Ministeren ændrer reglerne – Bornholmslinjen får lov til længere sejltid

Tidende har afsløret, at Bornholmslinjen registrerer deres ankomsttid to minutter før, færgerne ligger stille. Nu giver Transportministeriet rederiet lov til i praksis at forlænge overfartstiden. 

Så er der hjælp til Bornholmslinjen fra transportministeren. Rederiet opgiver konsekvent deres ankomsttider mindst to minutter før, færgen reelt er i havn, og det vælger ministeren nu at se igennem fingre med.

Ifølge kontrakten skal Bornholmslinjen registrere, hvornår skibet får fysisk kontakt med broklappen på kajen. Rederiet bruger dog i stedet såkaldte AIS-data til at fastslå skibets placering og hastighed. Og det bliver nu til den officielle målemetode. Transportminister Thomas Danielsen (V) har nemlig bedt sine embedsfolk ændre kontrakten med Bornholmslinjen, så de ikke længere fysisk skal registrere, hvornår færgerne faktisk er i havn.

Tidende har gennem længere tid overvåget færgernes faktisk ankomsttid og dokumenteret det med både billeder og video samt dobbelttjekket med de AIS-data fra virksomheden Gatehouse Maritime, som Bornholmslinjen selv bruger, når de indsender deres rettighedsrapport til Transportministeriet. Gatehouse Maritimes data passer ned på få sekunder med, hvornår broklappen rent faktisk går ned, men Bornholmslinjen registrerer allerede deres ankomsttid to minutter før, Gatehouse Maritimes data dokumenterer, at færgerne ligger stille.

Automatisk registrering

Rederiet bruger en anden definition af skibets ankomsttid end den fysiske. Når expresserne befinder sig inden for et defineret område og bevæger sig med en meget lille hastighed, anser Bornholmslinjen hurtigfærgerne som være ankommet. Den definition godkender Transportministeriet nu officielt, selvom det faktisk er muligt at måle færgernes ankomsttid helt nøjagtigt.

"Molslinjen (Bornholmslinjen, red.) benytter et elektronisk logningssystem baseret på AIS-data fra tredjepart. Dette system registrerer et ankomst- og afgangstidspunkt, der vil ligge henholdsvis lidt efter afgang og lidt før, at færgen har fysisk kontakt med rampen på kajen. Denne metode vurderes at give en ensartet, stabil og automatisk registrering af ankomst og afgang, og Transportministeriet har derfor accepteret, at systemet bruges. Ministeriet vil tage initiativ til, at kontraktens ordlyd bringes i overensstemmelse hermed”, skriver Transportministeriet i en mail til Tidende. I samme mail er der også et citat fra transportminister Thomas Danielsen, der lyder sådan her:

– Molslinjen (Bornholmslinjen, red.) har kontrakt på færgefarten til og fra Bornholm, og der er en løbende dialog mellem rederiet og Transportministeriet om detaljerne i tolkningen og de ændringer og uforudsete hændelser, der løbende dukker op. Det er min holdning, at alle parter får det bedste produkt gennem den dialog frem for, at der skal bygges stadig flere administrative tunge kontrolsystemer op, skriver Thomas Danielsen.

To gratis minutter

At han dermed giver Bornholmslinjen lov til de facto at registrere deres ankomsttid to minutter inden, færgerne faktisk ligger stille, overrasker Morten Riis. Han er næstformand i Trafikkontaktrådet, og rådet har ikke hørt en lyd fra ministeren, inden han sendte sin afgørelse om en kontraktændring til avisen.

– Det forstår jeg slet ikke, at han vil give dem lov til. Det står jo i grel modsætning til, hvad han har meldt ud for kort tid siden. Så forstår jeg heller ikke, hvorfor Trafikkontaktrådet ikke skal høres, når man bebuder, at kontrakten skal ændres, siger Riis.

I april meldte Thomas Danielsens ministerium ud, at Bornholmslinjen skal ankomme til punkt og prikke på minuttal 50, efter at rederiet i en periode bevidst havde forsinket færgernes ankomsttid. Kaptajnerne havde fået besked på at ankomme så tæt på grænsen for, at der blev udløst en bod, som overhovedet muligt. Det sker efter en forsinkelse på 10 minutter.

”Transportministeriet har i Bornholms Tidende kunnet læse Molslinjens (Bornholmslinjens, red.) udtalelser om besejlingen af afgange på ruten Rønne-Ystad. Transportministeriet skal i den forbindelse indskærpe, at følgende bestemmelse i Kontraktens Ydelsesspecifikation pkt. 1.2 om Rønne Ystad. ’Den højeste overfartstid på Rønne-Ystad udgør 80 minutter fra planlagt afgangstidspunkt til ankomst,’ er en kontraktuel forpligtelse. Forskellen mellem den bodsudløsende overfartstid (Ydelsesspecifikation pkt. 3, tabel 5), og den kontraktuelt bestemte højeste overfartstid kan ikke anses som en ’fleksibilitet’. En overfartstid på mere end 80 minutter er således ikke i overensstemmelse med kontrakten, desuagtet det ikke udløser bod,” skrev ministeriet i en mail.

Vil tages med på råd

Men eftersom rederiet nu har fået lov til at registrere sine ankomsttider to minutter før broklappen er nede, har det dermed mulighed for at forlænge overfartstiden til 82 minutter uden repressalier fra transportministeren. Det kommer bag på formanden for Bornholms Passagerforening, Martin Olsen.

– Der bliver ministeren dobbeltmoralsk. Man melder én ting og gør noget andet bagefter. Det giver ikke en særlig troværdig minister, så man kan ikke stole på ham, siger han.

Morten Riis har ikke tænkt sig at lade historien ligge. Han mener ikke, Thomas Danielsen skal have held med at omskrive kontrakten, inden Trafikkontaktrådet er blevet taget med på råd.

– Vi er allerede i gang med at skrive til ministeren om nogle andre ting, så jeg vil da opfordre til, at man i samme ombæring retter henvendelse og beder om, at rådet bliver hørt i det her, når man går i gang med at ændre kontrakten, siger han.

Trafikkontaktrådets næstformand undrer sig samtidig over, at Bornholmslinjen ikke vil bruge AIS-data så nøjagtigt, som det faktisk er muligt.

– Jeg synes ikke, det er i orden, den måde, de opfører sig og forsøger at omgå kontrakten på. Når det er den anden vej rundt, står de meget stejlt på indholdet i kontrakten, men de skal også selv leve op til den. Det synes jeg ikke, de gør, og det er måske derfor, at ministeren bliver blød i knæene og vil lave den om. Men det synes jeg bestemt ikke, at han skal have lov til, siger Morten Riis.

Vanskelig at have med at gøre

Bornholmslinjen har gennem længere tid sagt, at man er udfordret at havneudvidelsen i Rønne, da ruten er blevet ændret. Det har ifølge rederiet gjort det vanskeligere for katamaranerne at overholde kravet om en overfartstid på 80 minutter.

Men den forklaring mener formanden for Bornholms Passagerforening ikke skal gå ud over passagererne.

– Jeg synes ikke, Bornholmslinjen agerer korrekt. I min verden skulle de gå derhen, hvor hovedpunktet ligger. Hvis det er et problem, at det tager for lang tid at komme ind og ud havnen, er det ikke forbrugeren, der skal betale prisen for det – det er et forhold mellem Bornholmslinjen og havnen. Havnen ved jeg også er lidt vanskelig at samarbejde med, det virker i hvert fald sådan. Men det her er et mellemværende mellem Bornholmslinjen og havnen, og det er forbrugeren, der bliver taget som gidsel, siger Martin Olsen (Tidende har forsøgt at få en kommentar fra Rønne Havn til Martin Olsens citat, men det har ikke været muligt, red.).

Morten Riis mener, at Thomas Danielsen generelt er vanskelig at have med at gøre.

– I andre sammenhænge har vi samme problem med ham. Vi kan simpelthen ikke trænge igennem til ham som trafikkontaktråd i forhold til flybetjening af Bornholm – de er fuldstændig ligeglade i ministeriet. Og når vi snakker landevejsprincip, kommer de med den ene mere mærkelige forklaring efter den anden, siger han.

Der er i øjeblikket ingen forbindelse til ministeren

Hos Bornholmslinjen mener kommunikationschef Jesper Maack ikke, at rederiet skal blandes ind i Transportministeriets beslutning.

– Det handler vel om at ændre kontrakten, men det må du hellere snakke med Transportministeriet om. Vi har registreret ankomster, præcis som der har været gjort i 20 år på Bornholm. Det har været en procedure, som vi har arvet, siger han.

Der er utilfredshed med transportministerens nye målemetode fra Passagerforeningens og Trafikkontaktrådets side, som ikke er blevet hørt. Hvad siger du til det?

– Det er fuldstændig samme svar. Vi har gjort det sådan i 20 år. Det andet må du spørge ministeriet om, siger Bornholmslinjens kommunikationschef.

Avisen kan efter længere tids fysiske overvågninger af ankomsterne dokumentere, at Gatehouse Maritimes data faktisk er så præcise, at de kan levere samme præcision som en fysisk kontakt med broklappen ned til få sekunders margin. Hvordan kan det være, I ikke beder dem om at levere så præcise data, når de er i stand til det, i stedet for at registrere ankomster to minutter før broklappen har ramt færgen?

– Hvis det her handler om at forære tid til nogen, så er det den samme måde, som man har gjort det på gennem 20 år. Intet er ændret – vores ankomsttider og afgangstider bliver ikke ændret, siger Jesper Maack.

Nu har I så fået lov til at forlænge overfartstiden til 82 minutter. Er I tilfredse med det i forhold til jeres tidligere ønsker?

– Vi er tilfredse med, man nu kan konstatere, at den måde, det her er blevet logget på i 20 år på Bornholm, er den måde, man kan gøre det på. Det ville også have været mærkeligt andet, hvis vi pludselig skulle gøre det på en anden måde, end man altid har gjort, lyder det fra Jesper Maack.

Tidende ville gerne have foreholdt transportministeren kritikken fra henholdsvis Trafikkontaktrådet og Bornholms Passagerforening.

Avisen vil også gerne høre, hvorfor det nu pludselig er i orden, at overfartstiden kan forlænges til 82 minutter på grund af en upræcis målemetode, og hvordan hænger sammen med hans budskab om, at ét minuts forsinkelse er ét minut for meget. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra Thomas Danielsen.