– Vi er rigtig glade for, at vi nu i samarbejde med Danmarks Nationalleksikon, lex.dk, kan give fri adgang til kvalitetssikret viden om hver eneste af de i alt cirka 2.350 danske kirker på lex.dk, udtaler Michael Andersen, forskningschef på Nationalmuseet og ansvarshavende redaktør for Danmarks Kirker i pressemeddelelsen, hvori Niels Elers Koch, bestyrelsesformand for lex.dk, siger:
– For kort tid siden tilføjede redaktionen Dansk Kvindebiografisk Leksikon med over 2.000 biografier, og med god støtte fra Augustinus Fonden kan vi nu tilføje yderligere cirka 2.350 nye artikler.
Han fortæller også, at lex.dk allerede indeholder cirka 230.000 artikler og hver måned har flere end to millioner besøg.
Bornholmske kirker på lex.dk
Lex.dk er en internetportal for nationalleksikonnet Den Store Danske Encyklopædi, Trap Danmark, Dansk Biograisk Leksikon og en række andre værker med viden om Danmark.