Praksisklinikken får fire år mere

NOTITS | SUNDHED | Mandag 28. august 2023 • 18:28
NOTITS | SUNDHED | Mandag 28. august 2023 • 18:28

Praksisklinikken på Bornholms Hospital kommer til at eksistere i hvert fald fire år mere.

Mandag besluttede Region Hovedstadens udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen nemlig at forlænge lægeklinikken i fire år, skriver TV 2/Bornholm.

– Vi var enige om at stemme for at forlænge klinikken i fire år, da det giver gode muligheder for at tiltrække nye læger, siger Karin Friis Bach (B), der er formand for udvalget, til tv-stationen.

En ny ændring i sundhedsloven, der trådte i kraft 1. juli, har gjort det muligt for regioner at drive egne lægepraksisklinikker uden udbud i fire år. Herefter skal praksisklinikken overdrages til en praktiserende læge, hvis en læge byder sig til.

– Med forlængelsen af praksisklinikken kan vi tiltrække læger i forskellige livsfaser, da man ikke binder sig på samme måde som ved egen lægeklinik, siger Karin Friis Bach til TV 2/Bornholm.

Regionen håber, at den fireårige tidshorisont vil føre til en forbedret stabilitet hos personalet, da "klinikken kan drives med henblik på udvikling frem for afvikling, som det tidligere har været tilfældet", som Region Hovedstaden skriver i fremstillingen af sagen.

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT