– Det er vigtigt, at man har det her netværk, at man kender hinanden. Det gør det nemmere, når man lige skal ringe eller sende en mail, at man ved, hvem modtageren er, sådan at man også kan tage nogle lidt uformelle drøftelser, som tit gør det formelle nemmere, siger han.
Det samme har han lært, siden han satte sig i borgmesterstolen ved årsskiftet.
– Der er en hel masse møder med en formel dagsorden, og der kan man godt blive meget låst af den dagsorden. Der er det måske nemmere at have nogle uformelle drøftelser, inden de her møder, siger Jacob Trøst.
På den måde kan man måske inden det formelle møde finde ud af, hvad man hver især vil, hvor man gerne vil hen, og hvad man kan gøre for at bevæge sig i den retning.
– Så jeg har nok lært, at de uformelle møder er lige så vigtige som de formelle, siger Jacob Trøst.