Vild i varmen

Vild i varmen
KOMMENTAR | DEBAT | Tirsdag 9. september 2025 • 19:00
Af:
Trunta Olsen
gravhund
KOMMENTAR | DEBAT | Tirsdag 9. september 2025 • 19:00

Min 2-benede hun er helt vild med 'vild med vilje'.

Det betyder, at vi har fået vandhul, dele af vores græsplæne bliver ikke slået, ikke-hjemmehørende planter udrenses, træstubbe bliver stående og så videre.

Det store og det lille

Jeg kan godt se fornuften i det, men...

Dels er højtvoksende græsser og andre planter svære at navigere i, når man er en kortbenet gravhund.

Dels ligger jeg nogle gange og tænker over, om vores 100-150 m2 'vildhed' overhovedet betyder noget?

På den anden side - man skal jo begynde et sted. Når jeg graver et hul, så ser det jo heller ikke ud af meget i starten.

Som et lille dyr går jeg stærkt op i, at vi har en natur med liv, dufte og lyde - så lad os komme i gang - både på de store og de små arealer.

Trunta Olsen

Er en 6-årig gravhund, der bor i Tejn. Hun skriver med mellemrum små kommentarer set fra et gravhundeperspektiv. Hun får lidt hjælp med tastaturet af debatredaktøren.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT