Forligspartier om besparelser på folkeskolen: Vi kan og vil ikke åbne budgettet op igen

Protesterne mod nedskæringer på folkeskoleområdet gør indtryk på forligspartierne, men budgetrammen forbliver, som den er. Vi kan ikke åbne for Pandoras æske, lyder det.

Opgaven var at finde store besparelser på kommunens budget for at få økonomien i balance. Helt konkret omkring 100 millioner kroner. Derfor er der mange tiltag, der ikke er ønskværdige, men nødvendige.

Det gælder også besparelserne på den bornholmske folkeskole herunder sammenlægningen af de to skoler i Rønne. En post, der har udløst flere protester fra forældre og børn på de berørte skoler, og det gør indtryk. Sådan lyder det fra gruppeformand af Socialdemokratiet i kommunalbestyrelsen, Claus Larsen-Jensen.

– Selvfølgelig gør det indtryk, men vi kan ikke ændre på noget nu i forhold til budgettet, fordi der skal være enighed om det mellem forligspartierne.

Men I kan godt have en holdning til den post som parti?

– Ja, det er fuldstændig rigtigt, og det har vi også, og det skal vi nok arbejde for.

Men vil du sige, hvad den holdning er?

– Nej, det vil jeg ikke, fordi det vil være unfair i forhold til andre. Den diskussion tager vi, og den kommer efterfølgende. Der er ikke noget, der er gennemført indholdsmæssigt, før der er taget en politisk beslutning om det. Det skal man holde fast i, forklarer han.

Det er nemlig helt essentielt at have øje for den detalje, mener han.

Hvad vil du sige til de elever, forældre eller folk, der måske venter på en udmelding og afgørelse for de to skoler?

– Der er vedtaget et overordnet budget med nogle rammer. Det indholdsmæssige i forhold til det, er der ikke taget stilling til. Det vil sige, at den diskussion kommer efterfølgende, og vi har hørt, at der er en holdning til, at der ikke skal laves et skoledistrikt, og vi har også hørt, at der er nogle, som mener, at det skal gøres på en anden måde, svarer han og uddyber:

– Så siger jeg bare, at de folk, der håndterer dette i forhold til Børne- og Skoleudvalget må i implementeringsfasen have alt det indhold ind, og det må vi også. Og vi må gøre os en overvejelse om det. Men hvis vi åbner for Pandoras æske nu, så har vi 37 andre ting, hvor folk også vil have ændringer, og det kan vi ikke, lyder det.

Claus Larsen-Jensen mener faktisk helt generelt, at reaktionerne på budgetforslaget har været afmålte, når det tages med i ligningen, hvor store besparelser man har vedtaget.

– Og det tolker jeg som, at bornholmerne godt har været klar over, at kassen har været ved at være tømt i kommunen. At driftsudgifterne var for store, og man skulle bringe noget i balance. Det, tror jeg, at man har været klar over. Men det er klart, at alle der bliver berørt, ikke mener, at man skal spare på deres område. Sådan er det. Det er derfor, at hvis vi begynder at åbne op for delelementer i budgetforlaget, så bryder hele forudsætnigen for budgetaftalen sammen.

DF: Flere synes det er ok med et skoledistrikt

Hos Dansk Folkeparti fortæller gruppeformand Linda Kofoed Persson, at hun ikke har indtryk af, at folk er mere utilfredse med besparelserne på folkeskoleområdet end på mange andre områder. Det handler derimod om, at medierne har fokuseret på den del. Samtidig er folk bange for at sige højt, hvis de mener, at det er en god ide at lukke en af skolerne og slå dem sammen under et distrikt i Rønne.

– Selvfølgelig gør det (protester, red.) indtryk. Men jeg har også fået en del beskeder fra folk, der har nogle andre indgangsvinkler end dem, I vælger at bringe i medierne. Jeg har fået beskeder fra folk, der synes, at det er fint nok, at vi vælger at lave et skoledistrikt, men det er folk, som ikke tør sige det højt, siger hun.

– Jeg har også fået mange henvendelser fra ældre, der er rigtig kede af den madpakkeordning, der kommer fra næste år af. Så der er mange ting i det her budget, og alt gør lige meget indtryk. Både dem der har nogle stærke kræfter bag sig til at råbe højt, og hvor medierne i den grad springer med på toget, men også dem, hvor det bare er de stille protester, og de skriver direkte til os, uddyber Linda Kofoed Persson.

Gruppeformanden fastslår videre, at budgetforslaget står ved magt.

– Vi har indgået et budget, og hvis vi begynder at åbne op for noget, så skal vi åbne for mere. Du kan ikke bare tage en enkelt ting ud. Som sagt tror jeg, at jeg har fået lige så mange henvendelser om madpakker som skoleområdet, og så bør man jo også se på det, og hvor stopper det så?, forklarer hun.

I Dansk Folkeparti afventer man derfor den videre behandling af besparelserne på skoleområdet i Børne- og Skoleudvalget.

– Og der skal der være en høringsproces, og så må vi se, om der kommer nogle andre bud, der kunne være gode. Det er en proces, jeg er helt tryg ved.

"Protester ændrer ikke på opgaven"

Kristendemokraternes Bjarne Hartung Kirkegaard har noteret sig protesterne, men de overrasker ham ikke. Tværtimod ser han det som en naturlig reaktion, når kommunalbestyrelsen har skullet finde besparelser for 100 millioner kroner.

– Jeg kan godt forstå, at der er reaktioner. Men det gør ikke opgaven anderledes for os i kommunalbestyrelsen. Selvom alle siger, at vi ikke skal spare på deres område, så skal vi stadig finde 100 millioner kroner, forklarer han.

Bjarne Hartung Kirkegaard holder fast i budgettet, for det er nødvendigt at spænde bæltet ind om kommunens udfordrede økonomi, mener han.

– Besparelser har fyldt for rigtig mange, der bliver ramt. Ikke kun på skoleområdet. Vi har taget mange tiltag for at nå de 100 millioner kroner, og sådan må det være, når opgaven var, som den var, forklarer han og uddyber:

– Hvis der laves noget om her, så er der alle mulige andre steder, som også skal have lavet noget om. Så min forventning er, at der ikke bliver lavet noget om, altså at budgetforliget står ved magt, siger han.

Klar til at se på alternative løsninger

Mandag meddelte gruppeformanden for Det Konservative Folkeparti i kommunalbestyrelsen, Mark Palmquist, at forligspartierne får undersøgt, om der er en anden måde at udmønte besparelsen på Rønneskolerne.

– Det handler både om, hvordan man bedst muligt implementerer Rønne som ét skoledistrikt, og om man kan gøre tingene på en anden måde. Ved at lægge nogle funktioner sammen eller dele nogle ting, så man kan rationalisere mindre, men spare det samme beløb, fortalte han. Forligspartierne har derfor sat kommunens fagfolk til undersøge, om der er andre måder at udmønte besparelsen på 4,6 millioner kroner på de to skoler.

Bornholmerlistens Kirstine van Sabben fortalte i samme omgang, at tiltaget ikke er et ønskværdigt, men et nødvendigt led i at finde besparelserne som forligspartierne ønskede.

– Jeg synes ikke, at det er en fantastisk løsning. Men det var den løsning, som vi kunne blive enige om, efter at vi fik vredet armen om på ryggen af staten, så vi stod og skulle finde 105 millioner kroner, sagde hun.

Budgetforslaget for 2024 skal behandles for anden gang den 12. oktober.