– Så kommer det næste, at man bliver genkendt på gaden og er på nettet, men folk har taget super-godt imod os. Jeg er overrasket over, at det er blevet så stort, som det er. For i bund og grund handler det om, at ældre mennesker også søger kærligheden. Så jeg havde slet ikke forestillet mig, at det ville blive så stor en ting.
– Nu arbejder jeg som frivillig på Bornholm, og gennem det arbejde har jeg erfaret, at det er mændene, der er et problem. Det er dem, der ikke kommer ud. Det er dem, der sidder derhjemme.
Hvor længe siden er det, du mistede din mand?
– Det er over 20 år siden. Han var 40 år, og jeg var 50 år. Det var en rigtig grim oplevelse. Han fik en aggressiv mavecancer. Jeg blev indlagt med ham, og tre måneder efter døde han i mine arme.
– Det er ikke lige det, man regner med. Da jeg mødte ham, var han 26 år, og jeg var 36 år, og selvom jeg var sindssyg forelsket i ham, holdt jeg lidt tilbage, fordi jeg tænkte, når han er 50 år, så er jeg 60 år, og så kommer han måske i mandens panikalder, som man taler om, og finder måske en, der er 20 år yngre. Men på et tidspunkt sagde jeg til mig selv, nej det går ikke, jeg må kravle over den bro, hvis jeg kommer til den. Og så døde han altså, da han var 40 år, og jeg var 50 år.