– Det er et bygningsværk, der har været stort og svært at lave, så mange mennesker må have deltaget i at opføre det, så det fortæller os noget om hele det samfund og deres behov for at beskytte sig mod fjender. Det fortæller os også noget om det konfliktniveau, der kan have været på det tidspunkt og politiske spændinger.
Projektlederen er særligt begejstret for, at dateringen af det brændte materiale er så præcist.
– Når vi ved præcis, hvornår det er, så kan vi begynde at lægge det puslespil for at forstå den periode bedre. Så det er et kæmpestort fund, siger hun.
Netop 400-tallet, hvor borgen brændte, er en af de perioder i historien, som vi i dag kender mindst til. På engelsk kaldes perioden for "the dark ages", altså de mørke århundreder. Der er nemlig meget få skriftlige kilder fra perioden, forklarer Laurine Albris.
– 400-tallet er en meget spændende periode, hvor vi næsten ingen skriftlige kilder har, så vi ved ikke rigtig, hvad der er foregået i den periode, bortset fra hvad vi ved fra arkæologien. Så når vi får sådan en borg, som vi pludselig kan fæste i tid, så kan vi pludselig forstå den tid meget bedre. Det er en tid, hvor hele Europa forandrer sig meget. Så det giver en kæmpestor nøgle til at forstå 400-tallet på Bornholm. Det er et tidspunkt, hvor samfundet også er i en rivende udvikling og på en eller anden måde også fører frem mod det senere samfund. Så vi får i virkeligheden en nøgle til at forstå, hvordan vi er kommet til det samfund, som vi har i dag.