Far og søn er Bornholms nye dommerpar

Jannik Dam er gået i sin fars fodspor og blevet håndbolddommer. Lørdag dømte de sammen for første gang, og det giver dem noget ekstra at snakke om til middagsbordet.

Jannik Dam har flere gange prøvet at have sin far som dommer, når han har stået på mål for Vikings herrehold. Men lørdag prøvede han også, hvordan det er at dømme kampe sammen med farmand. Det skete i forbindelse med Vikings dameholds kamp mod CBS Sport i Aakirkebyhallerne.

– Det er jo megasjovt. Han har dømt mig før, når jeg selv har spillet, og vi har tit siddet og joket med, at det kunne være sjovt at spille sammen - det tror jeg så ikke, jeg får ham til - men også at dømme sammen, siger Jannik, som nyder at have den slags oplevelser sammen med et familiemedlem.

– Vi har begge to en håndboldinteresse, så det er jo megasjovt at få lov at prøve det. Det er ligesom, da Tobias Thisen spillede med sin far og bror i Viking. Det er jo megasjovt, siger Jannik, som dog i kampens hede ikke tænker for meget på familierelationen.

– Det er ikke fordi man løber og tænker på, at det er ens far eller søn, der løber i den anden ende. Så familiesituationen lægger vi ude i håndboldtasken, når vi går ind til håndbold.

Fået større respekt for dommerne

For Troels Dam er det også specielt at få mulighed for at dømme kampe med sin søn.

– Jeg synes, det er sjovt at have den fælles interesse. Det gør det megaskægt. Det gør, at vi har nogle snakke til middagsbordet, siger Troels, som selv var aktiv håndboldspiller i mange år, før han blev dommer, og derfor godt ved, at der er stor forskel på de to hverv.

– Det er noget helt andet at dømme end at spille selv, og det har han (Jannik, red.) nok fået øjnene op for, siger Troels.

Det har farmand da også ret i.

– Jeg vil sige, at før tænker man meget tit, hvorfor ser dommerne ikke dit og dat? Men når man først løber rundt som dommer herinde selv, så får man en helt anden følelse af spillet, når man finder ud af, hvor mange ting man egentlig skal holde øje med. Og at dommeren måske nogle gange overser nogle ting. Så jeg har fået meget mere respekt for dommergerningen i hvert fald, erkender Jannik, som tror, at han godt kan leve med, at der nogle gange bliver sagt lidt hårde ord til dommerne.

– Ja, jeg kan sagtens stå for det. Det er mere at lære at vende det døve øre til. Selvfølgelig er der en linje, man skal sige hertil og ikke længere, og det er noget, man skal veje op med sig selv.

Der er mange andre ting, man skal lære for at blive en god dommer, og derfor har Troels givet sin søn nogle gode råd.

– Jeg vil ikke sige, at jeg advarer ham, men jeg rådgiver ham om, hvad der kommer i vente. Det kræver en anden form for koncentration at være dommer. Jeg kunne godt mærke, at han blev lidt træt midt i anden halvleg. Jeg kunne se det på ham, og så fik jeg lige øjenkontakt med ham og signalerede "hey, vi er ikke færdige endnu", siger Troels, som tror på, at Jannik kan blive en god dommer.

– Det bliver da skideskægt at følge ham, også fordi han kommer ind i en rivende udvikling. Han har virkelig modet til at prøve en masse, så han får lov at prøve lidt, så det bliver megafedt for ham.

Vil udvikle bornholmsk håndbold

Selvom det var en stor oplevelse at dømme sammen med sin far, var det ikke familierelationen, som gjorde, at Jannik sidste år valgte at blive håndbolddommer.

– Jeg ville ligesom godt være med til at gøre noget for bornholmsk håndbold og være med til at udvikle det, ligesom jeg også gerne vil udvikle mine egne kompetencer håndboldmæssigt. Jeg har prøvet at være ungdomstræner, og så syntes jeg, at nu skulle der ske noget nyt, og det blev så dommergerningen, som jeg også synes er spændende, siger Jannik og indrømmer, at meget af fritiden går med håndboldsporten.

– Jeg er til håndbold tre gange om ugen i hvert fald plus kampe i weekenderne og dommergerninger i weekender.

Hvad er det ved håndbold, du godt kan lide?

– Jeg synes jo, håndbolden er sådan en fascinerende sport og det mest fantastiske, ligesom andre synes, at fodbold er det mest fantastiske.

For Troels Dam handler det også meget om det sociale, og det er derfor, han dømmer.

– Jeg synes, at jeg elsker at have kontakt med håndboldsporten, så for mig er det bare en god måde stadig at leve i håndboldverdenen. For efter at have været aktiv håndboldspiller i mange år, så kan kroppen bedre holde til at være dommer. Det gør, at jeg kan møde mange af de kollegaer, jeg har spillet med, som måske stadig spiller eller er træner. Det sociale fællesskab, synes jeg, er megafedt.