Oppenhejm udstiller i Vang

Oppenhejm udstiller i Vang
Selvportræt, Ulrich Oppenhejm
NOTITS | KULTUR | 4. JUL • 16:00
NOTITS | KULTUR | 4. JUL • 16:00

Ulrich Oppenhejm har malet siden han var teenager, men har i voksenlivet koncentreret sig om at opbygge virksomheden RFX Care, der blandt andet fremstiller produkter indenfor personlig pleje og førstehjælp. Han er gift med Camilla Oppenhejm, og de to har siden 2018 haft sommerbolig i Vang.

For Ulrich Oppenhejm er kunsten en form for meditation, der bruges som modvægt til det travle forretningsliv. Processen er forankret i dybde, men hans værker rummer ofte et glimt af humor eller en diskret kommentar til tilværelsens komiske karakter.

De senere år har erhvervsmanden fået tid til at styrke interessen for det kreative, og i den kommende uge får man mulighed for at se et udvalg af den 69-årige malers nyeste værker. Udstillingen “Earth for Sale” åbner i Galleri Vang søndag den 6. og løber frem til den 12. juli, hver dag med mulighed for at hilse på kunstneren selv.

FÅ ABONNEMENT