Miljøsynders skib skar kablerne over

NOTITS | KRIMI | 5. JUL • 19:09
NOTITS | KRIMI | 5. JUL • 19:09

Da Bornholm fik skåret sine strømkabler over den 26. februar 2022, var det ikke ukendt mand, som stod bag syndebukkeskibet. Det er nemlig ejet af Torben Østergaard-Nielsen, som har været i medievælten i andre sager. Det skriver TV2. Torben Østergaard-Nielsen var ejer af Nordic Waste, der i 2024 stod bag en forureningsskandale ved Randers, hvor selskabets forurenede jord pludselig skred sammen og væltede ned mod en række huse. Nordic Waste havde ikke taget risici alvorligt, og jordskredet er omtalt som en af Danmarks største miljøkatastrofer. Men da Miljøstyrelsen påbød milliardæren Torben Østergaard-Nielsen at stille en garanti på 205 millioner kroner, så der kunne blive ryddet op, begærede han sit selskab konkurs.

Torben Østergaard-Nielsens andet selskab, Dan-Bunkering, blev i 2021 dømt for at overtræde EU’s sanktioner ved at sejle jetbrændstof til Bashar al-Assad i Syrien, der på det tidspunkt havde et ganske nært forhold til Vladimir Putin.

Hvad søkabelulykken ved Bornholm angik, fik Østergaard-Nielsens kaptajn skylden.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT