Drama, uheld, podieplads og en solgt bil

Drama, uheld, podieplads og en solgt bil
Torben Larsen vinder b-finalen, så alle bornholmere står med flag ved bakken. Foto: ByVoss
NOTITS | SPORT | 10. SEP • 14:24
NOTITS | SPORT | 10. SEP • 14:24

Teamvwrally deltog i weekenden i den årlige landskamp på Nisseringen i Næstved med et hold bestående af Torben Larsen (Golf), Tobias Larsen (Audi), Christina Larsen (Golf 3), Mathias Steinlein (BMW) og Brian Borgen som mekaniker.

Løbsweekenden bød på både udfordringer og succeser, beretter Teamvwrally.

Lørdag blev dramatisk med flere tekniske problemer: gentagne ødelagte trækaksler på Audien, et smadret bundkar på BMW’en og en Golf 3, der endte på taget. Trods problemerne lykkedes det teamet at få bilerne tilbage på banen.

I den nye veteranklasse – for kørere over 50 år – leverede Torben Larsen et stærkt resultat. Han kørte en heatsejr hjem og kvalificerede sig via en sejr i B-finalen til A-finalen, hvor han sluttede på en flot tredjeplads. Dermed kunne han rejse hjem med både blomster, pokaler og medalje samt en vigtig rolle i Danmarks samlede sejr ved landskampen.

Teamvwrally fik som altid god opbakning fra mange bornholmske tilskuere, der fulgte løbene fra bakken. Efter weekenden står det dog klart, at Tobias Larsen skal på jagt efter en ny bil, da Audien er blevet solgt til en svensk kører, fortæller holdet bag Teamvwrally.

Også Dan Jeppsen fra BMS deltog som flagpost ved arrangementet. Næste opgave for Teamvwrally bliver Ø-mesterskabet på Bolbybanen den 27. september.




Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT