Knud Andersen: Forening på 60-100 medlemmer i ryggen

Knud Andersen: Forening på 60-100 medlemmer i ryggen
'Foreningen til sikring af natur- og kulturværdier ved Helligdomsklipperne' er stiftet af folk, der interesserer sig for området, fortæller Knud Andersen. Arkivfoto: Jacob Jepsen
NYHED | ABONNENT | 26. MAJ 2023 • 05:30
Af:
Torben Østergaard
NYHED | ABONNENT
26. MAJ 2023 • 05:30

I denne version er årstallene for fredningerne af Helligdommen ændret. Af den oprindelige artikel fremgik det, at de er fra 1813 og 1818 – men de korrekte årstal er 1913 og 1918.

Ydermere har vi i bunden af artiklen tilføjet en kommentar fra Villum Fonden.

 

Knud Andersens henvendelse til de fonde, der støtter museumsbyggeriet ved Helligdomsklipperne, sker på vegne af en forening, som konstant vokser, oplyser den tidligere amtsborgmester. Umiddelbart kan han dog kun oplyse sig selv som værende medlem.

"Foreningen til sikring af natur- og kulturværdier ved Helligdomsklipperne".

Alene navnet fortæller ganske præcist, hvad foreningens formål er, og det var på vegne af både den og sig selv, tidligere amtsborgmester Knud Andersen den 11. maj med et debatindlæg her i Bornholms Tidende startede – eller genstartede – en debat om museumsbyggeriet ved Helligdomsklipperne og Bornholms Kunstmuseum.

I sit indlæg forklarede han blandt andet, at han på vegne af ovennævnte forening har skrevet til de fonde, der støtter museumsbyggeriet, at "den foreslåede tilbygning, ses ikke at respektere de værdier, der blev værdsat og påskønnet ved afgørelsen af arkitektkonkurrencen om det nuværende kunstmuseum", og "derfor vil vi også af den grund opfordre fonden til at finde udvej til at forhindre byggeriet ved Helligdommen".

Siden har diskussionen kørt på de høje nagler med pro et kontra i Tidende om det betimelige i, at Knud Andersen og foreningen således har forsøgt et påvirke et projekt, som ellers omsider og efter mange års anstrengelser ser ud til at være lagt på skinner.

Men hvem består denne forening af?

Adspurgt forklarer Knud Andersen, at foreningen er stiftet af folk, der interesserer sig for området.

– Og det er sådan, at der er steder i det offentlige system, hvor enkeltpersoner ikke kan få adgang vedrørende byggeri, planlægning og alt den slags, men foreninger kan, siger han videre om baggrunden for foreningen.

Tænker du i forhold til aktindsigt for eksempel?

– Ja, fuldstændig. Du kan ikke få indsigt i det som enkeltperson, men som forening, og derfor har vi stiftet en forening.

Og så er spørgsmålet: Hvem er "vi"?

– Det må jeg sådan set ikke oplyse, for det er sådan i personregisterlovgivningen, at folk kan være medlem af en forening, men man må ikke oplyse deres navn uden deres samtykke. Men jeg kan da fortælle, at vi er et sted mellem 60 og 100 medlemmer, siger Knud Andersen.

– Jeg kan ikke sige det mere præcist, for der kommer hele tiden folk til.

Fredningen

Men sådan en forening har vel haft en stiftende generalforsamling med vedtægter og så videre?

– Ja, det skal man jo have. Vi har en vedtægt, der lige opfylder minimumskravet for en forening og ikke mere. I den står der ikke så meget andet end, at foreningen er stiftet, at man ikke betaler kontingent, og at formålet er at beskytte kultur- og naturværdier omkring Helligdomsklipperne.

Foreningens navn fortæller simpelthen dens formål?

– Ja, præcis.

Knud Andersen oplyser, at foreningen blev stiftet for cirka halvandet år siden.

Og baggrunden er museumsbyggeriet?

– Ja, det handler jo om beskyttelse af naturområdet. Der er to hensigter, dels handler det om fredningsdeklarationen fra 1913 og igen fra 1918 for området, og den blev lavet for at forhindre tyske opkøb, byggerier og stenbrydning. Dertil er området et Natura 2000-område under EU, som handler om naturbeskyttelse. Så der burde være rigelig baggrund for at beskytte området mod uhensigtsmæssigt byggeri, siger Knud Andersen.

At det oprindelige kunstmuseum overhovedet kunne bygges, hvor det nu ligger, skyldes alene, at der havde ligget en gård, Helligdomsgården, på området, som siden blev til Hotel Helligdommen.

At der nu kan bygges blandt andet et nyt kulturhistorisk museum på området ved siden af kunstmuseet skyldes, at det sker på regionskommunens område, og den har givet dispensation til byggeriet, siger Knud Andersen og fortsætter:

– Man kunne jo sådan set godt stille spørgsmålet om, hvor rimeligt det er, at en kommune giver dispensation til sig selv? Ville en Peter Hansen have fået en lignende dispensation, hvis han ønskede at bygge et hus der? Jeg har da i hvert fald lyst til at stille spørgsmålet, for nu har jeg brugt det meste af mit liv i offentlig tjeneste på blandt andet at arbejde for, at folk bliver behandlet lige og ens.

Stiftende medlemmer

Hvem er formand for jeres forening?

– Jeg tror ikke, der er nogen formand.

Kan man godt have en forening uden formand?

– Ja, det tror jeg godt, man kan. Der findes tre stiftende medlemmer, siger Knud Andersen.

Han oplyser, at han aktuelt har svært ved at få kontakt til de to andre berørte personer for at spørge, om de ønsker deres navne frem, men at han omkring den 1. juni vil kunne besvare både det spørgsmål og fremlægge foreningens vedtægter.

Men har du fået en reaktion fra fondene på din henvendelse?

– Ja. De fastholder, at de har tænkt sig meget grundigt om. Men formålet med vores henvendelse var jo lige så meget, at vi ikke ville havne i en situation, hvor fondene bagefter kunne sige, at de ikke var klar over, at der var tale om et Natura 2000-område og så videre. Mit grundlæggende synspunkt er jo, at det er den, der betaler musikken, der bestemmer, uanset om der så måtte være en museumsforening eller andre inde over også.

Men du har modtaget svar fra fondene, som siger tak for din henvendelse, men vi har tænkt os grundigt om, så vi fortsætter?

– Ikke at de fortsætter, men de har taget synspunktet til efterretning, siger Knud Andersen.

Sund fornuft

Fra Sparekassen Bornholms Fond, som bidrager til finansieringen af det nye museumsbyggeri, oplyser formand Mads Akselbo Holm, at han hverken ønsker at be- eller afkræfte, om fonden har modtaget en henvendelse fra Knud Andersen og Foreningen til sikring af natur- og kulturværdier ved Helligdomsklipperne.

– Jeg kan ikke fortælle noget om, hvem fonden modtager mails fra, slår formanden fast.

– Men helt generelt kan jeg sige, at i alle vores vurderinger, søger vi altid at sikre, at de er foretaget på det mest muligt oplyste grundlag. I forhold til større projekter sikrer vi os, at der er leveret det stykke arbejde, som både lovgivningen kræver, og som almindelig sund fornuft tilsiger, inden vi tager stilling til noget. Og derefter går vi ikke yderligere ind i det. Det er, hvad jeg kan sige på vegne af fonden. Folk får svar, når de henvender sig til os, men jeg kan ikke oplyse, om Knud Andersen har henvendt sig.

Bornholms Tidende har per mail spurgt den største bidragyder til museumsbyggeriet, Villum Fonden, om, hvilken effekt Knud Andersens henvendelse eventuelt har haft og modtaget dette svar:

– Vi hører altid gerne fra relevante interessenter, og i den konkrete sag har vi svaret og efterfølgende henvist til museet, siger Signe Staubo Sørensen, programchef i Villum Fonden

Finansiering

Følgende fonde har bevilget penge til byggeriet af et nyt museum, udvidelse af det eksisterende samt udstillingerne ved Helligdommen:

Aase og Ejnar Danielsens Fond
Sparekassen Bornholms Fond
Bornholms Regionskommune
Villum Fonden
Nordea-fonden
Brdr. E., S. & A. Larsens Legat
Augustinus Fonden
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Bornholms Brand
Otto Bruuns Fond
15. Juni Fonden
Tømmerhandler Johannes Fogs fond
Museernes egenfinansiering.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT