Martin R. W. Brandt indrømmer også, at det var naivt, at han fik sagt, at museet var klar til påske. Det når de ikke. Det bliver nok nærmere midt i sommeren, at det nye og moderne Oluf Høst Museum står klar. Til sankthans forventer og ikke mindst håber museumsdirektøren, at han kan åbne sit museum.
Selvom det kan synes lang tid, skal man huske på, at det handler ikke blot om at have færdige og flotte lokaler klar. Der skal også indrettes et helt museum på ny, som Martin R. W. Brandt skal stå for. Og før det kan ske, så er der altid noget andet, der skal fikses, før man kan komme videre.
– Man starter ikke med maleren, men med dem der bryder ned, siger museumsdirektøren.
– Vi føler ikke, at tiden er løbet fra os. Men selvom det virker stille og roligt nu, så er der næsten ingen tid tilbage. Jeg skal også have et museum klar til at lukke gæster ind i. Det er ikke bare at få udleveret nøglerne, vi skal også have billederne på plads. Det er hele udtrykket, der skal skabes på ny, og de skal gentænkes i, hvordan de skal hænge, og hvad de skal udtrykke.
Holder sig væk