Fortælleren er Jane Funch Hansen, der er født i 1943. Fyrbøder Aksel Herman Andersen var en onkel til Jane Funch Hansen, idet han var gift med en søster til hendes mor.
Aksel Herman Andersen var født i Nyker i 1913. Han var søn af Hilda og Anton Andersen, der boede Skajlamark, Sorthat. Ægteparret fik børnene Aage, Svend, Aksel, Karl, Holger og Anne.
Kirsten Nielsen i Tejn har skrevet om Aksel Herman Andersen i Bornholmeren den 20.4.1985. Det er en skildring af en lille pige, der bliver trakteret af en elsket onkel med lykkeposer.
Aksel Herman Andersen blev i 1940 gift med Eva Kathrine, født Funch. Ægteparret fik sønnen Finn, der blev født i Hasle i 1942.