Direktør holder vejret, når håndværkerne bevæger sig rundt i Oluf Høsts hus

Det er en omfattende og holistisk renovering, som de er ved at foretage sig på Oluf Høst Museet. 13 millioner kroner har de at gøre godt med, og alle kroner og øre bliver brugt.

– Det er noget med bobleplast på både dørhåndtag og paneler, men samtidig kører en stor gummiged rundt indenfor, siger Martin R. W. Brandt, der er museumsdirektør ved Oluf Høst museet.

Det beskriver måske meget godt, hvad de er i gang med på Løkkegade 35 i Gudhjem. I Oluf Høsts hus fra 1920'erne går flere håndværkere rundt, der istandsætter og nyindretter for i alt 13 millioner kroner. Pengene kommer fra fonde og andre bevillinger. Blandt andet spædede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til med fem millioner kroner

Det er mildt sagt en omsiggribende istandsættelse. Kælderen, der har stået ubrugt, er tømt, malerier, antikviteter og andre værdifulde genstande er kørt til sikker opbevaring, andet er sendt til reparation, og så er der en hel del, der er blevet smidt ud.

– Vi er kommet rigtig godt i gang, og vi fandt ikke klipper, som vi frygtede. Byggeriet er i gang. Planen er, at kælderen skal bruges fremover. Den har førhen stået ubrugt, hvor vi har haft en masse ting til at stå. Men det har vi fået gjort noget ved nu, siger Martin R. W. Brandt

Alle ting er i spil

Hvis man nu havde sig et lille hus, og man kunne gøre med det, som man vil, hvad ville man så gøre?

Ens hoved ville nok komme på gevaldigt overarbejde. Det er sådan det er hos Oluf Høst Museet lige nu, og Martin R. W. Brandts hoved arbejder på højtryk i disse dage. Museet er som bekendt bygget sådan, at man ikke kan udvide arealet. I stedet ser man på muligheder i de eksisterende lokaler, hvor man blandt andet har set muligheder i kælderen, der også bliver tilgængeligt fremover.

Til et renoveringsarbejde er 13 millioner meget, men dermed sagt, skal de nok få ben at gå på. Pengene giver i hvert fald rigtig mange muligheder.

– Det er en genopfriskning af alt. Hvad er det vi ville med det? Hvis nu man i hjemmet kunne gøre, hvad man vil – hvilken væg ville man så rive ned eller sætte op, hvor skal trappen stå, hvordan skal gulv og vægge tage sig ud? Det er lidt det, vi arbejder med. Vi vil ikke ud i en situation, hvor man får penge, og ikke får dem brugt. Vi holder fast i, at pengene rækker bedre nu og ikke om flere år, hvor priserne på materialer og så videre er steget, siger Martin R. W. Brandt.

I moderniseringen af museet hører sig et vigtigt emne til. Det drejer sig om tilgængelighed til museet for personer med et handicap. Martin R. W. Brandt fortæller, at tiden på nogle punkter er løbet fra Oluf Høst Museet. Oluf Høst Museet er indrettet i det hjem, som maleren og hans hustru Hedvig selv tegnede, byggede og indrettede i slutningen af 1920’erne

– Meget af det vi har fået penge til er til områder som tilgængelighed. Vi skal sørge for adgang til personer med et handicap, hvor vi sørger for, at det er lettere at komme rundt på museet, hvis man ikke er så mobil. Der kommer blandt andet en lift ind i huset, siger Martin R. W. Brandt.

– Vi moderniserer faciliteterne for vores gæster. Der kommer garderobeskabe, og der kommer også nye toiletter. De tidligere toiletter fra Oluf Høst tid, var ikke altid lige praktiske.

– Den svære øvelse, og det vi gør nu, er at tænke istandsættelsen i en stor helhed. Vi tænker alt ind i det her, og det er meget, siger Martin R. W. Brandt.

Fra påske til sommer

Martin R. W. Brandt indrømmer også, at det var naivt, at han fik sagt, at museet var klar til påske. Det når de ikke. Det bliver nok nærmere midt i sommeren, at det nye og moderne Oluf Høst Museum står klar. Til sankthans forventer og ikke mindst håber museumsdirektøren, at han kan åbne sit museum.

Selvom det kan synes lang tid, skal man huske på, at det handler ikke blot om at have færdige og flotte lokaler klar. Der skal også indrettes et helt museum på ny, som Martin R. W. Brandt skal stå for. Og før det kan ske, så er der altid noget andet, der skal fikses, før man kan komme videre.

– Man starter ikke med maleren, men med dem der bryder ned, siger museumsdirektøren.

– Vi føler ikke, at tiden er løbet fra os. Men selvom det virker stille og roligt nu, så er der næsten ingen tid tilbage. Jeg skal også have et museum klar til at lukke gæster ind i. Det er ikke bare at få udleveret nøglerne, vi skal også have billederne på plads. Det er hele udtrykket, der skal skabes på ny, og de skal gentænkes i, hvordan de skal hænge, og hvad de skal udtrykke.

Holder sig væk

Selvom det er sjovt at have 13 millioner imellem hænderne, så er det også angstprovokerende for en museumsdirektør. Hvis det ikke er gået op for dig endnu, så er det ikke småting, som de foretager sig på museet.

– Det bliver rigtig godt, når det stille og roligt skrider frem. Indimellem er det også lidt skræmmende. Det er ligesom et hjem, man har arvet, og huset er jo en historie, man har gravet sig dybt ned i. Nogle gange skal jeg ikke være der, hvis håndværkere lige rammer et panel eller en dørkam. Men det er jo et udtryk for kærlighed til stedet, siger Martin R. W. Brandt.

– Lige nu er jeg i en process, hvor jeg glæder mig til at kunne glæde mig over det, og jeg ikke holder vejret over, hvordan de nu behandler mit hus.

Hvordan er det som museumsinspektør at få lov til at gennemgå så omfattende en renovering?

– Det er utroligt spændende. Det er en kæmpe gave at få lov til at pille så meget ved noget, man føler er ens eget. Jeg har det sådan, at hvis ting ikke udvikler sig, så går det bare tilbage, synes jeg. Og derfor forsøger vi at udvikle en gang imellem. Men det skal også gøres på de rigtige tidspunkter, siger Martin R. W. Brandt.

– Det er ikke bare fordi jeg glæder mig til, at vi får nye toiletter. Men med 14.000 mennesker igennem hvert år over flere år, så er det rart at vide, at vi går alt igennem nu, for fremtidens skyld. Det bliver fremtidssikret.

– Det skal nok blive godt, det kommer op i en anden liga.

Inde i huset får man hurtigt et indtryk af, hvor omfattende en renovering, der er tale om. Foto: Jacob Jepsen

Næsten mere ånd

Hvordan vil du holde det autentisk, når det samtidig skal moderniseres?

– På nogen måder var det gamle museum, der i sin tid fik en kæmpe forvandling, mindre autentisk end det, vi laver nu. Alle museets vægge blev hvide. Hvordan kan vi fortælle noget af ældre dato ved at gentænke det? Vi laver høje paneler nogle særlige steder, vi har lavet farveprøver fra vægge, for at finde frem til farverne fra tidlige dage i huset, for at genskabe noget af den fortælling, der har været. Der bliver næsten mere ånd, end der har været før, siger Martin R. W. Brandt.