Hvis der er en pakke til mig i morgen, skal du bare lægge den i garagen

Conny Nielsen blev kendt for et godt humør og et højt serviceniveau – nu går hun på pension efter 40 år som landpostbud.

– Nogle af "mine kunder" kunne finde på at ringe om aftenen: "Hvis der er en pakke til mig i morgen, skal du bare lægge den i garagen". Derfor var jeg nødt til at skrive et opslag og fortælle, at jeg gik på pension.

Det fortæller Conny Nielsen, der har skrevet et facebookopslag om, at hun går på pension efter 40 år som landpostbud på Bornholm – primært på Nordbornholm:

"Vigtig information. Efter 40 år i posten har jeg valgt at gå på pension, min sidste dag er fredag den 9. maj. Jeg har været megaglad for mit arbejde, og med jer som kunder kunne det ikke være bedre. Tak for alt".

Hendes opslag på Allinge-Sandvig og Tejn-grupperne har fået langt over 200 søde kommentarer – som for eksempel:

"Tak for alle gode oplevelser, smil på vejen og en kæk bemærkning", "Conny, det kan du ikke mene – jeg kommer stadig til at ringe til dig, når jeg skal modtage en pakke" og "Du vil for altid være Bornholms sødeste postpaja".

– Jeg havde slet ikke regnet med alle de kommentarer. Men det betyder da en hel del, at man har været så glade for min service. Jeg har måske gjort lidt mere ud af det end andre, fordi jeg er gammel i gårde, og fordi jeg jo har kendt alle folk i lokalområdet. Man har været glade for, at jeg ringede på døren og afleverede pakken i stedet for bare at lægge den, siger Conny Nielsen.

Startede i Aarsballe

Der var ingen dybere planlægning bag, at Conny Nielsen kom til at få et langt arbejdsliv i postvæsenet. Conny fra Skrubbekrak blev udlært som kommis i "Produkten" i Allinge og var derefter "i fisken" i et halvt år.

– Jeg havde en veninde, der var postbud i Aarsballe. Da hun blev forflyttet til Rønne, overtog jeg hendes plads i Aarsballe. Dengang var vi to postbude i Aarsballe, hvor vi kørte ud fra et brevsamlingssted i Aarsballe By.

– Jeg blev lært op af et ældre postbud. Da vi nåede til en ejendom, hvor der boede et ældre ægtepar, stoppede vi op. Så skulle vi ind og have kaffe og spise sildemadder.

Conny Nielsen kom senere til Klemensker og var i nogle år cykelbud i Rønne. Men i de fleste år har hun arbejdet på nordlandet, hvor hun også privat har haft sin hjemmebane i Møllegade i Tejn i de seneste 41 år, sammen med sin mand Jesper.

Det var ikke på tid

– Jeg havde overhovedet ikke tænkt på, at jeg skulle være postbud.

– Men jeg har bare elsket den kundekontakt, jeg har haft. Det er sjovt at møde folk. Tidligere mødte man mange flere, fordi man kom ind i huset og lagde posten på køkkenbordet, og så fik man en kop kaffe, hvis man havde tid til det. Og det havde man næsten altid dengang, for da kørte man ikke på tid. Man brugte den tid, der var brug for. Man kunne selv bestemme, om man ville have en kort eller en lang dag, siger Conny Nielsen.

– Jeg har været glad for at gøre et godt stykke arbejde og få posten ud til tiden, også selv om der lå sne. Jeg har siddet fast mange gange, men så kunne jeg ringe til en sød landmand, der kom og trak mig fri.

Conny Nielsen har kørt ruter på både cykel og knallert og i de seneste mange år i bil. Fra tiden som cykelbud i Sandvig husker hun især turene op til Hammerodde Fyr.

– Så købte jeg min egen knallert og lavede den om, så jeg kunne køre post på den.

Det var sjovere

Postvæsenet har gennemgået mange forandringer i de 40 år, og Conny Nielsen har mærket nødvendigheden af at være omstillingsparat.

– Der er sket mange forandringer, men til det bedre arbejdsmæssigt. Det er blevet nemmere at være postbud, men det var sjovere i gamle dage, siger hun.

I Conny Nielsens første år var der næsten 300 postbude på Bornholm. Da hun sluttede, var der 20. Ruterne var kortere i gamle dage, til gengæld skulle postbuddet ind til stort set alle huse med breve, reklamer og blade. Man havde også regninger med og tog imod indbetalinger.

– Nu kører man det halve Bornholm rundt. Min sidste rute startede i Rutsker, så kørte jeg til Vang, Helligpeder, Sandvig, Allinge, Tejn og Rø.

Conny Nielsen har været kendt for at komme ud til folk med sang og musik i bilen, smil på læben og en kvik bemærkning. Og i december blev postuniformen suppleret med en nissehue.

Læste brevene op

– Jeg har været udsat for specielle og sjove episoder. Jeg husker en gang, hvor jeg kom ned til en gård, hvor der sad en nøgen mand og solede sig. Så må man bare være klar med en god replik. "Det er dejligt vejr i dag".

– Jeg husker også, at jeg på ruten havde en blind kvinde, hvor jeg læste brevene op for hende. Når man kom ud til ældre og syge, holdt man også øje med, om de var oppe eller ej. Nu er postkasserne ude ved vejen, så man ser ikke så mange mennesker længere. Tiden er blevet anderledes, konstaterer Conny Nielsen.

Hun er blevet bidt af hunde tre gange, er kørt galt en gang, hvor bilen blev totalskadet, og Conny slap med et brækket kraveben.

Blandt de mange forandringer er, at hun startede i Post Danmark og slutter i Post Nord, og at uniformen har skiftet udseende.

– Vi fik mange kommentarer fra kunder, der ikke kunne lide, at vi skulle skifte fra det røde til det blå tøj. Man var flottere før i tiden i den røde postjakke og med skjorte og slips. Man så mere elegant ud. Men det nye blå tøj er meget bedre at arbejde i, mener Conny Nielsen.

Der har været flere forskellige køretøjer undervejs:

– Den nye elbil var jeg rigtig glad for. De gamle biler var så lave, at det kunne være hårdt at skulle ind og ud af bilen 120 gange om dagen, siger hun.

Jubilæum i januar

De mange år i jobbet har slidt på arme, ben og ryg. Conny Nielsen ville have 40 års jubilæet med. Det havde hun i januar. Så passede det med, at hun i maj er fyldt 62 år og kan gå på tjenestemandspension.

Beslutningen havde ikke noget at gøre med, at Post Nord fra nytår ikke længere vil levere breve.

– Sådan er udviklingen bare. Det er der ikke så meget at gøre ved, siger hun.

Hvad skal du nu?

– Jeg skal slappe lidt af og gøre noget godt for mine børnebørn, nu hvor jeg har mere tid til at passe dem.

– Som postbud fik jeg masser af motion, uden at jeg tænkte så meget over det. Nu skal jeg gøre noget for at holde mig i gang, noget fitness måske.

– Jeg tror ikke, at jeg kommer til at kede mig. Ellers kan jeg jo altid tage lidt arbejde ved siden af, hvis nogen har brug for mig, siger Conny Nielsen.