Politiker lagde dagens første blomst ved russernes monument

Der er mere tomt end normalt på den russiske del af Allinge Kirkegård, der på denne tid plejer at være belagt med blomster for at hædre de sovjetsoldater, der mistede livet under Anden Verdenskrig.

Den 9. maj er en vigtig dag i den russiske kalender, der skal markere og fejre, da Nazityskland overgav sig. Det plejer at blive markeret med blomster og kranse ved den russiske del af Allinge Kirkegård for at hædre de soldater, der mistede livet i kampen mod Tyskland under Anden Verdenskrig. Men i år er der ikke mange blomster, ingen kranse og ingen russiske repræsentanter. Til stede er primært journalister fra flere bornholmske medier, og opmærksomheden er i høj grad vendt mod monumentet på kirkegården, der søndag blev udsat for hærværk. Teksten 'evig berømmelse for de russiske helte, som ofrede livet i kampen mod tyske okkupanter' er med blå og gul farve blevet erstattet med 'evig berømmelse for de ukrainske helte, som ofrede livet i kampen mod russiske okkupanter'.

– Juridisk set er der ingen tvivl om, at det er hærværk. Det er ulovligt, og det har ingen plads på en kirkegård, siger Jakob Seerup, museumsinspektør på Bornholms Museum.

– Omvendt, så afspejler det rigtig godt det vi ser i de her måneder, nemlig at man fra russisk side har italesat den ulovlige invasion af Ukraine som en fornyet kamp mod nazismen. Hvis vi skal tale om det, der sker i Ukraine, som en kamp mellem nazister og befriere, så er det faktisk lige modsat. Så er det russerne, der er nazister, og ukrainere der er dem, der bliver besat, siger han og uddyber:

– I virkeligheden er det her et udtryk for, at der parallelt med krigen på slagmarken med krudt og kugler foregår en kamp om fortællingen og om, hvordan man definerer sig. Hvem er de gode, hvem er de onde? Det er på den måde, man skal forstå det her.

Til stede på kirkegården er også forfatter Jens Voigt, der fungerer som kontakt mellem den russiske ambassade og kommunen, gerne i forbindelse med arrangementet omkring den 9. maj.

– Jeg synes, det er noget svineri, siger Jens Voigt og fortæller, at han forstår intentionen bag hærværket, men at man kunne markere det på en anden måde.

– De kunne have hængt et banner op. Det med at lave hærværk på historiske monumenter kan jeg ikke gå ind for, lige meget hvad årsagen er.

Den første blomst

Senere på formiddagen blev dagens første blomst lagt ved monumentet. Den er blevet lagt af folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V), der dukkede op på kirkegården i forbindelse med en interviewaftale.

Han fortæller, at han troede, der ville være en repræsentant fra den russiske ambassade til stede, og at han tog en blomst med i gule og blå farver for at sende et klart signal om, at det er af hensyn til blandt andre de ukrainere, der er på Bornholm i øjeblikket.

– Og så ville jeg gerne lige understrege over for ham (den russiske repræsentant, red.), at vi ikke har noget problem med de sovjet-russiske soldater, der gav deres liv mod Nazityskland, men at vi i høj grad har et problem med repræsentanter fra det officielle Rusland, siger han.

Der var ikke nogen repræsentant fra den russiske ambassade til stede på kirkegården.

Peter Juel-Jensen fortæller, at han forstår den frustration, der kan have ledt til hærværket mod monumentet, men at han ikke bifalder det.

– Det, som ukrainerne i mine øjne kæmper for, er retten til de basale menneskerettigheder. Heri ligger også retten til at ytre sig, men man skal ikke ytre sig med hærværk. Det, man gør fra russisk side er fuldstændig uacceptabelt, men man skal ikke skænde monumenter, siger han og understreger, at monumentet på kirkegården er sat op for at hylde de soldater, der faldt under krigen, og at en stor del af dem var ukrainere.

Senere på dagen er der også blevet lagt en buket røde roser ved monumentet.

Det russiske monument blev søndag udsat for hærværk i ukrainske farver. Mandag blev der blandt andet lagt en buket roser ved monumentet. Foto: Berit Hvassum