– Det er rigtig mange penge. Men staten bruger en lille halv milliard om året på at sikre besejlingen af Bornholm. Sætter man dem ind i et tunnelkonsortium a la Sund & Bælt, så er der måske nogle dynamiske effekter der gør, at man måske har nogle flere penge at råde med. Jeg ved ikke, hvordan regnestykket ser ud. Men der kommer jo også indtægter fra tunnellen, når den er færdig, siger han og understreger, at der er tale om højttænkning – ikke et gennemanalyseret regnestykke.
Derudover kunne der, siger han, i teorien være en masse spin off-effekter ved en tunnel.
– Nu snakker vi Energiø, og vi har de der kabler til Sverige som indimellem bliver revet over. Vi ved jo godt, at kablet skal fornyes på et tidspunkt, kan man gøre det samtidig med tunnellen? Vil det give større sikkerhed og en bedre økonomi, spørger Peter Juel Jensen, der i april blev udpeget som ny forsvarsordfører i Venstre.
Den folkevalgte bornholmer er optimistisk i forhold til at få svenskerne med på idéen, omend de vil tage sig godt betalt.
– Jeg tror svenskerne vil sige til Danmark: Det lyder som en god idé. Men som betaling for det skal I udbygge vejstykket mellem tunnelen og Malmø.