Det er hans håb, at han under sin tur rundt i landet vil komme i kontakt med rigtig mange mennesker, som bliver nysgerrige efter at høre, hvad i alverden han har gang i med den bil, og så er vejen jo åben for en god, sober oplysningskampagne.
Det er to år siden, han flyttede fra Maegård i Rø, fortæller han.
– Men jeg har en veninde i New Mexico i USA, hvor jeg gerne bor om vinteren, siger han.
– I vinteren 2020 lejede jeg dog en fritidsbolig på Bornholm, fordi corona forhindrede mig at komme til USA, men ellers er det min plan at tilbringe vinteren i New Mexico og så køre rundt i Danmark her i sommer og besøge venner, bekendte og familie og råde bod på de år, hvor jeg havde så travlt. Når jeg så kører rundt, synes jeg, det er en god idé samtidig at vise flaget og fortælle om Bornholm. Jeg håber, når jeg parkerer rundt omkring, at folk kommer hen og undrer sig over, hvad det er for et underligt dyr, der er ankommet.
Og så er du klar til at fortælle om Bornholm?