Guitarens vilde verden i Svaneke

Guitarens vilde verden i Svaneke
Guitarbygger Jakob Bondo Schultz flytter sit værksted til Svanekegaarden i en måned. Arkivfoto: Berit Hvassum
NOTITS | 4. AUG 2024 • 16:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
4. AUG 2024 • 16:00

Den er fast inventar ved lejrbålet, og langt de fleste orkestre har en, der spiller på den, og der er en grund til, at guitaren har opnået en særlig status blandt musikinstrumenterne. Den kan fremstilles billigt, den er nem at transportere, og den er musikalsk alsidig. Instrumentets historie er omdrejningspunktet, når Svanekegaarden torsdag har fernisering på udstillingen "Guitarens vilde verden".

Administrator Mie Hjort fortæller, at udstillingen viser de 30 mest ikoniske akustiske og elektriske guitartyper. Derudover forklares om træ og akustik, om guitaren som samleobjekt, om den elektriske revolution og om guitarbyggeri.

Udstillingen er åben i en måned, og i den periode vil Svanekes egen guitarbygger, Jakob Bondo Schultz fra Bondo Guitars, dagligt arbejde i selve udstillingen.

FÅ ABONNEMENT