Hvad er I gladest for ved at have et sted her?
– Jeg tror... Vi åbnede huset med vores gode venner, som trådte ud af projektet efter et års tid. Nu er de stadig vores skidegode venner, men det er et familiested med mange venner, der kommer. Bare onkler og kusiner, børn af byen, børn der bliver ved med at komme igen år efter år. Vi har et vildt dejligt hold af ansatte unge mennesker, og så er der mange gengangere af gæster, stamgæster, øens gæster. Det er jo enormt hyggeligt.
– Folk kommer tilbage og snakker, og der var to unge drenge i går, som kom og fortalte, at det første år, hvor de kom cyklende - 20 fyre - og alt var lukket i byen, og de var ved at dø af sult, så havde vi åbent og lavede grillmad til dem. De kom ind af sig selv ni år efter og sagde, at det var de meget taknemmelige for, siger Pernille.
– Men jeg synes vi er nok, og har stadigvæk den filosofi i huset, at vi bærer et værtskab, og folk skal føle sig velkomne. Både Peter og jeg er jo nogle værre sludrechatoller. Så det er hyggeligt at få snakket med folk og så høre, hvordan det går med dem. Og se, hvordan det går med de her unge, der var børn, da de startede med at komme her, afslutter Pernille.