Langeland og Læsø: Vores særaftale vil gavne Bornholm

Langeland, Lolland og Læsø er garanteret millionbeløb fra puljen til fattige kommuner. Det sikrer en særlig aftale, som de har med Indenrigsministeriet. Desuden står det de tre kommuner frit at søge yderligere penge fra puljen, som Bornholm lige har søgt 200 millioner kroner i. Ministeriet stiller ingen modkrav, fortæller to meget tilfredse borgmestre på Langeland og Læsø, der begge anbefaler Bornholm at få den samme aftale.

Tre meget pressede kommuner kan trække vejret lidt mere roligt, før pengene fra statens pulje til vanskeligt stillede kommuner bliver fordelt den 1. september.

Ved at søge om 200 millioner kroner fra puljen er Bornholm klar topscorer blandt de 37 kommuner, der har søgt om særtilskud. Men Bornholm er ikke blandt de tre kommuner, der godt kan holde pulsen lidt nede.

De tre kommuner er derimod Langeland, Lolland og Læsø. Tilsammen er de tre kommuner på forhånd garanteret i alt 162 millioner kroner af de 734 millioner, der i alt er til rådighed i puljen. Lolland er sikret 120 millioner, Langeland 37 millioner og mini-kommunen Læsø 5 millioner.

Den sikkerhed har de tre kommuner, fordi de sidste år indgik en fire-årig udviklingsaftale med Indenrigsministeriet, der deler pengene ud. Samtidig afskærer de tre kommuners aftale dem ikke fra også at få del i de 572 millioner kroner, der er tilbage i puljen, og som Bornholm altså har søgt om 200 millioner kroner af. Alle tre kommuner fik også del i puljens frie midler sidste år.

Det svarer til på samme tid at have den sikkerhed, som et fastforrentet boliglån giver – og den mulighed for en ekstra gevinst, som et boliglån med variabel rente giver. Men uden den risiko, som det variable lån også indebærer.

Borgmestrene på både Langeland og Læsø siger til Bornholms Tidende, at de er ubetinget glade og tilfredse med deres udviklingsaftaler. Samtidig fortæller de, at ministeriet ikke stiller nogen modkrav, at de stadig styrer deres kommuner fuldt og helt selv, og at aftalen ikke indebærer, at de er hverken halvt eller kvart sat under administration.

Ville du anbefale andre vanskeligt stillede kommuner at søge om en udviklingsaftale?

– Ja, det ville jeg gøre, hvis en af mine borgmesterkolleger spurgte mig om det, siger Langelands borgmester Tonni Hansen (SF).

– Vi er godt tilfredse. Vi bliver mødt med åbne arme af ministeriet hver gang vi har nogle spørgsmål. Jeg synes, at vi har en god opbakning og får den hjælp, som vi har brug for. Alle parter er glade, og jeg er sikker på, at vi kommer styrket ud på den anden side, siger Læsøs borgmester Tobias Birch Johansen (V).

Det er ikke lykkedes også at interviewe borgmester Holger Schou Rasmussen (S) på Lolland.

Aftalen batter allerede

At have en udviklingsaftale giver også Langeland, Lolland og Læsø endnu en helt konkret fordel. Nemlig retten til at genforhandle aftalens garanterede beløb, hvis kommunens økonomi bliver forværret eller hvis det samlede beløb i puljen til vanskeligt stillede kommuner bliver forhøjet.

"Aftaleparterne er enige om at drøfte kommunens tilskud, såfremt kommunens økonomiske forudsætninger eller puljens størrelse ændres væsentligt indenfor perioden", hedder det i alle de tre kommuners udviklingsaftale.

Puljen er blevet gjort større både i år og sidste år, og på Langeland har borgmester Tonni Hansen tænkt sig at gøre aftalens ordlyd gældende og også at forfølge den mulighed.

– Jeg er faktisk blevet inviteret ind i ministeriet nu på onsdag. Her vil jeg fortælle om, hvordan det går med de projekter, som vi har forpligtet os på. Men puljen til vanskeligt stillede kommuner er jo også blevet forhøjet i år, så det vil jeg selvfølgelig også slå på, fortæller han.

Projekterne i aftalen med ministeriet handler på Langeland om at markedsføre øen og udvikle turismen, at styrke erhvervslivet og tilflytningen, at udvikle natur- og kulturattraktioner og at skabe en bedre ældrepleje.

Også Lolland og Læsø arbejder med konkrete projekter som del af deres udviklingsaftaler med Indenrigsministeriet. I alle de tre ø-kommuner er målet med projekterne at give kommunen en mere bæredygtig økonomi på længere sigt.

– At have en udviklingsaftale er en mulighed, hvor ministeriet og vi som kommune tager hinanden i ed på nogle ting, som vi kan gøre for at forbedre kommunens økonomi. Samtidig er vi så sikret et fast beløb fra puljen i de fire år, hvor aftalen løber, siger Tonni Hansen.

Har den udviklingsaftale, som I indgik sidste år, allerede forbedret Langelands økonomi?

– Ja. Vi har succes på i hvert fald nogle af de parametre, som vi har aftalt med ministeriet, at vi arbejder med. Man kan også godt sige, at aftalen allerede har forbedret Langelands økonomi, for vi har kunnet lave en ekstra indsats for turismen og erhvervslivet for de ekstra penge, som vi modtog sidste år.

– Som borgmester er jeg interesseret i at have en tæt dialog med ministeriet. Vi er en kommune med nogle store økonomiske udfordringer, og for mig er det vigtigt, at ministeriet er opmærksom på, hvorfor vi har dem, og at vi ikke har dem, fordi vi bare har smidt om os med penge. Jeg er meget tilfreds med den tætte dialog, som vi har med ministeriet, siger Tonni Hansen.

Staten har ingen modkrav

Langelands borgmester fortæller, at Langelands erfaringer med at have en udviklingsaftale med ministeriet går helt tilbage til 1990'erne. Tidligere var der mange bindinger og betingelser knyttet til fra ministeriets side, men i de senere år har staten ifølge Tonni Hansen løsnet fuldkommen op.

Når man læser Langelands aftale med ministeriet, kan man ikke se noget om betingelser, som I som kommune går ind på, eller noget, der tyder på, at ministeriet kigger jer over skulderen og har sat jer under nogen form for administration. Rummer udviklingsaftalen ingenting af den slags?

– Nej, det er slet ikke sådan det fungerer. Aftalen forpligter os til at arbejde sammen med ministeriet om nogle bestemte ting, men bortset fra det har ministeriet fuld tillid til os, siger Tonni Hansen.

– Man kunne godt tro, at vi fik begge arme vredet rundt på ryggen med sådan en aftale, men sådan er det ikke. Ministeriet gør ingenting, der er indgribende. Vi har også indgået aftalen med åbne øjne og i fuld tillid til, at det vil være sådan.

Var der noget, der fra Langelands side talte imod at indgå den aftale, som I indgik med ministeriet sidste år?

– Nej. Det eneste, der ærgrer mig, er, at vores garanterede beløb fra puljen ikke blev større, ler Tonni Hansen.

– Jeg mener ikke, at Jacob Trøst og jeg har drøftet det at have en udviklingsaftale. Nu skal jeg selvfølgelig passe på, for man taler jo om mange ting, når man mødes og bare går og mingler med folk. Men vi har i hvert fald ikke haft noget officielt møde, hvor vi har sat os ned og talt om det, siger han.

– Vi står naturligvis til rådighed, hvis det har interesse. Generelt har vi et godt samarbejde med de andre vanskeligt stillede kommuner, og det gælder selvfølgelig også her.

Læsø søgte sikkerhed

På Læsø bekræfter borgmester Tobias Birch Johansen hvad hans kollega på Langeland fortæller.

– Vi har indgået en udviklingsaftale, fordi vi gerne vil sikre os noget finansiering. Før vi lavede aftalen, kendte vi ikke størrelsen på vores tilskud fra puljen, når vi begyndte at forhandle om budgettet. Nu ved vi, at vi er garanteret fem millioner kroner, siger han.

– Vi har også lavet aftalen, fordi vi gerne vil have ministeriets hjælp til at udvikle nogle ting på Læsø. Med aftalen får vi en mere direkte dialog med ministeriet om hjælp til at udvikle og drive kommunen.

– Vi vil gerne drive kommunen selv, og det er vi nok også de bedste til at gøre. Men vi har fået en mulighed for at være i tættere dialog med ministeriet om at gøre det, siger Tobias Birch Johansen.

– Indtil sidste år har jeg principielt holdt lidt igen med at indgå sådan en aftale, fordi jeg tænkte, at det også kunne gå den anden vej og trække tingene i langdrag og give nogle bindinger på os. Men ministeriet har virkelig løsnet op, og det er ikke sådan, at ministeriet har alle mulige bindinger på os og overvåger, hvad vi gør til daglig, siger han.

Ville du anbefale andre vanskeligt stillede kommuner at søge om en udviklingsaftale?

– Jeg ville være ærgerlig over at anbefale en udviklingsaftale til en borgmesterkollega fra en anden kommune. For det ville betyde, at de står i en rigtig vanskelig situation, siger Tobias Birch Johansen.

– Men ellers jo: Hvis man først står i den situation, ville jeg helt klart anbefale at søge om en udviklingsaftale. Også fordi alternativet kan være, at Indenrigsministeriet selv kommer til at forvalte kommunen, fordi den er blevet sat under administration.

• Stærk aftale med staten: Ukendt for Bornholms politikere