Tunnelforeningen: Tiden arbejder for os

Anne Margrethe Roesen fra Tejn har kæmpet for en tunnel til Sverige i 16 år. Hensynet til klimaet vejer tungest, siger hun. Og hun tager det nye estimat med ophøjet ro.
Mange bornholmere har tilsyneladende givet op overfor verdens i teorien bedste idé: En tunnel mellem Sverige og Bornholm.
En underjordisk tanke, som mange bornholmere faktisk viger tilbage for at tænke højt. Måske fordi alt for mange blev skuffet, da man første gang drøftede forslaget i kommunalbestyrelsen i 2005. Her stod argumenterne for og imod som lerklumper overfor hinanden, og de som håbede og måske ovenikøbet så idéen som realistisk, måtte sluge skuffelsen og æde optimismen i sig igen, selv om tunge kræfter som Thor Gunnar Kofoed, Henrik Espersen og Søren Wolff stod bag.
I mellemtiden er Bornholm ifølge Henrik Espersen blevet udsultet på statslige arbejdspladser og uddannelser. Skattegrundlaget er på grænsen til at være for lavt til at holde velfærden på landsniveau, og så er det dyrt, at komme til og fra Bornholm. Det koster i gennemsnit 425 kroner at få sin bil med færgen. Dertil kommer udgiften til benzin/el og afgift på Øresundsbroen oveni. Sidstnævnte løber op i 505 kroner, hvis man ikke er tilmeldt rabatordninger.
Over tusind kroner for at komme til København i bil. Nogle vil mene, at det er en høj pris for at komme til hovedstaden i et lille land som Danmark.
Men hvor står bornholmerne egentlig helt præcist i tunnelspørgsmålet?
Det vides ikke.
Ifølge en undersøgelse, som blev foretaget af Bornholms Tidende og DR Bornholm op til folketingsvalget i 2019, var tre ud af fire bornholmere positivt stemt for en tunnel, eller som minimum interesseret i en forundersøgelse, der kunne give et oplyst grundlag for at træffe en beslutning om en tunnelforbindelse.
Der står sagen i dag.
Tunnelsyn
Det er i år 20 år siden, man for alvor begyndte at tale om en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Sydsverige. Det er 30 år siden kanaltunnelen mellem Frankrig og England åbnede, og siden da er mange tunneler kommet til i blandt andet i Norge og på Færøerne.
Men hvad er fordelene, og hvad er ulemperne? Vil bornholmerne have en tunnel? Og er det overhovedet realistisk?
Tidende har talt med meningsdannere, eksperter og tunneltilhængere.
Læs, hvad de siger i den kommende uge i Tidendes Tunneltema.
Klimaet vejer tungest
Ideen om en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Sydsverige har levet i 20 år. Da Anne Margrethe Roesen fra Tunnelforening Bornholm fremlagde ideen om en tunnel for daværende trafikminister Hans Christian Schmidt (V) i Folketinget i 2013, sagde han ifølge Roesen: Jeg går kun videre med det her forslag, hvis der står en enig kommunalbestyrelse bag.
Og det gjorde der heller ikke i 2013. Havde der været fuld opbakning, også fra Christiansborg, havde der muligvis været hul igennem til Sverige i dag.
Anne Margrethe Roesen, Cand. Scient. Soc., har været en af de absolut førende drivkræfter i tunnelsagen, og hun er lidt rystet over, at prisen ifølge Cowis estimat er tredoblet på ti år. I 2013 arbejdede man med en pris på 15-20 milliarder, som dog ikke var baseret på ekspertberegninger.
Men det ændrer ikke ved drømmen om at få en tunnel mellem Bornholm og Skåne. Faktisk mener Anne Margrethe Roesen, at argumenterne for en tunnel – herunder hensynet til klimaet – vejer tungere end prisen, uanset hvor astronomisk den måtte være.
– 60 milliarder? Jeg har det ikke svært ved det, det er jo det samme som Femern, som kun er halvt så lang, siger hun.
– Men ærgrer det dig ikke, at vi ikke lavede den for ti år siden?
– Hvad kan jeg bruge det til, svarer Anne Margrethe Roesen, der selvfølgelig ærgrer sig. Ikke over, at hun ikke fik tunnelbyggeriet igennem, men over at kommunalbestyrelsen aldrig har været interesseret i en forundersøgelse af en vision, der i dag får opbakning fra tre ud af fire bornholmere.
Senest har DI Bornholm offentligt meldt ud, at man er interesseret i en forundersøgelse.
Blandt andet derfor er der i Roesens øjne lys forude.
– Tiden arbejder for os. Det er yngre folk der kommer ind i kommunalbestyrelsen nu, jeg har selv siddet som suppleant for Bjarne Hartung Kirkegaard, og jeg stemmer ingen ind, der er over 70. Ingen. Vi skal have de gamle ud af magtens korridorer. Næste generation har et helt andet forhold til transport, de er vokset op med Øresundsforbindelsen, de er vokset op med Storebælt. De ved slet ikke, hvad en færge fra Malmø til Dragør er. De ved heller ikke, hvad en færge fra Rønne til København er, lyder det fra tejneboen.
Lokalpolitikere tør ikke tænke stort
En tunnel er en investering i grøn energi - og dermed en investering i fremtiden, siger Anne Margrethe Roesen. Men udsigten til at den nuværende kommunalbestyrelse vil arbejde for en landevej til Sverige er dårlig, indrømmer hun.
– Altså ikke engang Enhedslisten, der snakker om grøn energi. Men hver gang vi tager et skridt i retning af mere grøn energi, så bliver de bange. Det eneste, de kan rumme, er elbusser. Helt ærligt, de tør ikke tænke stort. I de 19 år, jeg har boet her, har det været husholdningsøkonomi i kommunalbestyrelsen. Der er ingen drømme.
Et andet problem er, ifølge Roesen at den bornholmske elite ikke har lyst til at blive udfordret.
– Den vil jo smuldre i samme øjeblik, den får konkurrence udefra. Det sagde Kjellberg til mig for ti år siden. Jeg får konkurrence på mit vaskeri, hvis der kommer en tunnel, sagde han. De er bange for, at grundlaget skal skride under dem, eller at de bliver nødt til at sænke priserne, når der kommer konkurrence udefra. En kommune i Jylland er jo nødt til at hævde sig selv, for ellers kører folk bare til nabokommunen. Her behøver de kun at sidde og fortælle hinanden, hvor gode de er.
Vi skal have EU med
Der er 31 kilometer til den svenske kyst, men en tunnel kræver et tilløb i begge ender, og derfor svarer en tunnel til Sverige nogenlunde til forbindelsen under Den Engelske Kanal. Kanaltunnelen mellem Frankrig og England åbnede i 1994 og fungerer udelukkende som en jernbanetunnel. Den er 51 kilometer lang, hvoraf de 38 er undersøiske.
I dag, 30 år efter åbningen, er kanaltunnelen en ubetinget succes. Men udover længden kan den ifølge sagens natur ikke sammenlignes med en tunnel til Bornholm. På Færøerne og i Norge har en bevidst tunnelstrategi ført til øget tilflytning og andre gevinster.
Anne Margrethe Roesen har været formand for Tunnelforeningen Bornholm frem til februar i år, og hun har tænkt projektet grundigt igennem.
– Vi forestiller os nok, at der skal være en dobbeltsporet vej og en togbane ved siden af. Bornholm har en placering, der må gøre den berettiget til EU-støtte til anlægsprojekter, og derfor skal der arbejdes på at få EU med i arbejdet. Især hvis man kobler Polen på, som Cowi henvendte sig med i sommeren 2020, siger hun.
Tunnelen skal komme op ved Klemensker, siger Anne Margrethe Roesen.
– Der er ikke noget følsomt natur eller turistattraktioner, der er god infrastruktur i form af Bedegadevej og Rønnevej, og vi har vejen ned til Almindingen. Hvis der kom 10.000 biler i døgnet, ville de blive fordelt ud over øen ret hurtigt. Vi har faktisk et trafikalt net i det område, og det har man også ved Sandhammaren. Vi har kapaciteten, også når vi er 400.000 ekstra om sommeren.
Gå til valg på en tunnel
Ifølge Anne Margrethe Roesen holder en tunnel i 125 år - en helt andet horisont end en bro eller en færge.
Og især vil en tunnel ændre situationen for persontransport, herunder pendling, markant, siger tunnelfortaleren.
– Hvis vi får et pendlertog fra Klemensker til Hovedbanen, kan du skrive kilometer på din skattebillet. Det kan du ikke nu, hvis du flyver.
– Hvis det skal være helt vildt: Du smider din bil på en magnetslæde, og så er de ovre på den anden side af vandet, inden nogen kan nå at blinke tre gange. Det samme kan du gøre med et tog, så vi får 1,5 timedrift til hovedbanen. Det giver pendlerfordele for de fastboende. Du kan trække dine kilometer fra, og så bliver det attraktivt at bo her, og det er det, vi har brug for. Vi har brug for folk, der bor her, og lægger deres skat her, og som vil være med til at værne om fritidslivet på den her ø.
Der er valg i 2025. Anne Margrethe Roesen opfordrer lokalpolitikerne til at gå til valg på en mere stabil forbindelse til øen i stedet for færgedrift.
– Vi skal have en mere grøn forbindelse. Det kan ikke passe, at hele øens befolkning skal betale for havneaktiviteter i Rønne, fordi omkostningerne til vindmølleprojekter er vokset. Hele Bornholm skal udvikles, ikke kun en enkelt by et sted på øen.
Skilt ved rundkørslen Torneværksvej/Ringvejen i Rønne.
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration