Fløjpartier i ordkrig: 'Enhedslisten skulle have sagt de ønskede det hus'

Først var Enhedslisten med til at beslutte, at Søndre Allé 46 i Rønne skulle sættes til salg. Nu har Enhedslisten så selv købt huset. En angribelig dobbeltrolle, mener DF. Kritikken er på grænsen til injurier, svarer Enhedslisten.

Kan Enhedslisten først være med til at beslutte, at en af kommunens bygninger skal sættes til salg – og så selv købe bygningen et år efter? Sådan som det netop er sket med den røde træejendom på Søndre Allé 46 i Rønne.

Klart nej, det er ikke i orden, skrev René Danielsson (DF) søndag på Facebook. Klart jo, for kritikken fra DF er "simpelthen noget sludder og på grænsen til injurier", svarede Morten Riis (EL) kort efter.

"Det er en kommunalbestyrelsesbeslutning at sælge flere, men herunder også omtalte hus. Huset blev udbudt til 175.000 kroner. Det fremgik at salgsmaterialet. Der var fem interesserede, hvorfor der blev foretaget en lukket budrunde, som Enhedslisten vandt fair and square", svarede Morten Riis også.

Alle partier var bag salget

René Danielssons kritik af Enhedslisten kan koges ned til fire punkter. Dem har Tidende spillet igennem med Søren Schow (løsgænger), der i lighed med Morten Riis og René Danielsson er medlem af økonomiudvalget, og som fulgte sagen om at sælge Søndre Allé 46 på lige så tæt hold.

Søren Schow kan ikke se, at Enhedslisten skulle have gjort noget forkert. Og hvis Enhedslisten har haft fordel af at kende til det kommende salg af Søndre Allé 46, før resten af Bornholm gjorde det – så er den fordel minimal, siger han.

René Danielssons første kritikpunkt handler netop om den forhåndsviden, som også Enhedslisten havde om det kommende hussalg.

"Hvorfor er det her et problem? Det er det fordi at politikerne i specielt økonomiudvalget (her har Enhedslisten to medlemmer) er dem, som sidder med de her specifikke sager, og behandler oplæggene fra embedsværket. Skal et hus/bygning sælges? Kan kommunen bruge det til noget andet?", skriver René Danielsson.

Alle kommunalbestyrelsens partier stod bag det budgetforlig, som beslutningen om at sætte huset til salg var en del af. Det rejser spørgsmålet, om Enhedslisten havde nogen særlig fordel, da sagen blev politisk behandlet.

– Nej. Det havde de ikke, siger Søren Schow.

Mægler afgør udbudspris

Enhedslisten havde desuden en idé om, hvilken pris Søndre Allé 46 cirka ville blive sendt på markedet til.

"Ofte sidder vi ikke og bestemmer, hvad den præcise bygning skal koste, men sagerne giver et cirka indblik i, hvad den kan sælges for", skriver René Danielsson.

Det normale er bare, at ejendomsmægleren på sagen spiller ud med en udbudspris, som han finder realistisk. Så havde Enhedslisten en reel fordel af at kende den sandsynlige udbudspris, før den faktiske pris blev offentligt kendt?

– Både-og, siger Søren Schow.

– Der er den lille fordel, at du kan gå i gang med at forberede dig: Finde pengene og få det godkendt i din bestyrelse, at du vil byde på det her hus.

– Men det er vel ejendomsmægleren, der har sat udbudsprisen. Og alle har jo kunnet byde på det hus. Det har jeg også kunnet gøre.

– Hvis Enhedslisten har haft en fordel, så har den været minimal, siger Søren Schow.

Embedsfolk afgjorde timing

René Danielssons næste kritikpunkt handler om timingen af sagen. Altså hvornår Søndre Allé 46 ville blive sendt på markedet.

"Har (Enhedslisten) haft en interesse i, at huset først skulle sælges, når partikassen var robust nok?", spørger han i sit opslag på Facebook.

Det spørgsmål rejser et andet spørgsmål. Nemlig om kommunens embedsfolk tidligere har lagt en sag frem om at sælge Søndre Allé 46 – kun for at blive afvist af et flertal, som Enhedslisten indgik i. Er det sket?

– Nej. Det er første gang, at det hus bliver sat til salg, svarer Søren Schow.

Endelig holder René Danielsson på, at Enhedslistens frontfigurer Morten Riis og Helle Munk Ravnborg som medlemmer af økonomiudvalget kunne drage en særlig fordel af at følge sagen tæt.

"Du og Helle har kunnet følge processen i forhold til et muligt salg af omtalte hus lang tid før kommunalbestyrelsen tog beslutningen", skriver René Danielsson.

– Jamen altså: Vi har som politikere ingen indflydelse haft på, hvem det hus bliver solgt til, siger Søren Schow.

– Vi siger i enighed ja til at sætte huset til salg. Og så sætter en ejendomsmægler huset til salg.

Mener du alt i alt, at Enhedslisten har gjort noget angribeligt i den her sag?

– Nej, siger Søren Schow.

Schow har prøvet det samme

Søren Schow fortæller også, at han selv var involveret i en lignende sag i tiden før han købte Nexø Camping, der også ligger på en kommunalt ejet grund.

– Da jeg læste, at campingpladsen ville komme til salg, skrev jeg til (daværende kommunaldirektør) Johannes Nilsson med det samme, fortæller Søren Schow.

– Jeg skrev, at jeg ikke ønskede at have noget med den politiske behandling af den her sag at gøre, fordi jeg havde en interesse i at købe campingpladsen.

– Alligevel skete der det, at en anden interesseret køber, der faktisk havde underskrevet en købsaftale, sagde, at jeg havde stoppet salget af campingpladsen via kommunen. Men sagen var altså den, at han selv var blevet uenig med sin forretningspartner om købet.

– Men det viser, at man skal passe på med de her ting, når man sidder i økonomiudvalget, siger Søren Schow.

'Enhedslisten skulle have sagt de ønskede det hus'

Efter en serie spørgsmål står René Danielsson (DF) tilbage med det klare synspunkt, at Enhedslisten burde have fortalt resten af Bornholms politikere, at partiet var interesseret i at købe Søndre Allé 46 – og derefter have holdt sig helt ude af at behandle sagen politisk.

I konkurrence med fire andre bød Enhedslisten højest, da huset på Søndre Allé i Rønne kom i udbudsrunde. Morten Riis (EL) lader forstå, at Enhedslisten bød ganske klart over udbudsprisen på 175.000 kroner. Foto: Søren Strandman-Møller

Jakob Marschner

POLITIK

Hele sagen om Enhedslistens køb af Søndre Allé 46 i Rønne havde været en fuldkommen anden, hvis Enhedslisten på forhånd havde fortalt resten af kommunalbestyrelsen, at partiet var interesseret i at købe huset. For så at trække sig helt ud på sidelinjen, mens sagen blev behandlet politisk.

Det siger René Danielsson (DF) efter at have svaret på seks spørgsmål med udspring i sagens kendsgerninger.

Hvori består den fordel, som du mener, at Enhedslisten har haft i sagen om Søndre Allé 46?

– Der er ikke nogen synderlig fordel, før kommunalbestyrelsen har besluttet at sælge bygningen, siger René Danielsson.

Hvori består så fordelen, efter at beslutningen blev taget?

– Enhedslisten er jo selv med til at stemme igennem, at bygningen her skal sættes til salg. Det skete syv måneder efter, at de sagde til avisen, at de ledte med lys og lygte efter et hus.

Har Enhedslisten da haft indflydelse på, hvornår det her hus skulle sættes til salg?

– Det har de, fordi de var med i det budget, hvor det blev besluttet at sætte huset til salg.

Men det budget blev jo vedtaget af en enig kommunalbestyrelse?

– Det er da ligegyldigt. Enhedslisten sidder med næsten en tredjedel af mandaterne og er på den måde i stand til at farve budgettet, både ud fra deres størrelse og deres verdensanskuelse, siger René Danielsson.

Det var det budget, som Morten Riis (EL) lige efter forliget fortalte om, at Enhedslisten "ingenting" havde fået for at medvirke i?

– Men nu har de så fået sig en ejendom. Og Enhedslisten har da også haft en interesse i, at bygningen her blev sat billigst muligt til salg.

Men det er jo en ejendomsmægler, der foreslår udbudsprisen?

– I udgangspunktet jo. Det ville jeg da også gå ud fra. Men Enhedslisten har jo på forhånd vidst, hvor stort et provenu de her tre bygninger samlet skulle indbringe.

Var Enhedslisten inhabil?

Under alle omstændigheder burde Enhedslisten have oplyst resten af kommunalbestyrelsen om, at partiet var interesseret i at købe Søndre Allé 46, siger René Danielsson.

– Enhedslisten har været med til at sætte den her bygning til salg uden at gøre opmærksom på, at de selv var interesseret i at købe den, siger han.

– Man kunne måske godt have sagt, at vi har en interesse i det her hus. Så kunne man have skrevet salget af det hus ud af budgetmaterialet og have lagt det frem som en særskilt sag, som Enhedslisten så kunne have erklæret sig inhabil i.

Helle Munk Ravnborg (EL) er uenig.

– Det synes jeg egentlig ikke, siger hun.

– Vi har de sidste fire år været interesseret i at købe et sted, og vi har haft kigget på rigtig mange steder. Det vil ejendomsmæglerne også kunne bekræfte.

– Så skulle vi i al den tid have erklæret os inhabil omkring hvert eneste bygning, som kommunen satte til salg. For det kunne jo være en bygning, som vi endte med at købe. Det synes jeg ikke, at man kan kræve, siger Helle Munk Ravnborg.

– Vi kendte selvfølgelig til bygningen på Søndre Allé, da kommunalbestyrelsen besluttede at sætte den til salg. Men vi kendte den kun udefra og fra billeder. Det er først i denne sommer, at vi har set den indefra, siger Helle Munk Ravnborg.