KØBENHAVNER HYPE: Hvad skal du opleve i København?

KØBENHAVNER HYPE: Hvad skal du opleve i København?
København har rigtig meget at byde på, faktisk så mange, at det er svært at nå det hele på en klassisk weekend get-away i byen. Hvad skal du smage? Hvad skal du se? Og hvad skal du opleve?

Der er massere af faldgrupper med dårlig mad, brunches og kaffesteder. Du må ikke falde i turistfælden og gøre som alle andre. Tempoet i København er højt, men du må ikke lade dig slå ud af dén grund. Du kan derfor få et par gode idéer her, som er baseret på egne oplevelser og folkets meninger.

Log Lady

Den lille tidsløse café på Studiestræde 27 er blandt andet kendt for sine mange referencer til kultserien ‘Twin Peaks’. Selvom man ikke er fan af serien, vil man blive betaget af indretningen som er en hybrid mellem noget du ville se hjemme hos dine bedsteforældre og noget du ville se på et svampetrip.

Hart Bageri

Et bageri med hjertet det rette sted, og smagen sidder også lige i skabet. Hvis man kan tale om hype, så er det her stedet hvor den er rigtig høj i øjeblikket - dog med god grund! Hart Bageri er en rigtig fed oplevelse, fordi det et eller andet sted er simpelt med godt brød og gode kager. Af en eller anden grund er der bare en masse ting der går op i en højere enhed.

Burger Shack

Den prisvindende burgerkæde fra Jylland har indtaget København og har sågar fået tilskrevet sig hele to 6-stjernet anmeldelse i København og segmenterer sig derfor som den bedste burger i København, samt endda Danmarks Bedste Burger. Byen har et stort udvalg af den amerikanske fastfood, men på Humletorvet 2-4 finder du altså den bedste ifølge anmeldelserne i “burger København”.

Den blå planet

Én af de mest eftertragtede attraktioner i København er uden tvivl “Den Blå Planet”. Er du på tur med familien, eller har du en særlig interesse i arven fra Atlantis (hvis det fandtes), så er Den Blå Planet en lærerig tidssluger. Det er en attraktion for alle aldre og en aktivitet, som alle kan få dagen til at gå med. Den blå planet koster 185 kr. for en voksen og 100 kr. for børn op fra 3 til 11 år.

BONUS - verdens mest hypede restaurant:

Hvis man har råd og interesse på en restaurant oplevelse i verdensklasse, så kan København faktisk byde på, ja en af verdens mest hypede restauranter. De fleste anmeldelser mm. siger at man skal besøge restauranten med et åbent sind og være klar på at blive udfordret på ens smagsløg, sanser og for nogle personlige grænser. Det er en speciel oplevelse med 50 retter og oplevelser. Forskellige rum med forskellige oplevelser og naturligvis anretninger i verdensklasse, som byder på massere af overraskelser.

FÅ ABONNEMENT