Slægtninge til Aksel Herman Andersen

Bornholms Marineforening nedlægger en krans ved monomentet for omkomne søfolk og fiskere under 2. verdenskrig søndag den 25. august.

Da russerne kom til Bornholm 9. maj 1945, beordrede de alle bornholmske skibe til at sejle til den dengang tyske østersøby Kolberg for at deportere alle tyskere væk fra Bornholm og for at transportere russiske soldater til Bornholm. Fiskeridirektoratet ejede skibet Vesterhavet. Dette skib blev på sejladserne til Kolberg bemandet med personale fra Det bornholmske Dampskibsselskab af 1866. Kolberg hedder i dag Kolobezeg og er en del af Polen.

Vesterhavet stødte ved Kolberg Havn ind i en mine 1. juni 1945. 11 søfolk fra 66-selskabet mistede livet. En enkelt overlevede.

De omkomne var skibsfører Ejner Johansen, styrmand Johannes Dich, maskinmester Svend Petersen, maskinmester Charles Larsen, hovmester Herman Klinke, matros Poul Holm, matros Ove Lundgreen, matros Marthis Mortensen, fyrbøder Axel Andersen, fyrbøder Poul Christensen og fyrbøder August Olsen.

Fyrbøder Aksel Herman Andersen var en af de omkomne. Han var kommet med på en afløsertur. I den officielle meddelelse fra 66-selskabet i Bornholms Tidende 4.6.1945 oplyses, at han boede på Havnen 3 i Hasle.

Mindesmærket over omkomne søfolk og fiskere under 2. verdenskrig findes på Rønne Havn, hvor en fisker står med en kikkert i den ene hånd og den anden hånd over venstre øjenbryn. Han spejder efter slægtninge, der kan fortælle om de omkomne. I dag er det slægtninge til Aksel Herman Andersen, der hermed rister en rune over ham.

Fyrbøder Aksel Herman Andersen

Fortælleren er Jane Funch Hansen, der er født i 1943. Fyrbøder Aksel Herman Andersen var en onkel til Jane Funch Hansen, idet han var gift med en søster til hendes mor.

Aksel Herman Andersen var født i Nyker i 1913. Han var søn af Hilda og Anton Andersen, der boede Skajlamark, Sorthat. Ægteparret fik børnene Aage, Svend, Aksel, Karl, Holger og Anne.

Kirsten Nielsen i Tejn har skrevet om Aksel Herman Andersen i Bornholmeren den 20.4.1985. Det er en skildring af en lille pige, der bliver trakteret af en elsket onkel med lykkeposer.

Aksel Herman Andersen blev i 1940 gift med Eva Kathrine, født Funch. Ægteparret fik sønnen Finn, der blev født i Hasle i 1942.

Enken Eva Kathrine Andersen

Eva Kathrine var fra Poulsker, hvor familien drev mindre landbrug. Men selv voksende hun op i Hundshale i Aaker og hos en tante Julie, der boede i det lille hus i Aakirkeby, der hedder "Hospitalet" (Storegade 15, 3720 Aakirkeby). I Vejviser for 1944 er "Hospitalet" Gl. Stiftelse. En af beboerne er rentrice Juliane Pedersen.

Som ung arbejdede Eva Kathrine på Hotel Hasle, hvor hun traf Aksel Herman Andersen.

Enken Eva Kathrine Andersen og hendes søn på tre år stod således uden forsørger. Enken fik en understøttelse af den danske stat, antagelig så længe hun levede. Eva Kathrine Andersen flyttede til København, hvor hun fik en cigarforretning på Strandboulevarden på Østerbro. Senere blev hun leder i Illum i kantinen for det overordnede personale i 23 år. Hun stiftede personaleforeningen og blev æresmedlem.

Eva Kathrine var en skattet feriegæst hos søsteren og hendes mand, Karen Elisabeth Mogensen og Louis Holm Mogensen, Gammel Postvej 3, Nexø. Hun var en høj statelig dame, flot i tøjet og slagfærdig.

En af hendes brødre boede i København og var meget omsorgsfuld over for sin søster.

Eva Kathrine Andersen var mangeårigt medlem af bestyrelsen for Bornholms Hjemstavnsforening af 1942 i København. Hun blev udnævnt til æresmedlem 16.3.1996 og døde 29.3. 1996. Da boede hun i Bogensegade på Østerbro.

Hun havde været meget interesseret i folkedans og dansede i bornholmsk folkedragt.

Sønnen Finn Ole Andersen

Sønnen Finn kom som feriebarn til Bornholm. Han holdt ferie hos onkel John og tante Elly i Brynet ved Kannikegård Station, Balka, indtil 1955, hvor den bornholmske familie med to børn flyttede til Glostrup.

Sønnen Finn blev gift med Annette Larsen og døde i 2016.

Annette Larsen fortæller, at familien fungerede som omsorgspersoner for den faderløse dreng indtil moderen fik etableret sig i København. Han talte ikke bornholmsk, så formodentlig er han ret tidligt kommet i skole i København. Han blev student fra Østre Borgerdyds Gymnasium. Han havde en stor hukommelse og var højt begavet og havde særlige sproglige evner, som han udviklede gennem studier på Københavns Universitet i dansk. Han mestrede fremmedsprogene engelsk, tysk, fransk, russisk og serbo-kroatisk. Hans erhverv var at være oversætter. Han var et meget retskaffent menneske.