf – en høj flot fyr – står ved siden af sin far. Han ser glad ud.

Dette var sidste gang familien var samlet.

Fem måneder senere afgik Herluf ved døden på The Prince of Wales Hospital, Plymouth, England.

Ramt af torpedo

Den 7. februar 1940 sejlede s/s Aase fra Valencia til Bristof og Cardiff med frisk frugt. Skibet sejlede under dansk neutral flag.

Med ombord var messedreng Herluf Kristian Vilhelm Bidstrup.

Den 10. februar passerede de Gibraltar. Over det østlige Atlanterhav stod en hård vest-nordvestlig storm.

Den 15. februar 1940 klokken cirka seks blev det neutrale og uledsagede s/s Aase ramt agter af en torpedo fra U-37 med kapitän zur see Werner Hartmann som øverstkommanderende. Det skete ud for den franske ø Ushant ved Bretagnes vestligste kyst. S/s Aase sank hurtigt efter at være brækket i to dele.

Torpederingen skete uden forudgående varsel.

Herluf kom som den første op på en af skibets redningsflåder efter først at have været i vandet. Det lykkedes ham at få hjulpet maskinmester Petersen op på flåden. På grund af den høje sø mislykkedes forsøg på at få flere op på flåden.Maskinmesteren døde 36 timer senere.

Herluf må have været i besiddelse af en stærk konstitution og en stærk vilje til livet, når man tænker på, hvad han har gennemgået i dagene på flåden.

Først den 23. februar bliver flåden fundet nær Lizard af en britisk destroyer, HMS Verity. Omgående sejler destroyeren mod Plymouth, hvor Herluf om eftermiddagen indlægges på The Prince of Wales Hospital, mens maskinmesterens lig landsættes.

Herluf var ved indlæggelsen så meget ved bevidsthed, at han kunne afgive en kort beretning til den skandinaviske skibshandler A.E.F. Monsen. Hvem han også bad skrive til sine forældre i Østermarie.

De marinesoldater, der bragte Herluf i land i Portsmouth, gav herefter af deres dagpenge 500 pund til at købe tøj til ham for.

Det fik han aldrig at vide.

For det lykkedes ikke lægerne at redde Herlufs liv. Han døde tidligt næste morgen som følge af de svære forfrysninger og udmattelse efter den ugelange kamp for livet.

Den 28. februar 1940 blev Herluf og maskinmester Petersen bisat fra St. Andrews Church i Plymouth.

Den sympati som den britiske marine, byen Plymouths styrelse, indbyggere og presse viste denne bisættelse, blev refereret i Plymouths aviser i ord og billeder.

Her berettes, at da kisterne blev ført fra kapellet til kirken, standsede al trafik i gaden. Ligtoget bestod af to biler med kisterne, der hver var smykket med det danske flag. Bagefter gik en afdeling marinesoldater fra HMS Verity.

Efter sørgehøjtideligheden – og før kisterne blev båret ud af marinesoldater fra HMS Verity – spillede organisten den danske nationalsang og Last Post.

Ligbrændingen fandt sted i Efford. Urnen blev herefter sendt til Danmark.

Den 16. april 1940 – fire dage før han kunne være fyldt 23 år – blev hans urne nedsat på Østermarie kirkegård.

Det sidste billede af Herluf, hvor familien er samlet til konfirmation den 1. oktober 1939.