Juel-Jensen: Forkert at opgive tanken om en fast forbindelse til Sverige

En tunnel mellem Sverige og Bornholm kunne være en god idé, siger den ene af øens folkevalgte. Men idéen skal spire i bornholmsk muld, understreger Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Da Folketinget stemte om Øresundsbroen og Storebæltsbroen, var der partier, der stemte imod. 'Det kommer aldrig til at ske', sagde man. Storebæltsbroen åbnede i 1998 og Øresundsbroen fulgte efter i 2000, to år efter. I dag er der ingen, der taler om at lukke de to broer, tværtimod vokser trafikken år for år.

På Bornholm er mange også imod en tunnel, i hvert fald blandt de kommunalpolitiere, der har magten. Og ønsket skal komme fra et samlet Bornholm.

Det siger Peter Juel-Jensen, der er valgt til at repræsentere bornholmerne på tinge for Venstre. Som partiets transportordfører har han efterhånden svært ved at finde grunde til, at en tunnel til Sverige skulle være en dårlig idé.

Men hvis bornholmerne siger, at det er en dårlig idé, så er det ikke noget han vil arbejde for på Christiansborg.

– Det skal være et bornholmsk ønske, hvis det skal have gang på jord. Kommunalbestyrelsen skal sige til Christiansborg: Kære venner, det her vil vi gerne have undersøgt.

Spørgsmålet om en tunnel er komplekst. Det handler både om proportionalitet, visioner og finansiering. En boret tunnel til Sverige vil koste 60 milliarder. Det vurderer ingeniørfirmaet Cowi i et estimat til Bornholms Tidende.

Men hvor skulle de penge komme fra? Hvem skulle holde så meget af udkantsdanmarks yderste forpost, at man ville lægge kræfter i at drive sådan et projekt op på den indenrigspolitiske prioriteringsliste?

40.000 indbyggere vejer ikke tungt i de danske politikeres stemmetasker.

Det bekræftes af historien. Da tunnelsagen var oppe at vende i 2013, sparkede også daværende trafikminister Hans Christian Schmidt bolden tilbage til Østersøen: Ønsket skal komme fra bornholmerne. Ellers går vi vi ikke videre.

Et kort tilbageblik i den bornholmske trafikhistorie viser imidlertid, at frygten for fremtiden kan være en bremse for udviklingen. Anne Margrethe Roesen, tidligere formand for tunnelforeningen, husker, at Winni Grosbøll (borgmester på Bornholm 2010-2020, red.) var indædt modstander af en tunnel til Sverige, muligvis fordi hun blev guidet af sin forgænger på borgmesterposten.

Frygten var grundløs

Ifølge Anne Margrethe Roesen var Thomas Thors tunnelmodstander, fordi han ikke mente, at det ville gavne havnen i Rønne, hvis antallet af anløb faldt.

Den frygt har vist sig at være grundløs, mener Anne Margrethe Roesen.

– I dag er havnen et andet sted. Havnen har ikke længere brug for Bornholmslinjen til at betale penge til sig. De har brug for den til vindmøller, offshoreprojekter og grøn energi. Tingene udvikler sig hele tiden, siger hun.

Peter Juel-Jensen mener ligesom tunnelforeningen, at man som minimum burde undersøge sagen. Han har siddet i Folketinget for Venstre siden 2007. Han er valgt ind på det ene af de to mandater på Bornholm og har som transportordfører tæt kendskab til de historiske forhold, herunder besejlingen af Bornholm og de mange aftaler og ruter, der gennem tiden har sikret forbindelsen mellem først Rønne og København - den berømte natfærge – og senere hurtigfærgerne, som begyndte at sejle i 2000, samme år, som broen over Øresund åbnede. I 2013 vurderede man, at en forundersøgelse ville koste mellem 10 og 25 millioner, fordi den omfatter fysiske undersøgelser i form af seismiske målinger og geotekniske boringer.

Cowi har i maj måned revideret de gamle tal for Tidende, og lederen af tunnelafdelingen, Christian Boye, anbefaler i dag, at man starter processen med en strategisk analyse.

Den vil ifølge Boye koste mellem to og fire millioner.

Et spørgsmål om økonomi

Peter Juel-Jensen er overrasket over, at prisen for tunnel i dag vurderes til at ligge omkring 60 milliarder.

– Det er rigtig mange penge. Men staten bruger en lille halv milliard om året på at sikre besejlingen af Bornholm. Sætter man dem ind i et tunnelkonsortium a la Sund & Bælt, så er der måske nogle dynamiske effekter der gør, at man måske har nogle flere penge at råde med. Jeg ved ikke, hvordan regnestykket ser ud. Men der kommer jo også indtægter fra tunnellen, når den er færdig, siger han og understreger, at der er tale om højttænkning – ikke et gennemanalyseret regnestykke.

Derudover kunne der, siger han, i teorien være en masse spin off-effekter ved en tunnel.

– Nu snakker vi Energiø, og vi har de der kabler til Sverige som indimellem bliver revet over. Vi ved jo godt, at kablet skal fornyes på et tidspunkt, kan man gøre det samtidig med tunnellen? Vil det give større sikkerhed og en bedre økonomi, spørger Peter Juel Jensen, der i april blev udpeget som ny forsvarsordfører i Venstre.

Den folkevalgte bornholmer er optimistisk i forhold til at få svenskerne med på idéen, omend de vil tage sig godt betalt.

– Jeg tror svenskerne vil sige til Danmark: Det lyder som en god idé. Men som betaling for det skal I udbygge vejstykket mellem tunnelen og Malmø.

En sort forbindelse

Klimaspørgsmålet udgør måske i virkeligheden det tungestvejende tunnelargument af dem alle. Hurtigfærger på diesel er måske sjove for en karikaturtegner, men skaber dybe panderynker hos de embedsfolk, der sidder og regner på, hvordan man skal nå klimamålene. Hurtigfærgernes og godsfærgens klimaudslip indgår ikke i det bornholmske CO2-regnestykke, men hvis det gjorde, ville det se rigtig slemt ud for Bornholm.

Bornholms færgefart udleder 93.000 tons CO2 årligt. De 93.000 tons udgør næsten halvdelen af hele øens øvrige CO2-udslip på 217.000 tons. En færgetur til Bornholm udleder i dag cirka dobbelt så meget CO2 som en tur med fløjeren, og det er hurtigfærgen mellem Ystad til Rønne, der trækker ned i klimaregnskabet.

Set i det lys vil en tunnel ifølge Peter Juel-Jensen tegne et anderledes grønt billede. Især fordi antallet af elbiler går voldsomt frem i disse år. Og det kan man godt lide på Christiansborg.

– En halv milliard i direkte betaling til noget, som er meget CO2-udledende, det ser ikke godt ud. Danmark har nogle ret ambitiøse krav på CO2-udledning, og det er svært at gøre noget ved det, med den teknologi vi kender i dag. Molslinjen er blevet grønnere, men ikke grønne nok, siger Venstremanden.

Det skal trykprøves

Endelig er Peter Juel-Jensen bekymret for befolkningstallet på fødeøen. Det har været støt dalende siden 1950erne, men er de senere år stagneret omkring 39.000-40.000 indbyggere.

– Vi kan ikke, med 39.000 indbyggere, have alle de kompetencer på Bornholm, som vi er dybt afhængige af. Her tænker jeg især på vores sygehus og vores sundhedsvæsen, men også alle de andre kompetencer som vi er afhængige af i det bornholmske samfund. Miljøgodkendelser, kvalificeret arbejdskraft. Vi bliver nødt til at finde nogle løsninger, så vi fortsat kan leve med alle de goder, der findes i resten af kongeriget, på trods af, at vi ligger på en ø langt ude i Østersøen. Vi skal være på forkant, siger Peter Juel-Jensen.

Han mener, at det vil være forkert at opgive tanken om en fast forbindelse til Sverige.

– Og det kan godt være, at en tunnelforbindelse for ni ud af ti forekommer som et fantasiprojekt, men det er fint at trykprøve det en gang imellem. Både for at komme videre, men også for at vise, at vi stadigvæk lever, og at der er en vilje til at overleve herude i Østersøen.