Grøn erhvervspark kan blive genoptaget

Arbejdet med at finde arealer til en grøn erhvervspark ved Energiø Bornholms landanlæg blev sat på pause i marts, da regeringen havde sat selve energiøen i bero to måneder forinden. Nu kan det blive genoptaget, efter at positive meldinger fra Tyskland har ført til, at Energinet nu har fået grønt lys til at skrive kontrakter om både landanlægget og kablerne.

Præcis hvor kan man bedst placere en grøn erhvervspark i nærheden af Energiø Bornholms landanlæg ved Sose?

Den eftersøgning satte et flertal i kommunalbestyrelsen i gang i oktober sidste år. Eftersøgningen kom bare aldrig særlig langt, før den blev stoppet igen.

Men nu kan den være på vej mod at blive genoptaget. Det er i hvert fald, hvad økonomiudvalget bliver anbefalet at gøre, når det træder sammen onsdag eftermiddag.

Både at stoppe eftersøgningen af et areal til en erhvervspark og nu måske at genoptage den er konsekvenser af hvad der på Christiansborg og i Tyskland er sket omkring Energiø Bornholm i år.

Kommunens arbejde på Bornholm blev stoppet i marts, efter at regeringen i januar udskød Energiø Bornholm på ubestemt tid.

Hvis arbejdet med at finde et areal til en erhvervspark nu snart bliver genoptaget, vil det skyldes den nye tyske regerings meget positive meldinger om Energiø Bornholm, der i Danmark fik staten til at give Energinet grønt lys til at begynde at skrive kontrakter om leverancer til Energiø Bornholm.

Om kommunen skal begynde at lede efter arealer til en grøn erhvervspark vil blive endeligt afgjort, når kommunalbestyrelsen mødes sidst på måneden.

Sidste frist i december

Når arbejdet med at finde de mest egnede steder til en grøn erhvervspark nu snart kan blive genoptaget, skyldes det også, at staten har sat december i år som tidsfrist for kommunerne til at melde arealer ind, hvis de ønsker at skabe energiparker.

Mens energiparker for resten af landet vil være store arealer med vindmøller, solceller eller brintproduktion, har Bornholm fået dispensation til, at en grøn erhvervspark ved energiøens landanlæg kan få del i de samme muligheder, som staten giver de kommuner, der vil skabe energiparker.

Borgmester Jacob Trøst (K) forsøgte i marts at få dispensation fra december-tidsfristen om at melde et areal ind. Over for landdistrikt- og byminister Morten Dahlin (V) talte borgmesteren for, at det i kraft af "bornholmer-paragraffen" i loven om energiparker er et krav, at en grøn erhvervspark på Bornholm skal ligge ved siden af Energiø Bornholms landanlæg – og at energiøen jo netop var blevet stillet i bero kort forinden.

På den baggrund fandt Jacob Trøst, at det ville blive "rigtig svært" at skulle have en dialog med lodsejere, naboer og resten af Bornholm allerede i marts.

Borgmesteren henviste også til situationen for de lodsejere, der vil kunne komme til at afgive areal til en grøn erhvervspark.

"Samtidig vil en indmeldelse af arealet i 2025 fastlåse, hvilket areal der er tale om. Dette vil stille ejerne af matriklerne i en meget svær situation, da de herefter måske i årevis ikke ved, om de kan blive boende, eller om der skal være en energipark på deres matrikler, samtidig med at det vil være svært at kunne sælge deres boliger", skrev Jacob Trøst til Morten Dahlin den 5. marts.

Senere i marts afviste Morten Dahlin imidlertid at give Bornholm mulighed for at melde et areal ind senere end december i år. Ministeren skrev, at Bornholm gerne måtte melde "et bruttoareal" ind, som så senere kan blive justeret.

Grundideen med en grøn erhvervspark er at udnytte den enorme mængde overskudsvarme, som landanlægget ved en eventuel Energiø Bornholm vil komme til at afgive.

Derfra igen er ideen at tiltrække virksomheder, der kan bruge hinandens overskudsprodukter som grundressource i deres produktion. Det kaldes cirkulær økonomi og bliver i Danmark allerede praktiseret af erhvervsparken GreenLab i Skive.