Kajakklubben har nemlig i år modtaget støtte til køb af Stand Up Paddle boards med tilbehør, så klubben kan imødegå den store interesse for den populære vandsport.
– Nogle af klubbens medlemmer har deltaget i DGI introkurser og to har uddannet sig til instruktører i SUP, så vi kan introducere SUP-færdigheder i sikker og sjov sejlads, fortæller Niels Jørgensen fra Nexø Kajakklub.
I forvejen har klubben gennem nogle år søgt og modtaget støtte fra DGI/DIF's foreningspulje og har derfor kunnet købe nye havkajakker, pagajer, svømmeveste, romaskiner og nu altså også Stand Up Paddle boards.
Når klubben holder åbent hus lørdag den 2. oktober fra 12 til 15, kan man se både SUP boards og kajakudstyr og høre mere om begge vandsportsgrene.